Svar: Den første mundfuld
Kære Pia
Tak for dit brev :)
Først vil jeg anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og mad". Den guider dig igennem fra de første smagsprøver til mere rigtig mad, mad i stykker, familiemad osv. indtil din dreng er 18 måneder gammel. Der er opskrifter og mine forslag til, hvordan du gradvist udvider menuen, der er dagsplaner osv. Og bagerst er der et register, så du kan slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad din dreng må få og hvornår ...
Men derudover vil jeg naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)
Hvornår man starter med skemad afhænger helt af barnet og de signaler barnet sender. Du bør tidligst starte nu, hvor din dreng er 4 måneder og senest begynde når han er 6 måneder. Det er ikke kun hans alder og hans vægt der har betydning, men også hans mundmotoriske og udviklingsmæssige parathed.
Et signal til at han måske er ved at være parat til lidt anden mad end mælk, kan f.eks. være at han begynder at spise mere hyppigt ved brystet. I første omgang vil det ofte være passende at forsøge at øge hans mælkeindtag og hvis dette så ikke viser sig at være nok, så kan du starte op med lidt skemad.
Et andet signal kan være at han åbner munden bevidst, når du f.eks. giver ham d-dråber på en ske. Han drejer hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og når du nærmer dig med skeen, så gaber han op og tager imod. Når du sidder med ham på skødet, så følger han dine bevægelser og følger maden du spiser med øjnene.
Det er også et godt tegn, hvis hans mave fungerer godt og hvis han savler. Øget savl er tegn på at der sker nogle enzymændringer i blandt andet spyttet, som tegn på at han kan begynde at nedbryde anden føde en mælk ...
Når du begynder med skemad, så anbefaler jeg at du starter med lidt grød. Det kan være grød af af ris, majs, hirse, guinoa og boghvede fordi disse grødtyper ikke indeholder gluten. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. Det er meget vigtigt at grøden ikke erstatter et mælkemåltid, men at de små smagsprøver han får, kommer ud over det indtag af mælk, som han normalt spiser.
Nogle børn lærer hurtigt teknikken med at spise af en ske, hvor andre børn skal have længere tid til det og det er vigtigt både at være ...
... tålmodig, hvis barnet har brug for det, ligesom det er vigtigt at holde lidt igen, hvis barnet er meget ivrig. Man kan hurtigt komme til at give for meget skemad, til et meget ivrigt barn og det er bedre at give f.eks. 1/2 dl. to gange dagligt end 1 dl en gang dagligt i starten.
Jeg plejer at anbefale at man starter med skemad om dagen f.eks. til frokost og så giver 2 skemåltid om aftenen, når skemaden til frokost fungerer fint. Til frokost kan barnet så få grød og om aftenen kan man så give grøntsagsmos.
I begyndelsen kan du meget fint give en ren grød, og stille og roligt kan du så variere med lidt frugtmos som topping. Ved siden af skemaden skal du tilbyde vand af et lille glas eller af en lille kop, så han lærer at drikke på denne måde. Når du introducerer grøntsagsmos, så er det godt at starte med de lidt milde grøntsager som mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.
I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Det er en god idé at bruge forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan man godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende. Jo mere variation, jo bedre. Du kan også vælge at starte med smagsprøver af færdiglavet babymad. Her kan du ofte lave en meget lille mængde og der går således ikke så meget til spilde. Det vil fremgå af pakken, om du skal tilsætte mælk, vand og fedtstof.
En dagsplan med to måltider skemad og amning kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, får evt. en ekstra amning, når han vågner og dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt smagsprøver af grød, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3 lur
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, dette måltid introduceres, når grøden til frokost fungerer godt. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten.
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Ammes efter behov, mange børn har brug for denne amning indtil 6 måneders alderen ...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.