Svar: Hvordan lærer vi ham at sove?
Kære Maria
Tak for dit brev og alle dine tanker - og hvor dejligt at du har fået lyst til at skrive til mig efter at have været til mit foredrag :)
Det lyder ikke som om at jeres dreng er en high-need baby, da hans "eneste" problem er søvnen - hvilket naturligvis også kan være slemt nok ... Jeg har dog lidt tanker, som jeg gerne vil dele med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du synes du kan bruge.
Du fortæller at Sebastian altid har været svær at få til at sove og at han altid har sovet bedst, hvis han kunne sove hos en af jer. Og det lyder som om at han stadig har dette behov. Det lyder som om at tryghed og fysisk kontakt og nærhed, det at kunne mærke jer, betyder alt for at han kan sove godt. Og det synes jeg skal være udgangspunktet.
Derfor vil jeg foreslå jer at I fjerner den ene side af hans tremmeseng og kobler hans seng til jeres seng. I skal naturligvis sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan I lære ham at sove i egen seng, samtidig med at I kan ligge i jeres seng. I kan lægge en hånd over på ham, berolige ham med kærtegn, han kan mærke jer, få jeres nærhed og på den måde lære at sove trygt og roligt.
Om dagen vil det være en rigtig god idé at I nu arbejder på en fast rytme, hvor han får 2 lure dagligt og evt. en powernap sidst på dagen og for at få ham til at sove en længere middagslur, vil jeg anbefale at du lægger dig med ham og ammer ham i søvn i din seng. Når han falder i søvn her, så skal du lade ham ligge. Du skal ikke flytte ham og du må gerne blive liggende og sove sammen med ham. Du fortæller at han ofte sover 2-3 timer, hvis I netop ligger sammen, hvor han alene kun sover 30-40 minutter og det er vigtigt at få skabt en rytme, hvor hans indre ur bliver påvirket til at føle behov for en længere lur midt på dagen. Hvis han våger lidt op, så må han gerne få lidt bryst igen og derpå sove videre. Du skal ikke spekulere så meget i hvordan han sover og reglerne omkring det, lige nu er det vigtigste at han lærer at sove en længere middagslur.
Du kan øve at være lidt på afstand af ham, når I ligger samme i dobbeltsengen. I starten ligger I helt tæt og stille og roligt flytter du dig så væk fra ham. Stadig så han kan mærke dig, dine hænder, du kan holde ham i hånden osv. og på den måde lære ham at sove tæt ved dig, men uden at I er fysisk helt tætte. Og derfra så over i sin egen seng, koble til din seng og stadig med dig ved siden af.
Og det må du også gerne øve om aftenen. Han må lige nu gerne falde i søvn i din seng, blive ammet og få flaske og så falde i søvn der. Lad ham ligge, sikre dig at han ikke kan trille ned, og inden du så selv går i seng, så giver du ham mælk igen og flytter ham så over i egen seng - får han flaske, kan han flyttes over i egen seng og i sin seng få flasken og sove videre, så han ikke oplever at blive flyttet efter at have fået mælk.
Du kan også gøre det at du ammer ham om aftenen, får ham til at falde til ro, putter ham i egen seng og så giver ham flaske i egen seng, som han så kan falde i søvn på. Igen fordi han så ikke oplever det at falde i søvn i favn, blive flyttet flyttet, ligge et nyt sted og det er utrygt for ham. Du bør elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude eller et sammerullet håndklæde ind under hans madras i hovedenden.
Skemad skal I i gang med nu. Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, hvor langt I er med skemaden, men det er en god idé at følge dagsplanen fra min bog om børn og mad. Det er en god idé at give ham små måltider hele dagen igennem, han behøver ikke spise store portioner lige nu, det vigtigste er rytmen, fordi det naturligt er med til at påvirke hans indre ur og dermed hans fornemmelse for behov for at sove og behov for at være aktiv. Det vil være rigtig fint hvis han spiser ca 1/2 dl. skemad morgen, frokost og aften og du må også meget gerne give ham mad i hånden at gumle på til hvert måltid. Start gerne med lidt håndmad og følg efter med ...
... skemaden og vand af kop. Skemaden gives når han vågner og mælk gives så fast før han skal sove igen.
Et svøb er han måske for stor til, men en sovepose kan være et forsøg værd. Det kan også være at han vil trives fint med sin dyne - det lyder som om at I allerede har forsøgt rigtig meget, så brug det I nu har. Man kan jo også købe sig fattig i udstyr, som han måske slet ikke vil bruge ... Det som det handler om, er at skabe et ritual der på sigt bliver genkendeligt, så han ved at når I gør disse ting, så betyder det at han skal sove. Og her hjælper det ofte barnet at falde til ro, hvis barnet føler sig omsluttet. Lidt ligesom når han ligger hos jer og føler sig omsluttet af jeres favn, men i stedet er det ikke jeres arme der holder ham, men en sovepose, svøb, dyne osv. Han må altså godt blive pakket lidt tæt, så han fysisk hjælpes til ro - og når det er sagt, så har han også en alder nu, hvor han måske slet ikke vil bryde sig om at blive svøbt, men vil kunne skifte stilling og derfor bliver irriteret over at I holder ham. Derfor er en hånd på maven og det at holde hans hænder nogle gange det, der virker bedst.
Det er svært at sige om jeres dreng er forvirret over at I forsøger forskellige ting - måske og måske ikke. Jeg tænker umiddelbart at der naturligt er flere ting der spiller ind og årsagen til hans søvnudfordringer har også været forskellige de sidste halve år. De problemer I har oplevet da han var spæd, 1 måned, 3 måneder osv. er forskellige fra det der sker nu og det skal behandles forskelligt. For jer virker det naturligt som konstante søvnproblemer, men der er sandsynligvis en forskel i årsag og derfor også I hvad I skal gøre - og derfor er det også naturligt at man er nødt til at gøre forskellige ting ...
Og lige nu har jeres dreng en alder, hvor rytmen om dagen, indtaget af mad osv. spiller ind. Det er vigtigt at I hjælper ham med at være vågen og aktiv i sine vågne perioder. Han skal bruge sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt, så han føler sig træt og parat til at sove på alle planer, når I så putter ham.
Han har en alder, hvor der udviklingsmæssigt sker meget med ham. Mange børn drømmer i denne alder og kan ligge og klynke i søvn, virrer med hovedet, smågræde, de sparker med benene, slår ud med armene, ligger og smasker, søger osv. Og det handler om drømmeaktivitet og derfor naturligt urolig søvn.
Mange børn vil i denne alder også motorisk være så gode at de kan trille og skubbe sig væk fra hvor de bliver lagt og det betyder at han motorisk bevæger sig rundt i sengen. Han skubber sig op i hjørnet eller helt ud i siden. Men han er stadig så lille at han ikke kan finde ud af at blive lagt rigtigt igen og derfor har han brug for stillingsskift. Han har brug for at I hjælper ham med at blive lagt rigtig og på den måde komme videre i søvnen.
Nogle børn har glæde af det der hedder hvid støj. Hvid støj er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde. Da hvid støj er en ensartet blanding af lyde, indeholder hvid støj ikke nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Idéen er at skabe en konstant lyd, som når vi står med den lille i armene og hvisker shh, shh, shh... - ubevidst laver man her en hvid lyd eller hvid støj. Du kan højst sandsynligt downloade en app med hvid støj, du kan også købe en CD med dette. En tændt støvsuger der står og kører kan også nogle gange give den ro, der er nødvendig.
Min tanke er at I lige nu skal prøve at glemme alt det om at han skal lære at sove alene, men starte lidt forfra og lade ham falde i søvn ved siden af mor i dobbeltsengen og så stille og roligt arbejde på at få ham væk derfra, mere og mere på afstand og tilsidst lære at sove i egen seng - ved at koble hans seng sammen med jeres. Han har som jeg startede med at sige, rigtig meget brug for nærhed og fysisk kontakt og det behov er I nødt til at opfylde. Og stille og roligt skal han så lære at I er der stadigvæk, selvom I er lidt på afstand ...
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.









