Svar: Ikke skæld ud – med hvad så?

---

Kære mor til to drenge

Tak for dit brev :)

Der er naturligt konkurrence mellem søskende og det jeres drenge konkurrerer om er jeres kærlighed. De vil begge være sikre på at de betyder lige meget for jer og de vil konkurrere om at I ser dem, er der for dem, prioriterer dem hver især. Når den ene ser den anden sidde på skødet, blive talt sødt med, få ekstra nærhed, fysisk kontakt og opmærksomhed, så vil det naturligt kunne give et stik i hjertet på den anden - en følelse af "de to har noget sammen, som jeg ikke er en del af" og det er stærke følelser der er på spil.

Søskendejalousi kan fylde rigtig meget i en familie - og det skal naturligt tages alvorligt. Når drengene opfører sig dårligt overfor hinanden, så er det fordi de ikke er særligt gode til at tale om de smertefulde følelser, de har. Ingen af dem er gamle nok til at kunne fortælle, hvorfor de føler som de føler og faktisk vil rigtig mange voksne også have svært ved at sætte ord på ...

Det er vigtigt at du arbejder på at lade begge dine børn føle sig lyttet til og mødt. Jo mere du kan lytte til dem og hjælpe dem med de svære følelser de har, jo mere de hver især vil føle sig forstået, jo mere vil de forsøge at opføre sig pænt - også når de er sammen.

Det er vigtigt at du sætter grænser for, hvad der er tilladt og hvad der ikke er. Det er f.eks. ikke i orden at slå eller sparke til lillebror og i et sådan tilfælde må du gerne give en advarsel og hvis storebror er efter lillebror igen, så må du skille børnene ad og evt. sende storebror på værelset (give ham en time-out). Men samtidig skal du naturligvis anerkende hans følelser - du skal gøre det legalt at de ikke altid er gode venner, det er okay at man ikke altid kan finde ud af at lege sammen og det er okay at man nogle gange bliver irriteret på sin bror. Ofte handler det i første omgang netop om at legalisere disse følelser "jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende" samtidig med at du naturligvis sætter regler "man må aldrig gøre noget, der gør ondt på en anden".

Du må også gerne belønne god opførsel og du må gerne sætte ord på, når du synes de gør noget som er rigtig dejligt og noget af det, du gerne vil se mere af. Ikke have fokus på alt det, som giver skæld ud og som de har svært ved, men også sætte ord på, når de er rigtig hyggeligt, så alle bliver opmærksomme på de stunder, hvor I sammen har det rigtig rart.

Du må også meget gerne give redskaber til, hvordan man kan tackle de situationer, der ofte er svære. At de f.eks. skal hente dig, når de kan mærke at det er ved at gå galt eller indføre ord som "stop!" og hvad det så betyder. Og også have regler om, at hvis man har sagt stop flere gange og det ikke hjælper, hvad er konsekvensen så - f.eks. at man ikke leger sammen, men går hver til sit.

Og nogle gange skal du gå ind og skille dem ad, når du kan se at det nok vil gå galt - altså før de forløber sig og så lave en aftale med dem om, hvem der leger med hvad og hvor - så de hjælpes til ikke at skulle lege ...

---

---

... sammen, bare fordi de bor under samme tag.

Det er vigtigt at du forsøger at prioritere at lave ting med drengene hver for sig. For der er naturligt forskel på, hvad man kan, når man er 5 år og når når man er 3 år. Og det kan være rigtig rart at man som den ældste nogle gange får lov til at gøre nogle ting med mor eller far, fordi man er den ældste. På samme måde kan man så gøre noget andet, når man er yngst.

Du skriver at du har det svært med at det er storebror der "får opmærksomheden, når det er lillebror der er blevet slået eller drillet." Og jeg tænker at du naturligvis ikke skal belønne dårlig opførsel, men samtidig skal du også se den dårlige opførsel som behov for opmærksomhed. Derfor er det vigtigt at du viser din dreng, at du forstår det er irriterende med lillebror, men samtidig forklare ham, at det ikke er acceptabelt at han slår ham. Og så naturligvis give ham et alternativ - hvad kan han lege i stedet eller hvordan kan de finde ud af at lege sammen, hvilke regler skal de lege under.

---

---

Når børn "driller og provokerer" så er det ofte udtryk for at de har rigtig meget brug for os, brug for at blive set og mødt - det kan være en god idé at trække storebror til side, få øjenkontakt med ham og spørge "hvad sker der lige her?" og få ham til at sætte lidt ord på. Du skal passe meget på ikke at tage parti for nogle af børnene, men samtidig også have regler, som de begge skal opføre sig indenunder - f.eks. at man ikke sparker eller slår en anden. Og ja - nogle gange leger de voldsomt og en brydkamp vil meget let kamme over og ende med at blive en rigtig kamp. Og her er du nødt til at gå ind og stoppe dem mens legen er god, så ingen af dem når at forløbe sig.

I stedet for at skælde ud, kan du godt irettesætte og her er det generelt en god idé at starte med et lille krav. Det kan være "K, vær sød at finde noget legetøj, du selv kan lege med?" (i stedet for at tage lillebrors) - eller hvis du kan se, at han mangler idéer til at lege og derfor ødelægger lillebrors leg sige "K, kom her ud og hjælp mig med at ordne ...". Hvis han ikke reagerer på dette og begynder at irritere lillebror yderligere, så kan du sige "K, jeg mener det faktisk, du skal ikke ødelægge lillebror leg". Du skal naturligvis være tydelig i din mimik og i dit tonefald.

Hvis dette ikke hjælper, hvis han overhører dig og begynder at køre ind i lillebror, skubber til ham, slår ud efter ham osv. så går du ind og fjerner storebror. Her er du nødt til at trække ham væk fra lillebror. Og alt efter situationen må du vurdere, hvad der er nødvendigt at gøre. Ofte vil det være nok at du tager ham på afstand og taler med ham om, hvad der sker og hvorfor han opfører sig sådan og hvordan I så kan komme videre. Andre gange er du nødt til at gøre kort proces og bede ham sætte sig på en stol eller give ham en time-out på værelset. Og derefter så sætte dig og tale med ham om, hvad der skete og hvordan han kan reagere en anden gang.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---