Brev:
Ikke skæld ud – med hvad så?

Kære Helen
Tak for dine svar som altid giver stof til eftertanke.
Jeg skriver til dig ang. K på 5½ år, men har delt det op i to breve da det er forskellige emner.
K er en en sensitiv dreng, som frustreres meget let og får voldsomme fortvivlelsesanfald, som jeg har hørt du har kaldt det før. Både over ting der er svære/driller ham og over krav, men også meget over lillebror J. J vil gerne tumle og det vil K også gerne, men kan ikke tåle de samme ting, som han selv udsætter lillebror for.
K er ikke selv så god til at fordybe sig i leg som lillebror er, og vil derfor ofte gerne have det legetøj lillebror har, og ender tit med at snuppe det fra eller slå ham. Han kan også finde på at blive ved med at køre ind i lillebror med sin lastbil, hvis han sidder lige der, hvor K havde tænkt sig at køre. Eller hvis jeg spiller med lillebror, vælter han spillet og smider tingene væk. Tit når jeg skifter lillebror slår han mig. Jeg ser det som et råb på opmærksomhed. Lillebror gider nemlig ikke skiftes, så jeg forsøger at gøre det hyggeligt med sange og remser mv. Og så er der alle de gange hvor han ikke hører ...
... efter og gør ting som han ikke må – nok ligesom alle andre 5-årige.
Jeg forsøger at rumme ham i disse situationer fremfor at skælde ham ud, men det er skisme ikke altid nemt. Selv om jeg ikke vil det, kommer jeg nogle gange til at skælde ud, men jeg har fundet ud af, at det der virker bedst er at sætte sig på gulvet i nærheden af ham og vente til at han ”køler af”. Så kommer han og sætter sig på skødet af mig og vi kan snakke om tingene, selv om jeg ofte tænker, at han ikke forstår hvad jeg mener og ikke lærer af det. Jeg forsøger at sætte ord på, at jeg godt kan forstå at det er træls osv.
Men jeg har det nogle gange lidt svært med, at det er ham der får opmærksomheden, når det er lillebror der er blevet slået eller drillet. Jeg forsøger at give begge børnene nærvær og kontakt, men jeg er ofte alene med dem, da min mand er selvstændig og arbejder meget.
Det blev vist lidt rodet det hele, men håber du kan finde hoved og hale i det. Men det er bare svært med en dreng der er sårbar og skrøbelig, og samtidig driller og ”provokerer”.
Ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
mor-til-to-drenge
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




