Svar: Spørgsmål ang mad og søvn
Kære Mor til F
Tak for dit brev :)
Det lyder rigtig fint med de 5 flasker i døgnet og det lyder som om at I er begyndt at få lidt gang i skemaden - det gør ikke spor, at han kun spiser ½ dl. af gangen. Det er bedre at han spiser lidt og tit end få og store portioner. Derfor kan det blandt andet også være bedre, at han spiser ½ dl. 3 gange dagligt end 1.5 dl. en gang dagligt, hvis det kommer dertil ...
Hvorvidt du skal starte med morgengrød nu, må således afhænge lidt af, hvordan du synes du får hans behov for grød og mos - og naturligvis mælk - bedst dækket.
En plan for dagen med 3 små måltider kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 8: ½ dl. grød evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca 9-9.30
Frokost 11.30-12: ½ dl. Grøntsagsmos og der begyndes nu med lidt kød eller fisk i mosen, det kan være hjemmelavet eller det kan være mos fra glas eller frost. Det er rigtig fint at du netop varirer mellem de forskellige produkter, for at give ham smagsvariation og holde hans interesse for maden. Suppleres også med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: Flaske
Powernapper evt.
Aften 18: ½ dl grøntsagsmos og igen begyndes der nu med kød eller fisk i mosen - udgangspunktet kan være den mad I spiser eller det kan være mad fra glas eller frost. Vand af kop og suppleres også her med lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske
Som du kan se så indgår der i denne plan 6 flasker i døgnet og jeg er ikke helt klar over, hvilken af flaskerne jeres dreng springer over - men de fem flasker er også okay og det lyder som om at han trives med dette. Et indtag på ca 700 ml i døgnet er også fint - derudover skal hans behov for væske dækket via det vand, han kan drikke af en kop :)
Nogle gange kan man med held få lagt en ekstra flaske ind og også få en roligere nattesøvn, hvis man indfører flaske netop sen aften. Denne flaske kaldes også et drømmemåltid og kan ofte gives mere eller mindre i søvne ...
Og så må du meget gerne give ham mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på, opbløde med spyt, gnaske i. Selvom han måske ikke har fået tænder endnu så kan han sagtens sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og bløde frugtbåde i hånden og han vil nyde, selv at kunne putte noget i munden.
Netop i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det er vigtigt at imødekomme dette behov og den udvikling han befinder sig i. At han nogle gange ikke er så interesseret i grød og mos kan godt være fordi han har lidt ondt i sine gumme og her hjælper det ofte netop at få lidt at gumle på imens skemaden gives.
Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at han får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer han at det man putter i ...
... munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til skemaden.
Så ja - du må gerne give ham noget at gumle på imens du giver ham skemad. Og faktisk kan det være en god idé at du starter hvert måltid med lidt mad i hånden, så han starte med at gumle på noget selv og så følger du efter med skeen :)
Hvis han kun spiser ¼ dl grød eller mos og du føler at han kan spise mere, og hvis du tænker at han vil kunne kapere at tygge små brødhapsere, så må du naturligvis gerne forsøge dette - du skal have ham under opsyn. De fleste børn er dog omkring 8 måneder før de kan tygge, og lige nu vil det ofte være passende med de lidt grovere grødtyper, som har lidt mere bid og også at komme netop kød og fisk i mosen, for at give bid den vej igennem ...
Hvis du skønner at morgengrød vil gå for meget ud over hans mælkeindtag, så må du naturligvis gerne lade ham få ekstra mælk i flaske der i stedet :) Jeg anbefaler 4 flasker i 7 måneders alderen - svarende til ca 750 ml (som er ca. det han får nu).
De fleste børn vil i 6 måneders alderen have behov for at sove ca 14 ½ time i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt sådan at barnet sover 4 ½ time samlet i løbet af dagen og ca 10 timer om natten. Nogle børn vil også sove lidt mindre om dagen og have en længere nattesøvn og andre vil sove en lidt kortere nattesøvn og sove mere om dagen - og det er okay. Og på samme måde vil der naturligt også være forskel på, hvor længe barnet kan være vågen af gangen. Nogle gange vil han kun kunne være vågen i 1.5 time og har brug for at blive puttet igen, andre gange vil han måske være vågen i 3 timer før han kan sove - og den fleksiblitet er der nødt til at være.
Det ændrer sig dog ofte i takt med at der kommer mere rytme og faste tidspunkter for skemad, flaske, søvn osv. Det giver mere overblik over dagen, det bliver lettere for jer at vide, hvornår han sover og hvor længe han nogenlunde sover, så I har lidt at regne med, og hans indre ur vil naturligt blive påvirket af den rytme I forsøger at skabe dagene igennem.
Jeres dreng lyder til at sove rigtig fint - han lyder faktisk til at sove meget som gennemsnittet altså mellem 14-15 timer i døgnet :) Det er fint at arbejde på en rytme, hvor han står op til samme tid hver dag og også puttes til samme tid om aftenen - det er med til at hjælpe til rytme også om dagen.
Det er også helt normalt at han kan vågne om natten og være urolig. Han får sig naturligt lagt i nogle stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra og han har her brug for jeres hjælp til at blive lagt rigtigt igen og få dyne på sig, som han har sparket af osv. Det er en rigtig god idé at hjælpe ham med stillingsskift, beroligende hænder osv. men forsøge ikke at give ham sutten, hver gang han vågner. Det kan være en god idé at arbejde på at han ikke blive afhængig af sutten for at komme videre i søvnen om natten ...
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.