Svar: Vil ikke sove alene - 16 mdr.
Kære fortvivlede forældre
Tak for jeres brev :)
Det lyder som om at der er rigtig meget uro og ofte højrøstede stemmer fra jeres nabo og det her rigtig godt, at I har taget jeres datter ind til jer når hun er vågnet og tydeligt har været ked af det og haft svært ved at komme videre i søvnen. Det er fint at hun på den måde har oplevet trygheden ved at I stadig er der og at det ikke er jer der skændes.
Og det lyder også som om at det har virket. I hvert fald fortæller I at lillepigen sover betydeligt bedre, når hun sover sammen med jer. Når hun sover sammen med jer, så hører I hende stort set ikke hele natten, men når hun sover for sig selv, så skal I ind til hende flere gange i løbet af natten - nogle gange nærmest hver time. Der er for mig at se ingen tvivl om at jeres datter sover bedst i samme rum som jer, fordi hun der føler sig mest tryg og jeg synes derfor I skal overveje, hvordan I kan indrette jer bedst.
Jeres naboers skænderier kan I jo ikke ændre på, med mindre I har mulighed for at flytte på et tidspunkt .. Og derfor må I forsøge at skabe de rammer, som gør at I alle tre sover bedst muligt. Det kan være fint at holde fast i at hun skal puttes i egen seng om aftenen, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove - men måske skal hendes seng være i soveværelset, hvis der er plads til det. På den måde kan hun både lære at sove i egen seng og samtidig også få den tryghed, der er nødvendigt for at hun sover godt, netop fordi hun sover i samme rum som jer.
Det vil også give jer mulighed for at berolige hende med lyd. I kan f.eks. sige "sshh-sshh" eller "såå-såå", eller "nat-nat skat" eller lignende. Små ord som I normalt bruger, når I trøster hende og når hun skal sove. Hun kan med sin underbevidsthed på den måde registrere at I er der og det kan hjælpe hende videre i søvnen uden at hun behøver vågne yderligere op og uden at blive for ked af det.
Det er altså for mig at se ikke et spørgsmål om "hvor længe hun skal ligge og græde, før det går over i rigtig gråd", men derimod et spørgsmål om at få hende beroliget med det samme og få hende videre i søvnen, så hun ikke bliver for ked af det, men netop i stedet hjælpes videre i søvnen..:)
Hendes tremmeseng kan ...
... med fordel kobles til jeres seng, så den ene side tages af og hun kan på den måde ligge i egen seng og I kan være ved siden af hende, lægge en hånd over på hende og lade hende mærke jer, give hende en hånd at holde i osv. når hun har behov for det - men uden at I behøver stige ud af jeres seng. Igen kan hun lære at sove i egen seng og samtidig få den nærhed og ro, som gør at hun sover bedst muligt.
Hun kan godt klynke i søvne, fordi hun drømmer, ligesom hun også kan grine, fordi hun drømmer noget sjovt. Hvis I oplever at hun græder og klynker meget, når hun sover, så er det netop rigtig godt at lade hende mærke at i er der, sige lidt beroligende ord eller slet ikke sige noget, men bare lige kærtegne hende lidt, så hun fornemmer at hun ikke er alene. Ikke tage hende op, vække hende osv. men netop ved at lade hende fornemme jer, få hende videre i søvnen.
Hvis hun græder ulykkeligt, så skal I naturligvis tage hende op, trøste hende, vugge hende osv. hvad hun nu har brug for - men ellers er det rigtig fint at arbejde på at få hende videre i søvnen, så hun ikke er for ked af det. Hun skal ikke ligge og græde.
Hvis hun sover i egen seng på eget værelse, græder og er vågen og tydeligt ked af det, når I kommer ind til hende, så vil hun naturligvis have brug for at komme op, blive holdt om og nogle gange vil I ikke kunne putte hende i seng igen - I kan forsøge, men har hun brug for at komme ind til jer, så skal hun naturligvis have lov til det. Men igen - dette kunne måske undgås, hvis I kunne lade hende sove sammen med jer i soveværelset, dog i egen seng ....
Nogle forældre vælger at have en madras på gulvet i børneværelset og sover så der i en periode, for på den måde at vænne barnet til at sove hele natten på eget værelse. Det kan I naturligvis også forsøge. På den måde vil I jo også kunne berolige hende med lyde og kærtegn og så samtidig holde fast i at hun sover i egen seng på eget værelse - og hvor meget naboernes støj så forstyrrer, må I prøve at vurdere. Måske kan hun godt lære at sove fra det, fordi hun stille og roligt lærer at det jo ikke er jer, hun hører og lærer at hun stadig kan være helt tryg ...
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre.
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







