Svar: Bakke op om min datters grænser

---

Hej med dig

Tak for dit brev og ja, dine spørgsmål giver bestemt mening :)

Jeres datters reaktion på besøg først hos en familie og dernæst en anden del af familien er helt naturlig. Det har været overvældende for hende og hun har ikke kunne overskue det og alt det nye, samtidig med at hun har været træt, har manglet sin sut, sin barnevogn osv. Hun har haft behov for at komme hjem og det er fint at I har taget konsekvensen og afbrudt besøget og har givet hende den ro, hun har vist behov for. Sådanne situationer kan sagtens opstå - næste gang kan I så bedre planlægge jer ud af det, så det måske ikke sker igen :)

Jeres datter er i separationsfasen nu. Det betyder at hun øver sig i at være lidt mere på afstand af jer. Fra at sidde på skødet og være i din favn hele tiden, så begynder hun at sidde ved dine fødder, så kan hun sidde et par meter væk og begynder at krybe og nu begynder hun så at kravle og rent fysisk bevæge sig væk fra dig. I takt med at hun øver dette, så vil hun naturligt også blive mere tryghedssøgende. Hun har brug for mere fysisk kontakt - hun skal ligesom være lidt ekstra tilknyttet for at kunne adskille sig og du skal derfor se det lidt som at hun skal have sit 'mor-depot' fyldt op.

Jeres datter er så bevidst nu, at hun meget tydeligt mærker, når og hvis I går og hun er naturligt bange for at I skal gå fra hende. Hun lægger meget mærke til hvor hun er i forhold til jer - om I er i samme rum eller om I f.eks. går ud i køkkenet og lader hende være alene i stuen. Hun kan blive rigtigt ked af det, hvis du går fra hende, også selvom det kun er ind i et tilstødende lokale, når hun ikke kan se dig/jer, føler hun sig forladt og alene. Først omkring 16 måneders alderen vil hun begynde at kunne forholde sig til, at du er i rummet ved siden af.

Hun har brug for masser af knus, kram og fysisk kontakt og virkelig mærke at du er der, for at kunne bevæge sig lidt væk fra dig og kunne undvære dig bare lidt ... Når I er hjemme, vil hun måske kravle lidt på afstand, vende sig om kikke efter dig, og du skal sige "jeg er lige her skat" eller lignende, så hun ser og hører at du stadig er der og herefter tør hun så kravle lidt videre. Andre gange vil hun komme hen til dig, skal lige op og have et knus og er så klar til at blive sat ned og kan kravle lidt videre på egen hånd igen.

Det kan være en god idé at du/I taler med hende, når I går ind i et andet rum, så hun kan høre at du stadig er der og har du noget praktisk du skal lave i køkkenet eller et andet sted, så tag hende med, sæt hende i den høje stol eller på et tæppe ...

---

---

... på gulvet i rummet hvor du er - så hun kan se dig, så I kan tale sammen, men hvor du kan få lavet det du skal og hvor hun øver sig i at lege lidt selv.

Leg borte-tit leg med hende, da det også er en god måde at lære hende at du stadig er der, selvom du er væk et øjeblik.

Når både mor og far er hjemme og den ene af jer er alene med hende på armen, så led efter den anden - altså du tager hende på armen, går med hende, siger "Hvor er far henne? Skal vi finde far? Der var far jo!" osv. så hun oplever at lede efter en anden og får fornemmelse af at rummene hænger sammen og man kan lede efter den anden - jo ældre hun bliver, jo mere vil hun som sagt kunne forholde sig til dette :)

---

---

Og når I er på besøg hos familie og venner, så er det vigtigt at give hende lov til at observere og netop spejle sig i jer og jeres reaktion. Til at starte med, vil hun sandsynligvis have brug for at sidde på skødet af en af jer forældre. Her fra den sikre base vil hun være tryg nok ved at se på de andre, pludre lidt til dem, måske vil hun være smilende og snakke meget - netop fordi hun er tryg, når hun sidder hos jer. Måske vil hun gemme hovedet lidt og putte sig hos jer, fordi det bliver lidt for meget. Og det er vigtigt at give hende lov til at regulere dette selv. Det er vigtigt at hun ikke tvinges til at blive holdt af andre, giv hende tid og lad hende falde til ro. Når hun ser at I r glade, rolige, nyder det og er afslappede, så vil hun naturligt føle sig mere tryg ved det der sker og dermed også blive lidt mere modig.

Når andre holder hende, gerne vil snakke med hende, lege lidt med hende osv, så skal de naturligvis have lov til dette indenfor hendes grænser og hvad hun synes er okay. Vær hos hende, berolige hende med ord og din mimik, så hun ser og hører at det er okay og tag så over, hvis du kan mærke at det bliver for meget.

Nogle gange kan man også lave en leg, hvor hvor hun skiftevis kommer fra den ene og den anden. Hvis far f.eks. har hende på armen og hun vil over til mor, så kan han gøre som om at han giver hende til dig og så i sjov og med positiv stemning, fortryde og trække hende tilbage og så over til mor igen. Så det at skifte mellem far og mor bliver til noget sjov og ballade - det gælder begge veje. Og det samme kan man nogle gange gøre mellem bedsteforældre og forældre - men hele tiden skal det vurderes ud fra, hvordan hun reagerer. Hun skal synes det er sjovt, hun må ikke blive ked af det, så skal hun have lov til at være hos mor eller far, hvor hun er mest tryg.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---