Svar: Falde i søvn uden svøb
Kære Katrine
Tak for dit brev :)
Børn der er født for tidligt vil ofte have et lidt større søvnbehov end gennemsnittet og da jeres datter samtidig står meget tidligt op og sover tidligt hele dagen igennem, så er det helt okay, at hun stadig har brug for 3 lure dagligt. Det lyder som om at hun har brug for lidt mere tid :)
Jeg tænker at hun i takt med at hun bliver ældre, naturligt vil begynde at kunne være vågen i lidt længere tid imellem sine lure og stille og roligt vil lurene rykke sig og antallet derfor skrues ned. Når og hvis hun på et tidspunkt starter i dagpleje eller vuggestue, så vil det naturligt også ændre på hendes søvn. Det kan både gøre at hun bliver ekstra træt og begynder at sove længere lure i løbet af dagen og derfor begynder at sove 2 længere lure i stedet for 3 mindre lure - det kan også gøre, at hun begynder at være mere vågen mellem sine lure, fordi der sker så meget og hun naturligt vil følge med i det hele og ikke vil sove ... Så på den måde vil tiden også skabe ændringer hos jer :)
Det er helt naturligt at hun stadig har brug for en flaske. Det er naturligt stadig svært for hende at indtage væske nok af en kop og samtidig giver flasken ro og gør det lettere for hende at overgive sig til søvnen. Mange børn vil i 10-12 måneders alderen trives med 2 flasker i døgnet og omkring 1 års alderen trappes ned til 1 flaske og denne forsvinder så ofte i 13-15 måneders alderen .. Det er således helt naturligt at hun stadig viser behov for sin flaske og det er helt okay :)
I forhold til søvn og svøb, så lyder det som om at hun har rigtig meget brug for at mærke jer, brug for at mærke at hun ikke er alene. Hvis du lægger dig med hende og holder om hende, så vil hun godt kunne sove uden svøb, men når du ikke er der, så har hu brug for at føle sig omsluttet og her hjælper svøbet. Udfordringen nu er dog at hun jo er så stor og fysisk mobil, at svøbet også irriterer hende, for det hindre hende i at skifte stilling og derfor vågner hun op ...
Det er en god idé at give hende en større dyne - en juniordyne, som anbefales fra 1 års alderen. Og så ...
... kan det også være en rigtig god idé at gøre det, som du gør allerede nu, netop at sidde hos hende og holde hendes hænder, så du med dine hænder hjælper hende til at "få samling på sig selv". Det at du samler hendes hænder og holder hende i hånden, kan give hende den ro, som er nødvendig for at hun kan overgive sig til søvnen. Og så bliver det jo så svært, når sengen skal have ændret højde ...
Nogle børn sover bedst på siden eller på maven og det kan du også forsøge. Når hun ligger siden, så vil hun ofte krybe sammen, trække benene lidt op under sig og mange børn finder bedre ro på denne måde. Når hun ligger på maven, så mærker hun madrassen anderledes og du kan sidde hos hende, stryge hende ned over ryggen og blenumsen og på den måde hjælpe hende til ro. Med den alder hun har behøver hun ikke sove på ryggen men må gerne lægges til at sove i den stilling, som hun synes er mest behagelig.
En voksipose, duni-duo, drømmepose, sleebee osv. kan være en rigtig god idé. Mange børn nyder at blive puttet i en sådan og finder bedre ro.
En sovepose-dragt som f.eks. sleepybag, kan også være en idé. Den sparkes ikke af og giver samtidig mulighed for at hun kan sparke med fødderne, bevæge sig osv. hvor hun stadig mærker posen og dermed føler sig lidt "svøbt".
Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt at I stille og roligt begynder at introducere en puttebamse, putteklud eller lignende. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de begynder bevidst at tage en sådan til sig, men I kan godt prøve at introducere det allerede nu. Fordelen ved en puttebamse eller lignende er at det er hende selv der styrer behovet, hun kan nulre sin næse, kramme den, putte med den osv. når hun har lyst og hun kan gøre det uanset om I er der eller ej. Hun kan således bruge den, når hun er ked af det, træt, skal passes af andre osv. Den er hendes og den følger hende hele tiden, som I på sigt jo ikke gør - og om natten kan hun putte sig med den og den kan hjælpe hende til at komme videre i søvnen.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











