Svar: Søvnproblemer, 2 år præmatur barn
Kære søvnige forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, for der kan være flere ting der spiller ind hos jer.
Det er rigtig godt at I har oplevet, at jeres dreng har haft en periode, hvor han har sovet godt og har kunne sove igennem. Det viser jo et eller andet sted, at han godt kan og det er en god baggrund at have ...
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med ham og det kan, som I har læst, sagtens være farefornemmelse der spiller ind. Det kan godt gøre, at han har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen, det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne og det kan samtidig også gøre at han drømmer rigtig meget om natten. Han kan derfor godt have svært ved at sove om natten. Det kan vise sig ved at han motorisk ligger uroligt, virrer med hovedet, sætter sig op, græder, klynker osv. og på en gang virker træt og sovende, men stadig let vågen ...
Og så er der også den mulighed, at jeres dreng måske har natteskræk. Netop det at han ser vågen ud, men alligevel er i en sovende tilstand, kan godt være tegn på dette. Natteskræk ses ofte først på natten - hvor mareridt opstår hen mod morgenstuden. Et barn der har natteskræk, vil ofte vågne med et skrig og når man kommer ind til barnet, så sidder barnet op, det græder og virker uroligt, men man kan ikke få lov til at trøste og berolige barnet. Når man forsøger at holde om barnet bliver man skubbet væk. Natteskræk kan have forskellige grader, så nogle børn har det i mild grad og er forholdsvis lette at få videre i søvnen og andre har et voldsomt anfald, der minder nærmest om et angstanfald, hvor barnet sveder, trækker vejret hurtigt, hjertet banker hurtigt, barnet græder, gør evt. skade på sig selv og er ikke til at komme i kontakt med ...
Natteskræk opstår i den dybeste del af den dybe søvn. Normalt opstår drømme i REM søvnen, som er en let søvn, men der er faktisk også drømme i den dybeste søvn og det er netop, når barnet kommer ned i dette søvnstadie, at anfaldet af natteskræk kan opstå. Jeg tænker at det at jeres dreng napper jer, tager fat i jer og virker svær at trøste, samtidig med at han ikke rigtigt er vågen, selvom han ser vågen ud - måske netop hænger sammen med at det sker i den dybe søvn. Måske har han et mildt anfald af natteskræk, måske har han en voldsom drøm i sin dybe søvn og reagerer derfor som han gør ...
Det bedste I kan gøre er at forsøge at hjælpe ham videre i søvnen. Ikke tale for meget til ham, for så bliver I en del af hans drøm - og ikke kræve at han skal holdes op, ikke tage ham op, ikke give ham vand eller ligende og ikke forsøge at trøste for meget med fysisk kontakt og ord. Men i stedet hjælpe ham med at blive lagt ned, få dynen om sig og se om han så kan komme videre i søvnen.
Det lyder som om at han napper jer, når han sover - og aldrig når han er vågen. Og jeg tænker at han ikke er bevidst om hvad han gør, netop fordi han sover. Det kan være en god idé at indføre en puttebamse, putteklud eller lignende, som han bruger om dagen og som følger ham og som I så kan give ham om natten, så han ikke behøver ligge og nappe i jer, men kan nappe i sin klud. Han skal have et alternativ, som han kan bruge og det skal introduceres i dagtimerne.
Børn med natteskræk skal så vidt muligt ikke vækkes, men nogle gange kan det hjælpe, hvis I f.eks. sen aften vækker ham, giver ...
... ham lidt at drikke og putter ham videre i søvne. Det at blive "trukket ud af søvnen", kan nogle gange gøre at han så ikke kommer så langt ned i den dybe søvn efterfølgende og at hans søvn derfor bliver bedre og anfaldet at natteskræk bliver mindsket.
Det kan også have betydning, hvordan han falder i søvn. Sover han i egen seng og falder han i søvn der, hvor I ønsker han skal sove. Eller falder han i søvn i fars arm og flyttes derefter til sin seng .. Det har alt sammen betydning for hans evne til at komme videre i søvnen om natten og det er vigtigt at han falder i søvn der, hvor I ønsker han skal sove.
Er han afhængig af jer, for at kunne falde i søvn? Skal I ligge sammen med ham til han sover eller kan han sove uden at I er der? Det har også betydning. Og her kan det være en god idé at bruge det, som jeg kalder for strygetøj metoden.
Det handler om at I stiller jer i nærheden og laver noget praktisk som f.eks. at stryge tøj eller lægge tøj sammen. I skal stå på værelset eller lige uden for hans dør - det er vigtigt at han kan se jer og I kan se ham. Dette fordi han så ikke behøver stige ud af sin seng, for at sikre at I er der (og lige nu er det også helt fint at I er gået tilbage til tremmesengen igen).
I skal naturligvis have et godt og trygt putteritual, som I sandsynligvis allerede har. Evt starte med et aftenbad, en godnatgrød og derefter putte ham kærligt, nænsomt, læse en godnathistorie, kysse godnat osv. og det er så herefter at I stiller jer og laver noget praktisk som at stryge tøj.
Jeres dreng vil kunne kalde "mooaar?!" eller "faaar?! og I vil kunne bekræfte "ja jeg er lige her skat, sove nu, nat-nat". Og hvis han sætter sig op, gør tegn til at ville stige ud af sengen osv. så kan I sige "læg dig ned skat, jeg er lige her" og på den måde holde fast i at det er sovetid nu og at han trygt kan sove, fordi du er der stadig væk.
Det er vigtigt at I laver noget praktisk og ikke bare sidder og venter. Det at lave noget praktisk signalerer at når han skal sove, så sker der ikke noget spændende. Der er ikke noget sjov for ham, det er kedeligt det der foregår. Han har jo også en alder nu hvor han begynder at blive bevidst om, at når han ligger i sin seng, så sidder mor og far og hygger i stuen - og det vil han naturligvis gerne være en del af. Derfor er det vigtigt at signalere at I har noget kedeligt arbejde at lave, når han er lagt i seng.
Stille og roligt kan denne metode udvides, sådan at I begynder at gå til og fra hans værelse, - igen fordi I har et praktisk formål med det. Du kan f.eks. sige "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" og så gør du det. Formålet med at gå er altså praktisk og det signalerer noget helt andet end at sige "nu skal du sove, jeg går og så kikker jeg ind til dig om lidt" - at gå frem og tilbage med tøj giver ikke et pres om at han skal sove, som det andet gør.
Denne metode giver jer altså mulighed for at være der, men være der på afstand, så han stille og roligt lærer trygt at sove i sin seng og blive i sengen om aftenen - og det kan være med til at gøre, at han også er mere rolig ved at være i sin seng hele natten, ligesom han kan være lettere at få videre i søvnen og i egen seng, om natten, fordi han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover og er helt tryg ved dette.
Jeg håber ovenstående tanker hjælper videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S











