Svar: Søvn og amning - og en søn med mange holdninger!
Kære Sus
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at det hos jer har været den rigtige beslutning at supplere din amning med flaske. Det har givet dig en vis ro, at vide at han har fået det ekstra og du ved præcist hvor meget han får, når han får flaske. Det ved du naturligt ikke, når du ammer.
Der er altid en risiko for at barnet vil foretrække flasken fremfor brystet og jo yngre barnet er, når man begynder at give flaske, jo større risiko er der for at flasken foretrækkes. Det er lettere at spise af en flaske end af et bryst, og derfor vil mange børn vælge flasken og fravælge brystet.
Det er prisværdigt at du både ammer, giver flaske og også malker ud, så din dreng kan få udmalket modermælk i flasken. Det lyder som om at en stor del af jeres hverdag er fyldt med mælk ... Det er flot, hvis du kan holde til det, men det er også helt okay at sige fra og stille og roligt gå over til flaske, hvis du har det godt med det og tænker at det vil give jer alle tre mere ro. Amning er godt, modermælk er godt men ikke for enhver pris, det er også vigtigt at du har overskud til at være der og synes at det er dejligt at være på barsel. Det skal være en dejlig stund, det skal ikke være en kamp, som handler om mælk, amning, bryster, brystpumpe, flasker osv.
Med den alder jeres dreng har nu vil det være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor han får mælk før han skal sove. Mælken skal indgå som et fast del af hans putteritual, det skal hjælpe ham til at overgive sig til søvnen og mælk i maven vil sikre ham en længere søvn af gangen. Han sover bedst, når han er mæt.
Det vil også være en rigtig god idé at arbejde på at han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og det lyder som om at I faktisk så småt er ved at komme ind i netop en sådan rytme.
Netop i 3-4 måneders alderen sker der udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng. Han begynder at kunne se ...
... længere, opfatter rummet han er i på en anden måde, han begynder at skelne mere og mere bevidst om han er hjemme eller ude osv. Samtidig sker der ofte også en ændring i børns søvn og man oplever ofte at barnet begynder at powernappe lidt mere dagen igennem. Samtidig vil mange børn også have behov for mere mad, fordi deres ekstra store opmærksomhed på verden gør, at de let lader sig forstyrre, når de spiser og derfor kommer man let ind i en rytme, hvor barnet slatspiser og slatsover lidt hele dagen igennem ... og det lyder lidt som om at det måske er det, der er ved at ske hos jer. Og derfor vil det være rigtig godt netop at arbejde på en dagsrytme med de tre lure og bryst/flaske inden han skal sove.
En plan vil ofte se nogenlunde således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre i mors seng, vågner ofte med en ekstra amning, når dagen begynder
Formiddag: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Ammes/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes/flaske og puttes til dagens 3. lur
Aften: Ammes/flaske og puttes til natten. Mange børn vil i denne alder spise meget hyppigt om aftenen. Det kan virke som om at de er ved brystet hele aftenen og det er okay - på den måde fylder de sig lidt ekstra op til natten.
Sen aften: Ammes /flaske og sover videre
Midt nat: Ammes/flaske og sover igen videre til næste morgen tidlig.
Som du kan se er der i denne plan ofte 7-8 måltider i løbet af døgnet og det er helt normalt og rigtig fint. At sove igennem, når man er 3 måneder gammel, er at kunne sove 3-4 timer uden at få mælk. Derfor skal din dreng naturligt have mælk, når han puttes, sen aften, midt nat og tidlig morgen. De fleste børn vil i denne alder sove 15 timer i døgnet. Og hos jer kunne det f.eks. være fordelt sådan at han sover 2 timer om formiddagen, 1.5 time til middag, og 1 time om eftermiddagen og så sover ca 10 1/2 time om natten ...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











