Annonce

Annonce

Svar: Rytme i løbet af dagen og natten


20. marts 2013

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er vigtigt at I starter dagen til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend og det er på samme måde vigtigt at du forsøger at tilbyde måltider, tidspunkter for dagssøvn og aktiviteter i løbet af dagen, som en fast rutine - det vil sige samme rytme, samme ritualer osv. Jo mere ens du kan gøre tingene, jo mere vil du påvirke hendes indre ur.

Det vil have betydning for hendes følelse af at skulle sove, modsat være vågen. Det vil have betydning for hendes følelse for at have behov for mad, modsat at være mæt og det har alt sammen betydning for hendes behov for brystet, hendes måde at sove på osv.

Med den alder jeres datter har nu, vil det være fint med 2 amninger i døgnet - f.eks. aften og sen aften. Og det er rigtig godt at du nu forsøger at trappe helt ud af natamningen. Det er også rigtig godt at starte med morgengrød f.eks. kl 7, så hun altid får morgenmad til samme tidspunkt hver dag.

Nogle gange fungerer det fint med en lang formiddagslur og en kortere middagslur. Det gør ikke spor hvis hun sover bedre sådan og trives bedre med en sådan rytme - det vil naturligt betyde at hendes middagslur så kommer til at ligge senere og det er helt okay. Stadig vil det dog være rigtig godt, hvis hun sover 2 lure dagligt og helst ikke sover efter kl 16, fordi med den alder hun har nu, er der altid en risiko for at søvn der ligger efter kl 16 vil "æde" af nattesøvnen og f.eks. gøre at hun vågner meget tidligt om morgenen ....

Mit forslag til en dagsplan, hvor hun sover lang lur formiddag og kortere middagslur, ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur 9.30 og sover her 2-3 timer

Frokost 13: Rugbrødshapere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af kød, fisk, ris, pasta osv. Må også gerne få varm mad til frokost og grøntsagsmos, vand af kop.

Mellemmåltid før middagslur - en portion ...


Annonce

... tykmælk med revne æbler, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt.

Puttes til middagslur ca kl 15-15.30 og sover her en kort middagslur på ½-1 time, alt efter hvor lang en formiddagslur hun har taget.

Aften 17.30-18: Familiemad, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Almindelige børnevenlige retter. Der skal være mos og også mad i stykker. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød som del af putteritualet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og forsøg herefter atter at putte hende i egen seng, så hun ikke ligger og dufter din mælk om natten og naturligt derfor søger brystet ekstra ...

Hvis det er meget svært at få din datter til at tage to lure dagligt ved at følge denne rytme, så kan det være bedre at du vækker hende fra formiddagsluren, så denne ikke er så lang og hun så sover en god middagslur også. Det lyder som om at hun stadig har behov for to lure dagligt - hendes ene lur ligger så tidligt at eftermiddagen bliver alt for lang for hende og derfor kan det være bedre at bryde formiddagsluren op så hun sover bedre over to lure end springer den ene lur over.

Som udgansgpunkt skal børn have lov til at sove når de sover og hvis hun trives med sin rytme, er det som sagt fint at lade hende sove som hun gør .. Men hvis hun ikke sover godt, når hun sover og rytmen skrider for jer, så hun begynder at sove en lur dagligt og den ligger så tidligt som den gør nu, så skønner jeg at du godt kan vække hende af formiddagsluren, netop for at få en bedre middagssøvn. Hvis hun har behov for 3-4 timers søvn i løbet af dagen, så kunne hun f.eks. sove 2 x 1.5-2 timer i stedet for og måske trives bedre med dette ...

De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de kan nøjes med kun en lur dagligt og selvom hun er 12 måneder nu, så er det for tidligt for hende. Så hellere en kortere formiddagslur og en længere middagslur end at skulle undvære en lur ...

Håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce