Annonce

Annonce

Svar: Kræsenhed og bordskik


19. marts 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor-til-to-drenge

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at din dreng spiser lidt fra alle fødevaregrupper, det er bare ikke altid under samme måltid - og det tænker jeg er okay. Det vigtigste er at han spiser lidt af det hele, at han er glad for at spise og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart og så betyder det mindre hvor meget eller hvordan han spiser.

Når det er sagt, så har han dog også en alder, hvor I naturligvis gerne må stille lidt krav til ham. Ikke krav som at han skal spise op eller lignende, for hvis han føler mæthed, skal han naturligvis have lov til at sige nej tak - men nogle gange lyder det som om at han egentlig ikke er færdig med at spise, når han går fra bordet. Og du fortæller at han nogle gange snupper tallerkenen med ned til legetøjet og spiser lidt der og at I ofte henter ham tilbage til bordet flere gange. Og jeg tænker at der gerne må være lidt regler om at man hos jer sider ved bordet, når man spiser.

Hvis jeres dreng har lov til at tage sin tallerken med ned på gulvet, komme hen få en bid mad i munden og løbe videre - så er det jo sådan jeres regler er og det kan I naturligvis godt praktisere, men I kan ikke samtidig kræve at han så bliver siddende. Det er enten eller og lige nu lyder det som om at han har fået lov til at styre sine måltider en del, sandsynligvis fordi I tænker at "så får han da noget at spise".

Jeg synes han skal lære at sidde ved bordet og spise mad, der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. I skal spise sammen og det skal være ligeså hyggeligt at I netop sidder og spiser, som at lege på gulvet. Det er vigtigt at I taler sammen, koncentrerer jer om hinanden, om maden, om dagen der er gået osv og at I voksne f.eks. ikke kun taler "voksensnak", så han føler sig overflødig. At I ikke ser fjernsyn, tjekker telefonen, arbejder på computer eller lignende. Han skal se at I prioriterer måltidet og det at spise, ellers vil han naturligt ikke selv prioritere det.

Og så må I godt sige "du skal lige spise lidt af dit brød" eller lignende, så han hører at I forventer at han spiser lidt mere, inden han rejser sig. I må også gerne bede ham om at blive siddende "vi skal lige sidde ved bordet indtil mor har spist sine kartofler" eller lignende, så han også lærer at vente på andre. Og når han tager sin tallerken og vil sætte sig et andet sted, så må I gerne sige "du skal spise her ved bordet, så leger vi bagefter".

Det er vigtigt at han generelt hører at det er ved bordet at måltidet indtages, så når han f.eks. om eftermiddagen beder om en snack, så kan I sige "du må gerne få xx men du skal sætte dig på din stol" - så det er en helt naturligt regel i jeres hjem og så det på den måde er forbundet med stedet man spiser. Og at man således ikke løber rundt med ...


Annonce

... mad ...

Og ja - det er en god idé at lade hans måltid stoppe samtidig med jeres. Hvis han er gået fra bordet en enkelt gang og syntes han var mæt, og så alligevel kommer tilbage og kan spise lidt mere og I stadig spiser, så er det fint at sige "du må godt få mere, du skal sætte dig på din stol" og så skal han spise færdig. Når I er færdige er han så også færdig.

Hvis han så kommer og beder om kiks, knækbrød eller andet ½ time efter fordi han er sulten, så kan I give ham rester - så kan han få en frikadelle, et stykke rugbrød eller hvad I nu har tilbage af den mad I har spist og så kan han sidde på sin stol i køkkenet og spise den - det er der man spiser. Og det er naturligt kedeligt, men sådan er det. Han har jo haft tilbuddet om at spise sammen med jer.

Det er også vigtigt at han får mad til faste tidspunkter, fordi det naturligt vil hjælpe ham til at fornemme sult og mæthed. Og det er vigtigt at han får mange små måltider i løbet af dagen, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han lidt mere til det næste. I skal her være opmærksomme på om jeres spisetider passer godt til hans rytme - passer tiderne hjemme til samme tider i vuggestuen? Hvis de i vuggestuen f.eks. spiser frokost kl 12 og I først spiser frokost kl 13 i weekenden, så kan det naturligt godt gøre at han føler sult tidligere og derfor spørger til snacks og ikke er sulten nok, når I sætter jer til bords ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Da han ikke er glad for morgenmad, så er det fint at starte dagen med f.eks. ½ stykke brød og så lidt frugt. Du kan også en gang imellem lave en smoothie til ham - evt. blandet med grøntsager og lidt A38, så han får lidt ekstra vitaminer den vej igennem. Og så må han have et større mellemmåltid om formiddagen. Det kan være en grovbolle eller lignende, som han kan have med i institution, hvis de kun får frugt der.

Han skal tilbydes grøntsager, kød og fisk, ris, pasta osv. både frokost og aften - igen fordi hans indtag så naturligt bliver mere varieret.

Han skal deltage i madlavningen, han skal være med til at vaske grøntsager, så de kan blive skåret ud og kommet i skåle. Han kan være med til at dække bord osv, så han naturligt er en del af det at I skal spise og forberedelserne til dette.

Du skriver at han drikker godt med mælk - hvor meget mælk taler vi om? du skal være opmærksom på at hans indtag bør ligge på 350 ml og op til max 500 ml og alt tælles med. og det er vigtigt at han ikke indtager store mængder mælk, fordi det naturligt også fjerner pladsen fra den egentlige mad. Hans behov vil ofte være dækket hvis han får et glas mælk morgen og aften, en portion yoghurt, lidt sovs og lidt ost ... Det er vigtigt at hans tørst så vidt muligt slukkes i vand :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce