Brev:
Bordskik, mad og amning

Hejsa Helen
Vi er dybt frustrerede over flere ting, men vi prøver at dele det op i flere breve til dig. Her er første brev omkring bordskik, mad og amning.
Da Lucas var 16 måneder var han færdig med at blive ammet og spiste mad både hjemme og i vuggestuen. Da han blev 18 måneder og var syg med lungebetændelse søgte han brystet og fik lov til at blive trøstet, selvom de både var flade og næppe med megen mælk i. Det er der kommet sidenhen. Vi har haft det ret hårdt selv, hvor jeg lige er blevet opereret pga fødselsskade (efter 1½ år), så vi har ikke haft overskud til at stoppe amningen for 2. gang før nu. Vi vil gerne slutte det og er igang med nedtrapning langsomt både så jeg undgår brystbetændelse og han ikke flipper ud over at der er stop fra den ene dag til den anden.
Lucas er 20 måneder. Han bliver ammet én gang om dagen eller natten, hvor han selv søger, men flere gange siger jeg nej og tilbyder ham vand eller mælk af kop i stedet for.
Dagsrytme:
Vi har indøvet samme dagsrytme hjemme som i vuggestuen, så det er ens hver dag.
Han står op kl 6.15. Han vågner ofte af sig selv kl. 6.10.
Han bliver tilbudt havregrød eller yoghurt kl. 7. I vuggestuen spiser han ca. 150 ml, derhjemme max 80 ml.
Kl. 9.30 tilbydes han ½ stk rugbrød, frugt eller andet både hjemme og i vuggestuen. Spiser sjældent noget herhjemme.
Kl. 11 tilbydes han frokost.
Når han er i vuggestue sidder han både og spiser med ske og gaffel og han spiser sin mad pænt. Han spiser omkring 2 stk rugbrød plus frugt, ostehaps mv.
Når han er hjemme i weekenden og spiser frokost spiser han ca. ½ stk rugbrød og så bliver han sur, smider det på gulvet, ryster på hovedet eller banker hovedet ned i bordet. Det er rigtig hårdt for os (og ham) at vi ikke kan have det lige så nemt, som de har i vuggestuen.
Kl. 12-12.30 bliver han lagt til lur og sover 1½ time både hjemme og i vuggestuen.
Kl. 15 får han frugt, ½ bolle eller andet samt noget at drikke. Her indtager han det både i vuggestuen og hjemme.
Kl. 17 tilbyder vi ham 1. gang aftensmad, da han selv søger i køkkenet og åbner skabe, skuffer ...
... mv. Vi tilbyder ham forskelligt, men han gider sjældent spise mere end nogle mundfulde.
Kl. 19 tilbydes han 2. gang aftensmad, hvilket som regel ender med at han spiser max. 50 ml havregrød/yoghurt, hvis han overhovedet gider noget. (Så han er lidt fyldt op inden han skal puttes).
Ekstra info til aftensmad:
Han har ikke spist en eneste mundfuld rigtig mad (det mad vi spiser) i flere måneder (siden amningen blev genoptaget, tror jeg).
Når vi laver mad, tænker vi ikke så meget over om det er stærkt eller ej, da han tidligere har spist thaimad med stor nydelse. Vi sørger for at der er lidt af hvert. Vi har prøvet tallerken med rumdeler og uden rumdeler. Hvis vi giver skeen til ham kaster han den rundt. Hvis vi giver ham mad på skeen bøjer han hovedet bagover og ryster eller drejer hovedet eller slår ud efter skeen/gaflen.
Vi har prøvet med og uden tv, bog, bamse, ignorere ham og sidde og sige ”mmm spise” osv. Vi har prøvet at spise samtidigt med ham (det samme mad) og uden ham, hvor vi begge sad og hyggede med ham – eller rettere sagt vi prøvede. Der er absolut ingen forskel på om han spiser mere eller mindre.
Vi har prøvet at give ham både kylling, gris, ko, pasta, ris, kartofler, grøntsager. Som regel spiser han et stykke grøntsag og så gider han ikke mere. Han vil gerne mase alt, smide det på gulvet, køre det rundt på tallerknen, i håret, på bordet eller tage det ned i glasset.
Han hælder ofte sin mælk/vand ud over bordet efter at have taget en tår og banker hænderne ned i det.
Han maser sin mad eller smider det på gulvet.
Han smider sin ske/gaffel/tallerken på gulvet.
Lige så snart vi tilbyder ham frugt som han selv kan sidde med, så spiser han med stor nydelse. Men han kan jo ikke leve af frugt alene.
Hvad skal vi gøre for at få det til at fungere?
(Vi har læst nogle af dine andre breve og kan fortælle at vi bor i hus med have, hvor han har leget med sne samt i sandkassen nogle gange gennem vinteren og at han kommer i bad 2 gange pr. uge).
Vi vil gerne have gode råd.
Tusinde tak.
Med venlig hilsen
De frustrerede forældre til Lucas
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!







