Svar: Hvordan hjælper jeg storebror?

---

Kære søde du

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - og kæmpe stort tillykke med lillebror :) Og sikke en julegave - Ikke noget problem med fødselsdag juleaften, det bliver bare en ekstra dejlig jul og det er jeg sikker på at I finder fint ud af :)

Der er ingen tvivl om at det er svært at være storebror lige nu og det er helt naturligt at han reagerer overfor jer forældre, især overfor mor - det er trods alt dig, der har haft lillebror inde i maven og der kan du godt komme ham ind igen, når det hele bliver for meget ...:)

Det er stærke følelser der er på spil, man taler om sorg, vrede og angst. Det er sorgen over at have mistet jer, ikke længere at have mor og far for sig selv. Det er vreden over at I har skabt denne situation og så er et angsten for at I vil synes bedre om lillebror end storebror ....

Man sammenligner det ofte med at din mand kom hjem med en ny kvinde og både med sit verbale og nonverbale sprog sagde at hende elskede han. De sad i sofaen og kyssede, krammede og kælede, når han talte til hende, så var det med en særlig blød stemme og et særligt blik, når han holdt hende var han forsigtig og kærtegnende, de sov sammen, de var meget nære - og alle der kom på besøg sagde at hun ar sød, smuk, fin, fantastisk ... Hvilke følelser ville det ikke give dig? Og det er lidt de samme følelser storebror har, nu hvor I har taget en lille ny med ind i familien.

Læg mærke til hvordan storebror har det, hvordan han reagerer, hvordan ser han ud, hvilke signaler han sender, når han f.eks. ser at du sidder og ammer lillebror. Det er her vigtigt at du prøver at inddrage storebror, lader ham være med, læser historie eller lignende imens. Så det bliver en fælles tid og ikke kun noget du og lillebror har sammen. Det giver en voldsom følelse i jeres dreng, en smerte hos ham, at se dig sidde og amme. At se dig sidde og have så tæt og nær kontakt med et andet menneske. Han ser sin bror som en rival, hvilket er helt naturligt. Han har jo ikke bedt om at han skulle være en del af jeres familie og når han ser jer sidde tæt sammen så opstår følelsen "de to mennesker har det jeg gerne vil have og de giver det til hinanden og ikke til mig".

Det er på samme måde vigtigt at du lader storebror være med i skiftning, badning osv. af lillebror - det er ikke noget han skal og han må godt sige nej, men det er vigtigt at du inviterer ham til at deltage, så han ikke føler sig afvist og udenfor.

Det kan være en rigtig god idé at læse bøger om at blive storebror, så han derigennem hører at det ikke kun er ham, der synes de er svært.

Det er en god idé at finde gamle billeder frem fra storebror var baby, måske har I også lidt film liggende, hvor han er på. Og så skal I fortælle ham historier om hvor dejlig han var, hvor tykke lår han havde, hvad han syntes var sjovt, dejligt osv. så han hører at I fortæller om ham, præcis som når I snakker om lillebror.

Og så skal I naturligvis også fortælle ham igen og igen, hvorfor han er noget særligt, hvor vigtig og dejlig han er, at igen nogensinde kan tage hans plads og at I slet ikke ville vide, hvad I skulle gøre hvis ikke I havde ham ...

---

---

... :)

Og når hans verden bryder sammen, så er det fordi han stadig på mange måder er en lille dreng med en umoden hjerne. Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Alt det I og jeres børn gør sammen, vil påvirke deres hjerner og vil påvirke deres udvikling og liv fremover.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

---

---

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når storebrors verden bryder sammen, når han skriger, brøler, vrider sig, måske sparker eller prøver at slå ud efter jer, kaster sig ned på gulvet, løber rundt osv. så sker der en aktivitet i hans pattedyrhjernen. Man kan sige at han næsen "reagerer dyrisk". Da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den du/I forældre aktiverer med jeres reaktion. Netop jeres reaktion er vigtig for at skabe forbindelse mellem hjernens dele.

Derfor er det vigtigt at du reagerer med lydhørhed, viser ham at I forstår ham og forstå at det er svært. Hvis han slår ud efter jer, må I naturligvis godt sige AV! eller nej og markere at det vil I ikke have, men det er vigtigt at I møder ham. Det er vigtigt at I ikke sender ham væk, det er vigtigt at I ikke skælder ham ud eller råber igen. Det er vigtigt at han ikke føler sig forkert og det er vigtigt at I viser ham, at I er der for ham og at I kan bevare roen, når han ikke kan. I kan godt rumme hans frustrationer og meget stærke følelser.

Så ja, når du skriver "Jeg har lyst til at kramme ham og fortælle ham, at det giver god mening", så er det lige præcis det du skal gøre. Og faktisk er det helt okay at sætte ord på "jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende", "jeg kan godt forstå du synes det er dumt, når jeg siger du skal vente lidt" osv. Så han hører at det er okay, for naturligvis er det det.

Og nogle gange, når han rækker tung eller gør noget andet, for at få jeres opmærksomhed, så skal I udnytte dette til netop at lade ham mærke jer. I kan f.eks. sige "hvad laver du din lille bølle, skal du være fræk?!", "Her i huset kiiiilder vi de frække børn" og så fange ham og give ham en voldsom kildetur, for på den måde mærker han jer rigtigt. Han mærker jer med krop og alle sanser og det er netop det han har brug for, at mærke at I stadig er der 100 % for ham :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---