Annonce

Annonce

Brev:

Svært ved at lytte til en anvisning


8. marts 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

Svært ved at lytte til en anvisning

Hej Helen

Jeg ville blive så glad, hvis du kan hjælpe mig med følgende:

Vores søn på 3 år og 9 måneder, har meget meget svært ved at lytte til en anvisning. Det er både her hjemme og i børnehaven, og også i kontakt med andre mennesker, at han ignorere hvad folk siger.

Det kunne fx. være her hjemme, hvor han råber i forbindelse med en leg. Han leger ofte voldsomt og højlydt, og det ser jeg egentlig ikke nogen problemer i, men når vi andre er midt i en samtale, eller vi har gæster, så synes jeg ikke det er okay. Så siger jeg til ham, at han gerne må larme, men at han så lige skal gå ind i den anden stue, fordi det larmer for meget. Det er han ret lige glad med, og larmer nu endnu mere. Så siger jeg at jeg lige hjælper ham derind, og tilføjer måske noget i stil med, "er det lige en go leg at larme"?, så siger han ja, og jeg tilføjer at det kan jeg godt høre og at han gerne må larme, men et andet sted, fordi vi andre ikke kan tale sammen når det er så højt. Men han smækker bare døren op, og fortsætter.

Det virker på mig som om det har meget med opmærksomhed at gøre? Han får selvfølgelig lov til at tale med, og det er da også for det meste os alle tre der taler sammen ved bordet, men hvis jeg lige er ved at sige noget til min mand eller omvendt, så råber han at han lige er ved at sige noget, og at vi skal være stille.

Når vi kommer hjem, vil han ikke tage sit tøj af, han siger han ikke kan. Det kan han godt. Jeg siger opmuntrende at nu går jeg ud med varene, så kan han tage sit tøj af, og så mødes vi i stuen og spiller spil eller hvad det nu kan være. Han begynder så at gå ind med støvler osv på, og jeg beder ham gå ud i gangen, fordi jeg ikke vil have at han går ind med støvler på. Det er han ret lige glad med, og blir da også ved med at gå ind når jeg har sat ham der ud. Sådan kan det blive ved i temmelig lang tid. Jeg siger også at han selv må bestemme om han vil ha sit tøj af, men at han ikke skal gå ind med støvler.

Når vi er ude at handle går han ret meget amok med at løbe rundt i butikken og tage ting og løbe ind i folk. Jeg fortæller ham at han skal følges med mig eller sidde i sin klapvogn, fordi han ikke må vælte eller ta ting. Han løber væk fra mig og hen til fx. fiskeafdelingen, og råber til dem at han skal købe fisk, og det blir han ved med mens folk står og glor på ham. Når jeg så kommer hen til ham og fortæller at i dag skal vi ikke ha fisk, så er jeg "en dum lort" (undskyld), og han blir gal, og fortsætter sit lille ...


Annonce

... show. Nogen gange har sat alt fra mig, og taget ham op og sagt "vi går ud nu fordi du glemmer og lytte til hvad jeg siger". Men i de fleste tilfælde, er jeg nød til at handle, og så kan jeg sige til ham, at jeg går altså den her vej og jeg vil gerne ha ham med, så sætter han sig selvfølgelig ned og begynder at græde.

Hvis vi er her hjemme og vi ikke vil lege med ham, begynder han at slå eller kradse (mest hans far). Og han lytter ikke når vi igen siger, at vi ikke kan li at blive slået osv, at han i stedet kan sige "øv hvoer er det træls at i ikke vil lege med mig", og at vi ikke vil lege hele tiden. Så forsøger jeg at sætte ham igang med noget, det gør hans far ikke og det er også i de situationer at han blir mest voldsom.

Efter han er kommet i børnehave er han begyndt at tale rigtig grimt. Når han taler grimt eller kalder os noget grimt, siger jeg til ham at det kan jeg ikke li at høre på, og at han lige må gå et andet sted hen til han er færdig. Det kan jeg gøre til han blir 20, han er lige glad.

Så nu er jeg ved at være så træt og så opgivende, at jeg ikke har noget overskud til at være den lyttende, imødekommende og anvisende mor. Jeg skælder ud, jeg gider ikke leg med ham, jeg har ikke lyst til at være sammen med ham. Han fortæller fra han vågner om morgenen alt det han ikke gider, alt det han ikke kan, og jeg har så lidt overskud efterhånden.

Han bruger stadig ble dag og nat, han tisser på toilettet når han skal i seng og når han står op. Men ellers vil han ikke. Vi har trænet uden ble, fx. en formiddag her hjemme med boxeshorts på. Det virker som om han ikke vil, fordi det er noget vil gerne vil lære ham. Han har et toiletsæde som han ikke vil sidde på. Jeg har sagt til ham, at når han ikke bruger ble mere kan vi tage i svømmehallen, men han siger at han altid vil bruge ble. Vi presser ham ikke til noget, vi forsøger at opmuntre ham.

Det samme med mad, han spiser stort set kun to slags madvare, og vi har aldrig sagt at han skulle spise op, og sagt at han skulle smage på det. Men han laver en scene alligevel, og jeg siger "Du behøver ikke at spise, det bestemmer du selv, men det her mad, det er det vi spiser idag" også vælter han et glas eller kugler noget på gulvet, og jeg tager ham ned og siger at nu må han gå et andet sted hen, for det er ikke okay osv.... Jesus Kristus jeg blir vanvittig!

Hvis det er for mange ting på en gang, tænker jeg at du måske kan svare på det du synes er mest relevant:)

Venlig hilsen Johans mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?

Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce