Svar: Mad og født for tidligt
Kære Mette
Tak for dit brev og velkommen til :) Og hvor dejligt at høre, at du er glad for min bog om børn og mad, tak :)
I forhold til børn der er født for tidligt, så er det en god idé at gå ud fra en "mellemalder" - det vil sige den alder der ligger mellem fødselsdatoen og terminsdatoen og hos jer betyder det, at du skal korrigere med 5 uger. Det vil sige at du skal gå ud fra mine madplaner, som var han 5 uger yngre end han er.
Derfor er det rigtig fint, at du nu er begyndt med lidt skemad og det er rigtig fint at du forsøger med lidt grød til frokost. Du må gerne variere mellem de forskellige typer af grød, så han får f.eks. risgrød, majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød og quinoagrød - ligesom du kan variere lidt mellem den frugtmos du giver som topping, så han på den måde får lidt nye smage og ny konsistens.
Når han kan spise ½ dl. måske lidt mere og det går rigtig fint, maven følger godt med osv. så må du meget gerne begynde at give ham grøntsagsmos om aftenen. Det kan være godt at starte med en ren mos af f.eks. gulerod eller måske en mos hvor du blander lidt gulerod og lidt kartoffel. Gulerod har en naturlig sødme, som mange børn rigtig godt kan lide :)
Det er således bedre at give ham ½-¾ dl. skemad to gange dagligt, end at give ham 1-1 ½ dl skemad en gang dagligt. Både fordi det hjælper hans stadigt umodne tarme til at kunne kapere maden bedre, når du ikke giver for meget og stadig følger efter med mælk, men også fordi han på den måde får forskellige fødevarer, som maven stille og roligt så også kan vænne sig til :)
I starten vil han sandsynligvis drikke samme mængde mælk som han plejer og skemaden kommer ud ...
... over mælkeindtaget. Men stille og roligt i takt med at han begynder at spise mere og mere skemad, så vil mængden af mælk ofte nedsættes lidt. Lige nu skal han dog have det han viser behov for og det er rigtig fint at lave en flaske på f.eks. 180 ml. Nogle gange vil han drikke det hele og andre gange måske kun drikke 140 ml og den fleksiblitet skal netop være der.
I takt med at han bliver ældre, så bliver han jo også større og hans behov for væske stiger derfor også. Hans væskebehov er således stadigt stort selvom han begynder med skemad og det er vigtigt at sikre ham begge dele :)
Når du introducerer nye fødevarer, så er det en god idé at du lader et af måltiderne dagligt være noget han kender. Du kan godt allerede nu forsøge med andet end risgrød, så han f.eks. veksler mellem 2-3 variationer og så kan du bibeholde en af disse, imens du så introducerer grøntsagsmosen. Du kan også gøre det, at du nu vælger at give risgrød til frokost, som han kender og så introducere grøntsagsmos til aften og lade ham vænne sig til det og så prøve med en ny type grød til frokost, når grøntsagsmosen er blevet lidt mere genkendelig for ham.
En god tommelfingerregel kan egentlig være at skifte ca hver 3 dag, så han på den måde hele tiden får noget nyt, men samtidig også vender tilbage til noget af det han har fået tidligere. Det er kun her i starten at det er godt at tage lidt hensyn, stille og roligt vil han sandsynligvis også nyde at du varierer tilbuddet lidt, så den nye smag, nye konsistens osv. også motivere ham til at spise mere og finde ud af at det at spise er rigtigt spændende :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








