Svar: Trodsalderen - 2 år, 4 mdr.
Kære Anne Mette
Tak for dit brev :)
Det er især i 1-3 års alderen, at man rigtig mærker barnets spirende selvstændighed og det er rigtigt, at man tidligere kaldte denne alder for "trodsalderen". En bedre betegnelse er "selvstændighedsalderen", for det handler ikke om at barnet er trodsigt, altså imod os, men derimod om at barnet øver sin selvstændighed :)
Det er en meget følsom alder og det er en alder, der kræver ekstra stor tålmodighed, forståelse og omsorg. Jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle en fornemmelse for, hvordan han påvirker andre og hvordan I påvirker ham. Det betyder at han naturligt er nødt til at afprøve nogle grænser og det betyder også at han naturligt er nødt til at gøre det modsatte af jer - for kun derved kan han vise, hvem han selv er og hvad han står for. 
Det er rigtig vigtigt at I forsøger at møde ham, som I gerne selv vil mødes. Og lige netop i forhold til at "slukke for fjernsynet, fordi I skal spise", så har han naturligt brug for forberedelse ligesom du selv ville have. Hvis du sidder og følger med i en film og en person kommer og slukker for fjernsynet og siger at nu skal du noget andet, så ville du også blive vred. Og det bliver jeres søn naturligvis også. 
Han kan naturligt ikke overskue tid og ved ikke I hvad rækkefølge ting sker. Hvis I f.eks. vil prøve at forberede ham og sige "Først skal du se fjernsyn og så skal vi spise", så kan han godt sige ja til en sådan aftale, men han kan ikke overskue, hvad det betyder og så reagerer han naturligt impulsivt - og protesterer, han vil ikke spise nu, han vil se fjernsyn. 
Nogle gange kan en sådan situation afhjælpes ved at du f.eks. i stedet inddrager ham f.eks. siger "kan du selv slukke for fjernsynet?" og når han har gjort det, så kan han komme ud i køkkenet at spise. Netop inddragelse er vigtig, så han føler sig mødt.
Han er, for at kunne udvikle sin selvstændighed, nogle gange nødt til at gøre det modsatte af, hvad I forældre vil. Derfor vil der naturligt opstå konflikter i hverdagen og f.eks. situationer, hvor han siger "Jeg vil!", "Jeg vil ikke!", "Nej!" osv. Dette er et sundhedstegn og et tegn på at han er igang med en god udvikling, og ikke ...
...  tegn på at han opfører sig forkert eller dårligt - det han gør er helt normalt :)
Hans handlinger er naturligt lystbetonede. Det betyder at han har rigtig svært ved at træffe valg. Hvis I spørger om han f.eks. vil have et æble eller en banan og han så vælger, så kan I næsten være sikre på at han kort tid efter alligevel hellere vil have det modsatte. Eller også bliver han frustreret fordi I skrællede æblet eller fordi I skar det ud i både og han ville have haft det helt ... 
Når du nogle gange er nødt til at holde fast i at det bliver som du gerne vil og han så bliver fortvivlet og ked af det, så er det vigtigt at du sætter ord på, så han hører at du forstår ham. "Sååå skat, bliver du bare så ked af det, det er også dumt". Så han føler sig lyttet til. Når I f.eks. sidder ved middagsbordet og skal spise og han bliver ked af det, fordi han ikke kan overskue situationen, så snak beroligende til ham, inviter ham med "kom skat, kommer du ikke herud, kom lille ven", så han hører roen og kan spejle sig i den ro I signalerer. I kan godt bevare roen og overblikket, selvom han ikke kan og det viser I ham:)
Hvis du på forhånd vil have noget gjort, som du ved at han vil protestere over, så skal du ikke spørge. Det kan f.eks. være hvis han har lavet i bleen og du kan lugte at han skal skiftes. Her skal du ikke sige "skal du have en ren ble?", for så kan du være sikker på at han vil sige "nej!". I stedet skal du sige "kom du skal skiftes!" og det gør I så - også selvom det måske sker under protester. Her er det så igen vigtigt at du anerkender at han ikke har lyst og sætter ord på dette "jeg ved godt du ikke vil, så jeg skynder mig", og taler undervejs "så nu er det hurtigt overstået" ligesom det vil være rigtig godt at appellere til hans ønske om selvhjulpenhed og gerne ville selv ved f.eks. at lade ham selv tage bleen frem, holde cremen han skal smøres med, lade ham selv prøve at smøre, løfte enden osv.
Så hele tiden prøve at anerkende hans lyst til at ville selv, hans behov for at udvikle sin selvstændighed og hvor I sætter grænser på en måde, som stadig anerkender at han er sin egen :)
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
19. september 2025 | Opdragelse | 14 mdr.
Hej Helen, Mit barn på 14 måneder går i vuggestue og har snart gjort det i 4...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet. 
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
 
			







