Brev:

Putning og natteroderi - 11 mdr.

Kære Helen.

Tak for god brevkasse og gode bøger. Så sent som i aften har min kæreste og jeg set dele af din dvd – Sådan sover dit barn. Vi har fået masser af gode råd, men har dog et par enkelte spørgsmål til, hvordan vi bedst muligt kommer videre i den situation, hvor vi p.t. befinder os.

Vi har en skøn lille dreng, som om få dage fylder 11 måneder. Han blev født 11 uger før tid, så hans begyndelse har selvfølgelig været lidt speciel. Han (og vi!) har dog været ualmindelig heldige. Hans forløb var stort set uden problemer og vi kunne fra 1. dag have ham på maven hver dag mellem 10-15 timer. I dag er han 76 cm lang og vejer 10 kg. Han har kravlet siden han blev 10 måneder, rejser sig op, og spiser godt. Han virker ikke sansesart, har ikke været syg og hans læge fra hospitalet betragter ham ikke længere som præmatur. Alligevel har jeg valgt at nævne det for dig, da det selvfølgelig er en væsentlig del af hans og vores historie.

Vi fik ganske hurtigt efter vores udskrivelse fra hospitalet (35 uger og 2 kilo) en slyngevugge i gave. Vi har været ualmindelig glade for den, og vores dreng har tilsyneladende altid følt sig tryg i den og falder let i søvn i den. Senest har vi haft den med på en rejse i 2 måneder i Afrika, så han langt de fleste steder kunne sove ”et kendt sted”. Han har således – både dag og nat – været vant til at blive vugget i søvn.

Vi har også en tremmeseng i vores soveværelse (på et par bed-rockers). Han er aldrig selv faldet i søvn i den (vi har heller ikke gjort et effektivt og seriøst forsøg), men han er uden problemer blevet lagt over i den efter en natamning. De seneste 2 uger har han sovet sine dagslure i den – han får en flaske og et øjeblik før han falder i søvn, puffer han selv flasken væk. Han er nu for 2 uger siden startet i en flerbørnsdagpleje, og her vugger de ham på armen, når han skal sove (han skal selvfølgelig her på sigt lære at sove på en anden måde, men de er nu ikke så bekymrede).

Vi har p.t. 2 grundlæggende problemer, og ved ikke rigtigt om vi skal tage begge dele på én gang eller et ad gangen – og i givet fald i hvilken rækkefølge.

Putning til natten

Han falder som sagt ikke selv i søvn. Vi kan uden problemer putte ham i slyngevuggen – det tager få min. Vi har de seneste par uger prøvet at putte ham i egen seng (som står i vores soveværelse). Vi prøver med mad, varmt bad, lidt grød, og en flaske i sengen. Han er enkelte gange faldet i søvn med flasken i munden, men lykkes dette ikke, så starter showet og han begynder at græde. Først surt, men så mere og mere ulykkeligt. Vi har begge stået lige ved siden af sengen og er ikke gået fra ham. Han kan – efter noget tid - falde til ro, hvis vi tager ham op, men han græder så snart vi lægger ham igen. Det er derfor enten endt med, at jeg må trøsteamme ham i søvn i vores seng (hvor han så enten har sovet hele natten eller bliver lagt tilbage til tremmesengen) – en seance har taget 1- 2 timer. Alternativt har vi lagt ham i slyngevuggen – og så sover han på få minutter.

I forhold til sovested er vi i tvivl om, hvorvidt vi nu mest ...

... hensigtsmæssigt skal flytte ham i tremmesengen (evt på eget værelse) og lære ham at sove der, eller hvorvidt vi blot skal beholde ham i slyngevuggen en tid endnu – hvor vi ved, han er tryg. Han er selvfølgelig noget mere mobil nu, så vi har sænket vuggen tæt til gulvet og lagt et blødt tæppe under for en sikkerheds skyld. Vuggen hænger i vores soveværelse, og vi vågner selvfølgelig også, når han rigtig går i gang med at bevæge sig.

Natteroderi
P.t. er det mest presserende nok natteroderiet. Vores dreng vågner op flere gange – alt mellem 1-4 timers intervaller fra putning til næste morgen. Med hans alder burde han jo kunne sove bedre (hvilket han også gjorde det første halve år) og han burde ikke have behov for mælk. Putter vi ham i slyngevuggen, kan vi ”klare” den eller de første opvågninger med at gå hen og vugge ham – i tremmesengen ender han altid med at komme op.

Det eneste, der dur, når han vågner er bryst. Jeg er overbevist om, at det alene er hygge og tryghed. Jeg har for det første stort set ingen mælk mere (og ammer ikke i løbet af dagen), og når han vågner om natten, sutter han ofte kun 5-10 gange, hvorefter han trygt sover videre. En enkelt gang eller 2 i løbet af natten drikker han rigtigt – men jeg tror stadig ikke, det er tørst. Jeg tager ham over i vores seng og giver ham lidt bryst (bruger tricket med at trække brystvorten fra ham), og når han sover, lægger jeg ham tilbage i tremmesengen og nogle gange er han blevet i sengen og sover mellem os (i en meget bred seng med egen dyne). Det med hyggebryst/natamning kan ske mellem 3-5 gange pr. nat – og det går ikke rigtigt nu, hvor jeg går på arbejde.

Vi har forsøgt at lade min kæreste tage over (jeg sov i stuen), prøvet med en flaske med vand, blive liggende i sengen, op på armen og alt hvad der sædvanligvis virker om dagen, men vores dreng går bare fuldstændig amok. Han bliver utrøstelig og det har snildt taget en halv eller en hel time om natten at få ham til at falde ned (men ikke i søvn!)– og så må jeg indrømme, at vi faktisk har givet op. Så har han fået bryst – og 2 min senere sover han trygt…

Jeg kan sagtens fortsætte denne ”natseance”, hvis det blot er et par måneder, og han så selv stopper. Men det kan jeg måske nok bare ikke være sikker på, at det gør….

Vi tænker, at bruge dine tips fra dvd’en og fortsætte nætterne som de er lidt endnu, men med fast rutine vedr. sutteklud, beroligende lyde og berøring, som han så måske om en uges tid vil kunne genkende og blot få i slyngevuggen/sengen. Lyder det fornuftigt?

Og hvad tænker du i forhold til de 2 forhold. Skal vi forsøge at ændre det hele på en gang, eller er det bedst at starte med at lære ham at sove i egen seng, for senere at tage problemet med natopvågninger? Eller skal vi starte med natteroderiet og satse på at lære ham at falde i søvn selv i egen seng bagefter på et andet tidspunkt – på et tidspunkt, hvor vi har fået en rutine med sutteklud, lyde og kærtegn? Og skal vi blot lade ham blive i slyngevuggen lidt endnu – og skal han så blive der hele natten?

På forhånd tak for din vejledning.

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Bedre spisevaner og bideri

Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Fravær og tilknytning

Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...

Læs hele brevet og Helens svar

7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad

Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...

Læs hele brevet og Helens svar

21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: