Svar: Mor med manglende overskud

---

Kære Mette

Tak for dit brev, jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)

Selvom din ældste dreng nu er blevet 3 år og i forhold til sin lillebror ofte virker som en stor dreng, der kan mange ting selv, har et godt sprog og fint kan sige til og fra - så er han stadig også en lille dreng på mange måder og han har stadig en umoden hjerne.

Han har på den ene side rigtig meget brug for stor stor tålmodighed og omsorg og på den anden side, skal der naturligvis også være visse regler og du skal være konsekvent omkring disse - det er jo en del af den opdragelse han skal have. Og det er denne balance du skal finde, for når han ikke gør som du siger, så er det ikke fordi han er imod dig, men fordi han naturligt øver sin selvstændighed og for at være selvstændig, ja så er han jo nødt til at ville noget andet end dig. Det er helt normalt at børn i denne alder f.eks. overdriver deres følelser vildt, - græder højere når mor og far er i nærheden end når I ikke er. Det er helt normalt at han gør det modsatte af hvad du vil eller ikke vil. Han er nødt til at gøre det modsatte af dig, han er nødt til at være uenig med dig for at øve sin selvstændighed og derfor kommer der naturligt konflikter i hverdagen og følelserne kører på højtryk ..:)

Det der er vigtigt er hvordan I kommer igennem konflikterne og her har du en vigtig rolle, for han lærer af dig, af den måde du reagerer på. At han kan blive vred, frustreret, fortvivlet er helt normale følelser og med den alder han har, så vil han stadig kunne få det der kaldes fortvivlelsesanfald. Når ting ikke går som han gerne vil, når han mærker modstand og verden bryder sammen for ham, så er han ikke uartig, men oprigtigt ked af det. Det vil som sagt ofte være små bitte ting, der i dine øjne virker som bagateller. Og her han han brug for at du viser ham forståelse, at du fortæller ham, at du godt kan forstå ham og hans følelser. "det er også dumt at vi skal køre nu", "det er også irriterende med den jakke" eller lignende. Han har brug for at høre at du forstår at det er irriterende og dumt, at det ikke kan blive som han vil.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Alt det du og din dreng gør sammen, vil påvirke hans hjerne og vil påvirke hans udvikling - og dermed også livet fremover.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 ...

---

---

... dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

---

---

Når din dreng stikker af fra dig, når han løber sin vej; Når han vrider sig, nægter at få tøj på, sparker, når du prøver at give ham sko på, ikke vil skiftes osv. så sker der en aktivitet i pattedyrhjernen. Da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den du med din reaktion aktiverer. Det er vigtigt fordi du med din reaktion er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem de to hjernedele.

Derfor er det vigtigt at du reagerer med lydhørhed, viser din dreng at du forstår hvad han vil. Du må naturligvis gerne sige AV! eller Stop! eller lignende, hvis han slår ud efter dig og du kan også sætte ham fra dig, så han mærker at det her er forkert. Men du skal også prøve at rumme ham og netop vise ham det, som du gerne vil lære ham. Hvis du råber af ham, skælder ham ud, så lærer du ham ikke, hvordan han selv skal kunne bevare roen og overblikket senere hen. Du skal vise ham det, du gerne vil lære ham :)

Du skal være meget opmærksom på, hvordan du kommunikerer med lillebror, når storebror er i nærheden. For der er ingen tvivl om at han bruger rigtig meget tid på at observere jer sammen og han kan meget let føle sig udenfor og blive ked af det - og det viser han ofte ved netop at være "Rasmus modsat", fordi det er den måde han ved at han kan sikre sig selv opmærksomhed på. Derfor er det også vigtigt at du nogle gange netop ser ham og ser at det han vil, er ikke at være imod dig, men derimod at du skal se ham. Og derfor vil løsningen også nogle gange være at du f.eks. siger "din lille bølle, skal du være fræk, her i familien, der kiiiiilder vi de frække børn" og så tage ham, holde ham og kilde ham. Så han netop mærker hvor meget du vil ham og netop får den ekstra opmærksomhed. Bagefter vil han sandsynligvis lettere kunne indgå en aftale med dig om f.eks. at tage overtøjet på og komme ud af døren ...

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---