Svar: Putning - 4 år, 5 mdr.

---

Kære L´s mor

Det lyder som om at jeres pige er meget tryghedssøgende og spørgsmålet er, hvor meget I kan presse hende. Et eller andet sted, så tænker jeg, at I sandsynligvis godt kan prøve at gå til og fra, for hun lyder ikke angst - hun kan jo fint om natten søge jer, gå fra sit eget værelse og ind til jer, selvom det er mørkt og huset er stille.

Hun lyder også til at være en pige, som man godt kan tale med og lave aftaler med og jeg tænker at I måske skulle prøve at sætte jer ned og appellerer til hendes intellekt og opstille nogle regler i samarbejde med hende. Hun lyder til at være ret kvik og selvstændig og hun vil gerne være medbestemmende.

I kan f.eks. godt forklare hende, at I er nødt til at have nogle putterutiner om aftenen, som betyder at I går kortvarigt fra hende. I har nogle praktiske og kedelige ting I skal lave, når hun sover og derfor er I nødt til at gå. I går ikke fra hende, I er der og I kommer selvfølgelig ind til hende og tjekker at hun har det godt. I skal naturligvis lave disse aftaler om dagen og ikke om aftenen, lige før hun skal sove.

Og så skal I naturligvis prøve at tale med hende om, hvad der skal til for at dette kan lade sig gøre. Måske vil hun nyde at I sætter en cd på med lidt beroligende musik eller måske en historie, som hun kan ligge og lytte til. På den måde vil hun ikke føle sig så alene. Måske vil hun synes at det er lettere, hvis hun får fars hovedpude eller mors t-shirt hos sig. Igen, så er I der på en måde.

Nogle gange kan det også være en løsning at I en periode sætter jer i nærheden, - det vil sige lige uden for døren, så hun kan se jer, men hvor I så laver noget praktisk. Det ...

---

---

... kan være at arbejde på computer, lægge tøj sammen, stryge tøj eller lignende. Og det vil være helt okay at det f.eks. er far der sidder her, så I begge siger godnat, men så der netop er en voksen. Far kan på den måde også komme mere på banen. I kan derfor svare hende, når hun kalder og betrygge og berolige, uden at I behøver sidde tæt hos hende og holde hende i hånden osv.

Jeg fornemmer ikke, at hun i øvrigt har svært ved at være væk fra jer, er bange for at der skal ske jer noget, savner jer forfærdeligt osv. f.eks. i løbet af dagen i børnehaven. Det er ikke fordi hun har separationsangst en slags "er du her også i morgen?" angst ... Hun får også masser af nærhed, I møder hende anerkendende, lytter og taler meget med hende og jeg tænker at I derfor godt kan forsøge at stille lidt krav og lave lidt aftaler med hende. Og så må I naturligvis se hvordan hun reagerer på det og lade hende vokse med opgaven.

---

---

Og næste skridt tænker jeg så skal være at få hende tilbage i egen seng igen om natten, hvor I igen aftaler med hende, at I nu vil følge hende tilbage. Naturligvis skal hun have lov til at komme ind til jer, hvis hun vågner af en drøm, har mareridt osv. men hvis hun vågner fordi hun skal tisse og derefter naturligt putter sig hos jer, så kan I godt prøve at følge hende tilbage. Når det er sagt, så vil rigtig mange børn dog have behov for at kunne søge forældrene om natten og hvis hun kan komme ind og lægge sig på en madras på gulvet og sove videre der, så tænker jeg et eller andet sted, at det skal hun have lov til, så længe hun har brug for det ...

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---