Annonce

Annonce

Svar: Ikke glad for at tage flaske


14. februar 2013

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Anita

Tak for dit brev, tillykke med den lille dreng og velkommen til :)

Det lyder som den rette beslutning at give flaske hos jer og selvom du synes det er rigtig svært at få din dreng til at spise og han ofte ikke spiser store mængder, så ligger hans indtag ofte ikke under 700 ml i døgnet og han lyder til at trives. Han vejer 7.3 kg og måler 64 cm og må derfor optage næringen af den mælk han indtager godt. Derfor er min umiddelbare tanke at du skal prøve at acceptere, selvom det er svært, at han nok ikke hører til de børn der spiser så store mængder, men at det er okay, så længe han trives :)

Han har en alder lige nu, hvor han kan have rigtig svært ved at koncentrere sig om spisningen, præcis som du har læst. Og det lyder som om at du gør det helt rigtige. Du prøver at tilbyde flaske hyppigt og nogle gange tager han mere, andre gange mindre, så slipper han og vil hellere pludre og snakke. Du arbejder på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt og det lyder som om at han umiddelbart sover godt og som om at rytmen fungerer. Nogle gange er han ekstra sulten, når han vågner og spiser mest der og det er okay - så får han tilbud om lidt mælk inden søvn og nogle gange tager han imod, andre gange ikke, og atter andre gange, så falder han i søvn uden mælk og melder sig så og spiser mere eller mindre i søvne - og det er også okay.

Jeg tænker at tiden vil arbejde for jer og i takt med at han bliver ældre, begynder med lidt smagsprøver på skemad og indtaget af skemad langsomt øges, ja så kommer flasken lidt på afstand og lysten til at drikke af den og dermed også ofte spise lidt mere af gangen (færre flasker i døgnet) vil ofte gøre at det hele bliver lidt lettere igen.

Du kan prøve at skifte lidt mellem forskellige erstatninger, fordi de smager meget forskelligt og måske er han lidt træt af smagen af den mælk han får .. Nogle gange vil børn derfor spise mere, hvis man varierer lidt mellem de forskellige typer af modermælkserstatning og det er okay at forsøge sig lidt frem. Hvis du f.eks. har givet ham hydrolyceret erstatning for at forebygge allergi, kan det være en idé at skifte over til en almindelig erstatning nu, hvor han er fire måneder, da de ofte smager bedre (læs mindre surt). Der er dog også smagsforskel mellem de almindelige erstatninger, så at skifte produkt kan være et forsøg.

Det er godt at du er opmærksom på at hans mave fungerer, det er vigtigt for hans appetit. Hvis du vil prøve at skifte til en anden type erstatning kan det være en god idé ikke at udskifte det hele på ...


Annonce

... en gang, men at udskifte en flaske af gangen. På den måde følger hans mave bedre med. Det kan også nogle gange være en idé at give to typer, så han hver anden gang skifter smag ...

Det er rigtig fint at du nogle gange giver ham flaske imens han er i din favn og andre gange imens han ligger på sofaen. Det kan også være i barnevognen eller imens han ligger i sin seng. Nogle gange kan det netop være en måde at få ham til at falde i søvn i egen seng på, at han får flasken imens han ligger i sengen og således ikke oplever at blive flyttet undervejs, men "bare" får lov til at falde i søvn. Det kan her være en god idé at elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger fladt, f.eks. ved at komme et sammerullet håndklæde, en lille pude eller lignende ind under madrassen i hovedenden.

Det kan heller ikke udelukkes at din dreng måske er det man kalder for "high need baby" - hvis du har hørt om det? High need babies har et meget højt aktivitetsniveau og er utroligt meget på, de sover ofte ikke særligt længe af gangen, deres søvnbehov er generelt lidt mindre end andre børn på samme alder. De bliver let irriterede og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der. Det er ofte sådan, at når man vil give barnet mad, så vil de ikke spise - men nøder man dem nok, ja så tager han pludselig flasken og sluger 150ml.. hvorfor så stritte imod? - Fordi han har svært ved at fornemme hvornår han er mæt og hvornår han er sulten ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Som forældre til et high need barn, så vil man ofte kunne få en følelse af ikke at slå helt til. På den ene side så kræver barnet rigtig meget stimulation, kræver at man aktiverer og er om det hele tiden og på en anden side, så får de meget let så mange indtryk at de har svært ved at bearbejde dem. Så bliver det hele pludselig for meget. Man kommer således meget let til at stå i en situation, hvor man enten kommer til at overstimulere og give for mange indtryk eller hvor man kommer til at understimulere og skærme for meget. Og ligegyldigt hvad man gør, så oplever man at have et barn som bare ikke virker tilfreds - det er ikke nemt :)

Det vigtigste er at vide, at det ikke er fordi du gør noget forkert eller ikke gør det godt nok. Det er fordi din dreng måske hører til de børn, som "bare" kan være svær helt at finde ud af - svær at aflæse og svær at hjælpe. Det er måske hans personlighed :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce