Svar: Storebror og lillebror sove sammen
Kære AH
Det kan være udmærket at lade børnene sove sammen. Det giver ofte tryghed og især for den 4 årige vil det ofte være dejligt at vide at "børnene sover sammen" og "mor og far sover sammen". Det giver retfærdighed og det er særlig vigtigt, når man er fire år :)
Jeg tænker umiddelbart at børn i 12-18 måneders alderen ofte vil have glæde af en godnathistorie og vil nyde at man sidder hos dem, læser højt, viser lidt billeder, taler lidt om dagen og alle oplevelserne osv. Og imens kan de så lille i sengen, slappe af og overgive sig til søvnen. Nogle gange vil det fungere bedst med at jeres dreng f.eks. starter med at være på skødet, får en historie der, og efterfølgende flyttes over i seng, hvor I læser lidt mer, synger en sang og han så lægger sig til at sove.
Det er ofte også i 12-18 måneders alderen af børn begynder at tage en puttebamse, putteklud eller lignende til sig og bruger denne bevidst som substitut for jer. Bamsen eller kluden følger ofte med i dagpleje eller vuggestue og bruges som trøst og beroligelse, når mor og far ikke kan bruges - og dermed f.eks. også om natten og når man skal lægge sig til at sove.
Det forhindrer jer naturligvis ikke i at prøve at lægge drengene sammen før - I må meget gerne forsøge og jeg tænker at lillebror sagtens vil kunne finde roen i at lytte til jeres stemme osv. selvom I læser historie der passer bedst til storebrors niveau. Det kan sagtens være et forsøg værd.
I starten vil situationen jo være ny for dem begge og det kan godt gøre at de leger, hopper rundt og hellere vil hygge og underholde end at sove. Derfor skal I naturligvis give det tid samtidig med at I holder fast i at det er sovetid, ligesom det jo skal være ...
... rigtig hyggeligt at sove sammen.
Det er sjældent at søskende forstyrrer hinanden om natten. De kan sagtens forstyrrer hinanden i starten, men de vænner sig hurtigt til hinandens lyde og ofte vil netop dette være med til at give dem den ekstra tryghed, som mange børn søger. Hvis en af dem vågner, græder eller lignende, så skal I naturligvis være der, berolige og betrygge og kan så sagtens sige til det andet barn "det er bare xx, jeg er her, sov du bare videre" eller lignende. Så de hører at I har styr på det, der er igen problemer, de kan trygt sove igen.
Det er som regel ikke en god idé at opdele putteritualet, så noget forgår i stuen og andet på værelset. Det at skulle sove vil altid være forbundet med adskillelse fra forældrene, så når man vælger at lave halvdelen af ritualet i stuen, så er der en risiko for, at jeres drenge vil opleve det at skulle flyttes over eller blive puttet i egen seng, som noget der ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation.
Derfor tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis I kan prøve at indføre samme putteritual - hvor de f.eks. får læst historie højt. Lillebror kan sagtens få flaske osv. som han plejer - evt. en flaske på skødet ved siden af sengen og en babybog der læses højt og storebror ligger i sin seng, så puttes lillebror i seng, kærtegnes osv. og ligger så og slapper af, lytter til den historie, I så læser for storebror osv. I er på den måde på værelset og giver begge ro og nærhed.
Det kunne være en måde at gøre det på ...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder











