Svar: Madvaner
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Når børn bliver omkring 1 år, så vil de naturligt ofte begynde at spise mere selektivt. Den naturlige lyst til at putte i munden, smage på ting og undersøge ting netop med munden forsvinder og derfor smages der heller ikke længere på alt mad.
Samtidig så vokser jeres dreng ikke længere helt så meget og hans appetit vil ofte være nedsat. Det betyder at det er vigtigt stadig at tilbyde ham mange små måltider hele dagen igennem, så hans energibehov stadig dækkes, men at du skal acceptere at han nogle gange spiser mere end andre gange. Hans appetit varierer og det skal den have lov til :)
Du skal stadig hjælpe ham med at spise. Han vil sandsynligvis ikke selv kunne spise af en ske, så her skal du hjælpe ham. Det går dog fint med at spise med fingrene og han vil også kunne spise med en gaffel, så det vil være godt at give ham mulighed for dette og så kan du følge efter med lidt på en ske også :)
Du må godt holde mad i hånden og prøve at putte det i munden på ham, for at han kan smage og finde ud af at han skal spise - men du skal naturligvis ikke presse ham og du skal ikke tvinge ham til at smage på maden :)
Det er en god idé at du giver ham valgmuligheder, så han sammen med f.eks. rugbrødshapserne til frokost får små stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), kogte grøntsager, kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, rejer eller lignende. Nogle dage spiser han måske mest majs og pasta, dagen efter spiser han så mest brød og æg og det er helt okay.
Det er dig der styrer hvad han kan spise og hvad tilbuddet er og du bør servere sund mad for ham. Han bør derfor ikke få slik, sodavand, kage osv. Naturligvis må han få lidt af lagkagen på sin fødselsdag, hvis I skal have det, men i ...
... hverdagen er det dig der styrer hans indtag og dermed også at han spiser sundt.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med at give efter for de usunde madvarer. Hvis han er bevidst om at der er kiks i skabet og han selv opsøger dette, så skal du måske flytte kiksene .. Hvis I spiser slik og usunde ting, som I ikke synes han skal have, så spis det ikke foran ham, men når han ikke ser det. Prøv som udgangspunkt ikke at give ham usunde fødevarer, men hold jer til det sunde. Trænger han til noget sødt, så give ham lidt frugt, frugtmos, frugtgrød med mælk, en portion yoghurt med revne æbler eller lignende i stedet, så den søde smag tilfredsstilles, men med noget sundt.
Mit forslag til en dagsplan til et 1 årigt barn ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand eller letmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30: Varm frokost bestående af kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, sovs eller kold frokost med rugbrød, suppleret med stykker af kød, fisk, grøntsager, æg osv. Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 15: En portion tykmælk, A38 eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.
Før aftensmad: En tallerken med lidt grønt - agurk, rød peberfrugt, avokado, tomat, majs eller lignende imens aftensmaden gøres klar.
Aften 18: Familiemad, børnevenlige retter - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand eller letmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Godnatgrød
Amning, flaske eller mælk af kop og puttes til natten ca kl 19.30-20, har evt. brug for at få en tår vand i løbet af natten.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











