Svar: Josephine's rytme
Kære A og C
Tak for brevet og velkommen til og hvor dejligt at høre, at min side er blevet anbefalet til jer af andre :)
Det lyder som en god idé at arbejde på en lidt ny rytme og der er lidt forskellige ting I kan gøre i den forbindelse. Der er mange ting som spiller ind hos jer og jeg har flere tanker og kommentarer, til det du skriver, som jeg naturligvis gerne vil give dig med på vejen og så må du selv vælge til og fra, hvad du synes du kan bruge:)
For det første tænker jeg, at det vil være en rigtig god idé, hvis I begynder at starte dagen til samme tid hver dag. Det er vigtigt for at få en god dag, få mere overblik og mere rytme, at begynde med samme stå op tidspunkt dagligt. Jeg vil foreslå at I står op, så jeres datter kan få morgengrød senest kl 7.30-8. På den måde vil der naturligt blive plads til formiddagsmåltid, lur, frokost, middagslur osv. hele dagen igennem. Lige nu sover hun en meget lang formiddagslur og får ofte kun en lur i løbet af dagen og hun sover generelt sent, så hvis hun nogle dage powernapper eftermiddag, så vil det naturligt påvirke hendes nattesøvn ...
Som udgangspunkt skal man ikke vække børn der sover. Når hun sover, så har hun brug for at sove og hun vil naturligt vågne, når hun ikke har brug for at sove mere. Men når man skal ændre på en rytme så kan det nogle gange være nødvendigt at vække hende - dog kun for at sikre hende søvnen på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt. Hun skal således ikke have fjernet søvn, men have mulighed for at sove to lure i løbet af dagen - det kunne f.eks. være to lure på 1.5 time hver. Det vil være lang tid nok til at hun kommer igennem de forskellige søvnstadier flere gange og dermed får den søvn hun har behov for.
Jeg synes bestemt ikke at du skal stoppe med at amme hende. Hun har stadig rigtig meget brug for din mælk. Det handler både om at sikre hende mælk og dermed kalk osv. men også om at sikre hende væske nok. De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 amninger dagligt og det bør hun få.
Hun må godt få små slurke af sødmælk men ikke mere end ½ dl. Det samme gælder sødmælksyoghurt, som også kan gives i meget små mængder. Først efter 9 måneders alderen kan komælk udgøre en større del af hendes indtag og jeg vil anbefale at du i stedet for at give hende sødmælk, yoghurt og lignende, lader hende få mere af den mad I andre spiser, så hun får sovs, ost osv. og på den måde kommer mere igang med familiemaden. Brug derfor hendes ration af komælk via familiemaden.
Skyr bør hun ikke få. Det er alt for fedtfattigt og indeholder alt for meget protein. Hun bør af samme grund heller ikke få ymer, ylette, fromage frais og cultura. Det anbefales tidligst fra 1 års alderen.
Familiemad, det vil sige mad, som I andre spiser, almindelige børnevenlige retter, skal hun igang med nu. Det kan være forskellige ...
... risretter med kød eller fisk. Det kan f.eks. være boller i karry eller rødspætte med ris og mild karrysovs. Hun kan også få indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), laks lavet i ovnen osv. Hvad I andre nu får. Det vil være rigtig godt at give hende mad, som smager af noget og mad med mere og mere bid. Hun kan få kogte stykker blomkål eller broccoli i hånden, at gumle på selv. En kartoffelbåd fra ovnen kan hun også selv øve sig i at sidde med og gumle på. På den måde skal hun stille og roligt igang med grøntsager, kød og fisk.
Du må meget gerne tage udgangspunkt i jeres mad, du kan også købe babymad på glas eller frost, der passer til hendes alder. Nogle børn kan bedre lide det købte mad end det hjemmelavede og det er fint at blande lidt, så hun får så meget forskelligt som muligt.
Det samme gælder grød - det vil være rigtig godt at variere mellem den færdiglavede grød fra Semper og så hjemmelavet grød. Du må godt blande de to varianter så hun stille og roligt vænner sig til at spise hjemmelavet grød. Den hjemmelavede grød er ofte med lidt mere bid og smager ofte lidt mindre sødt ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Evt. amning, hvis hun selv vågner og søger brystet - hvis hun sover igennem, så lad hende sove.
Står op ca kl 7-7.30
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 10 - puttes uden amning først. Sover ca 1 ½ time.
Frokost 12: Får ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på og du må også gerne give lidt brødhapsere som nu og derefter suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk (hjemmelavet eller fra glas eller frost), vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 14 og sover her igen ca 1 ½ time - eller hvad hun nu viser behov for.
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad, - kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, sovs. Der skal være mos og en lille smule bid og derudover mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - eller hvornår hun virker parat.
Sen aften eller først på natten 23-02: Ammes efter behov, sandsynligvis x 1.
Jeg tænker at ovenstående rytme vil hjælpe jer og at den på sigt også vil gøre at Josephine naturligt lettere sover og er parat til at blive puttet, når I putter hende.
I min bog "Helens bog om børn og mad", finder I opskrifter, dagsplaner osv. og kan slå alle fødevarer op, hvis I er i tvivl om, hvad hun må få hvornår :) Jeg følger sundhedsstyrelsens og fødevarestyrelsens retningslinjer.
Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











