Svar: Mareridt om natten?

---

Kære Mor

Tak for dit brev og dejligt at høre at du har kunne bruge mine tidligere svar:)

Det lyder ikke som mareridt, men derimod som natteskræk, det I oplever hos jeres datter. Mareridt og natteskræk er to forskellige ting.

Når vi sover skifter vores søvn mellem det man kalder non-REM søvn, som indeholder 4 forskellige stadier fra at sove let til at sove dybt og så REM søvn der er vores drømmesøvn.

Når man har mareridt, så er der tale om drømme, der opstår under REM-søvn og efterfølges af vågenhed, men har man natteskræk, så har man en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn.

Mareridt opstår ofte hos børn i 3-5 års alderen. Børn som vågner af mareridt vil normalt have dette sidst på natten, altså hen mod morgenstunden. Når et barn vågner med af mareridt, så vågner det op, kalder på mor eller far, og når man kommer ind til barnet, så genkender det sine forældre. Barnet græder eller er ked af det og vil ofte gerne trøstes, holdes om og beroliges. Nogle gange er det nok at tage barnet på skødet, sidde lidt med det, evt. give det lidt at drikke og barnet falder atter til ro, andre gange har barnets drøm været så voldsom, at barnet har brug for at komme ind og sove videre sammen med mor og far i soveværelset, hvor det føler sig helt tryg. Et barn med mareridt, vil ofte kunne huske at det har været vågen og drømt. Men et barn der har natteskræk har det ikke på denne måde.

Når et barn har natteskræk, så foregår det ofte sådan at barnet skriger - det kalder ikke på sine forældre, men vågner med et skrig og når man kommer ind til barnet, så sidder det ofte op i sengen, det kan godt have åbne øjne og se vågen ud, men barnet er ikke vågen, det sover. Natteskræk opstår som sagt i den dybeste søvn. Barnet græder ofte, men gråden virker mere som skrig end som gråd. Barnet taler usammenhængende og virker konfus og barnet vil ofte ikke kunne genkende sine forældre. Taler man til barnet får man ofte fornemmelsen af at blive en del af barnets drøm og det hjælper ofte ikke at tale beroligende, tværtimod.

Når man forsøger at berolige et barn med natteskræk, så bliver man ofte skubbet væk, barnet registrerer ikke at man er der for at hjælpe, men bliver snarere irriteret over at man forsøger at hjælpe.

Natteskræk kan opstå hos små børn, ofte omkring 1.5 års alderen, men det kan sagtens opstå hos større børn også. Natteskræk opstår ofte først på natten og ikke hen mod morgenstunden.

Hos nogle børn er anfaldet af natteskræk så voldsomt, at det næsten virker som et angstanfald. Barnet trækker vejret hurtigt, det sveder voldsomt, det er tydeligt at ...

---

---

... pulsen er høj og hjertet slår hurtigt. Nogle børn yder skade på sig selv, de slår sig selv, niver sig selv, slår sig med legetøj eller lignende - og det sker i søvne.

Hvis man har et barn med natteskræk og anfaldet af natteskræk er meget voldsomt, så kan det være nødvendigt at vække barnet, for at få stoppet anfaldet og derefter må man så trøste og berolige og indstille sig på at det tager lidt tid at få barnet til at falde i søvn igen. Men ellers er det som udgangspunkt en god idé ikke at vække barnet, men i stedet forsøge at få barnet videre i søvnen. Dette ved ikke at snakke for meget, men prøve at berolige barnet ved at lægge det ned, putte dynen om det, sige få beroligende ord som "sshh-sssh" eller ligende, som barnet kender. Nogle gange kan det hjælpe at man lægger sig og holde rundt om barnet (ligge i ske), nogle gange er det helt umuligt at få lov til det.

Hvis jeres datter har anfald af natteskræk, så er hun som udgangspunkt ikke vågen, men vækkes sandsynligvis undervejs. Og når far så prøver at få hende på toilet osv. så er det ofte under store protester, fordi hun jo ikke ved, hvordan hun har reageret. Hun oplever at I vækker hende og det bliver hun irriteret over, hun ved ikke at hun drømmer, skriger og virker "ude af den", så når hun vækkes, så bliver hun sur, for hun har en oplevelse af at sove ...

---

---

Da jeres datter lyder til at drømme rigtig meget i øjeblikket, så vil det være en rigtig god idé at tale dagen igennem med hende før hun skal sove. Ved at tale om de ting hun har oplevet, så kan I hjælpe hende til at få bearbejdet nogle af dagens oplevelser, så hun ikke har helt så meget tankemylder at bearbejde, når hun sover.

I skal også være opmærksomme på hvad hun ser i tv, hvad bøger I læser, hvad hun hører i hverdagen. Børn i jeres datters alder har store ører og hører rigtig meget, men der er også rigtig meget de ikke forstår eller misforstår. De har ofte også en spirende fantasi og har rigtig svært ved at skelne fantasi og virkelighed. Og nogle gange kan f.eks. film, tegnefilm og lignende, som vi synes virker søde og harmløse virke skræmmende på børn i jeres datters alder. Hvis legetøj, kaffekopper osv. kan blive levende på film, kan hendes legetøj så også blive levende om natten ...

Jeg ved at jeg i et tidligere svar har anbefalet dig at købe min bog "Helens bog om børn og søvn", i forhold til nogle af de udfordringer I har med lillebrors søvn. Jeg skriver også om mareridt og natteskræk i denne bog, så måske kan I få glæde af bogen til begge børn :)

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---