Svar: Sutteflaske/bryst
Kære Birgitte
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder fint at du både ammer og giver flaske. Nu hvor du starter arbejde og din datter skal passes både eftermiddag og aften, vil det være godt og også nødvendigt at hun får flaske, når du ikke er hjemme. Det vil være meget svært at dække hendes behov for mælk og væske, hvis hun ikke får flaske. Og det bliver meget svært for andre at passe hende.
Hun kan få udmalket modermælk i flasken og hun kan også få modermælkserstatning. Du kan give begge dele. Der er i forhold til allergi ikke problemer med at give modermælkserstatning med den alder din datter har og hun kan få helt almindelig erstatning.
De fleste børn vil i 6 måneders alderen drikke mellem 800-1000 ml mælk i døgnet og derudover få vand af kop sammen med deres skemad. De vil ofte trives med 6 amninger eller flasker i døgnet - tidlig morgen, inden formiddagslur, inden middagslur, eftermiddag, aften og sen aften. Netop i 6 måneders alderen begynder mange børn at kunne sove igennem om natten og behøver således ikke mælk midt nat. Det er dog en forudsætning at de får mælk og mad nok hele dagen igennem, ellers vil de naturligt søge det om natten.
60 ml mælk af gangen lyder ikke af meget og måske handler det om at hun skal have lidt mindre skemad eller at der skal gå lidt længere tid imellem at hun tilbydes skemad og tilbydes flaske. Mit forslag til en dagsplan til et barn på 6 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes/flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (evt. jerntilskud) frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til formiddagslur 9-9.30
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med agurk, brødskorper eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur ca kl 13. tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur hun tager.
Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes/flaske
Powernapper evt.
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres også her med agurk, brødskorper eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca kl 20. ...
... Tidspunktet her kan variere efter om hu sover 2 eller 3 lure i løbet af dagen
Sen aften 23-24: Ammes/flaske og begynder herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se af denne plan, så er rytmen lavet sådan at hun tilbydes skemad, når hun vågner af en lur og mælk inden hun sover næste lur. På den måde gives der bedst plads til begge dele. Mængden af skemad skal også holdes nede, så hun stadig har plads til mælk i maven.
Når hun afviser flasken efter 60 ml, så lad hende komme op, bøvse af, skift hende evt. og snak lidt med hende og tilbyd så flasken igen inden hun så puttes til at sove. Det at lave et lille afbræk i måltidet kan nogle gange gøre at hun så spiser lidt mere og derefter så også sover en bedre lur :)
Når du har fri så må du gerne amme hende - det er vigtigt for at opretholde din amning. Jo mere flaske hun får nu, jo mindre vil du naturligt amme og jo mindre mælk vil du producere. Der er derfor en risiko for at din mælkeproduktion stopper og at amningen derfor stopper ... Da det stadig er vigtigt for dig at amme, så kan det være en god idé at lægge til, når du er hjemme, så hun får stimuleret brystet godt der. Du skal dog være indstillet på at hun måske vil foretrække flasken - det er en risiko, som er der, når situationen er som den er - men det er så også okay - du er en ligeså god mor, selvom du ikke ammer :)
Du kan også med fordel malke ud med brystpumpe og give din egen mælk i flaske. Det at stimulere med brystpumpe, når du ikke er hjemme - altså på de tidspunkter, hvor hun normalt vil amme, når du er hjemme, kan være med til at opretholde din mælkemængde. Hvis du ikke kan bruge brystpumpe på dit arbejde, så kan det være svært at opretholde mælkemængden tilstrækkeligt. Generelt gælder at en brystpumpe ikke kan stimulere brystet ligeså godt som din datter.
Det må også anbefales at I giver flaske en gang i døgnet, selvom du er hjemme, hvis du vil være sikker på at hun kan finde ud af begge teknikker og ikke pludselig fravælger flasken helt og derfor ikke kan passes af andre. Hos jer er det jo nødvendigt at hun vil tage imod den flaske og får sit behov for mælk dækket og kan passes - også selvom du gerne vil prioritere amningen.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







