Brev:
Andres mening om vores drengs udvikling

Hej Helen,
Tusind tak for en rigtig god brevkasse! Og tak for dine tidligere svar, smiler :-)
Jeg går med et problem, der både går på mig som mor, men også på vores lille dreng, vores første og eneste (vi prøver ikke endnu, men kunne godt tænke os én mere inden for de næste par år).
Selvfølgelig skal man ikke gå og sammenligne sit barn med andre børn i samme alder – udvikling sker meget individuelt, og det kan jeg også godt se i mødregruppen (vi er 5). Piger går og snakker før drenge, og det er bestemt også tilfældet, som jeg kender det. Pigerne, jeg kender, på samme alder som vores dreng, begyndte både at gå og tale inden det fyldte 1. år. Vores dreng på nu 14½ måned gør hverken eller…
Efter fødslen blev vi 10 dage på sygehuset, da vores dreng kun vejede 2½ kg., men dog 50 cm. Kort fortalt pga. at jeg fik forhøjet blodtryk, som jeg fik medicin for fra midt i graviditeten (får stadig medicin, øv!). Hans blodsukker var meget lavt, så han fik lagt drop. Hver dag blev der taget blodprøver, som de tog fra hælen. Vi fik at vide, at han sandsynligvis ville komme til at gå relativt sent, da følsomheden i hælen kunne være forstyrret i længe pga. de mange stik.
Han går dog meget med sin gåvogn herhjemme, og han synes bare, det er vildt skægt. Han trasker frem og tilbage, frem og tilbage. Han stopper også tit, når han kommer til spejlet, griner til sig selv, og er meget optaget af at se sig selv, og så går han videre :-)
Hvis jeg fx skal i kælderen, og er alene med ham, så kommer han altså i kravlegården. Den vi har, er lidt større end mange ellers er i dag. Han er lidt utilfreds med at komme derned, men finder hurtigt noget spændende at lege med. Ellers er han ikke i kravlegården.
Han vil ikke spise selv. Den del har jeg fået svar på fra dig i forgårs :-) ”14 mdr. vil ikke spise selv”.
Han pylrer meget om formiddagen omme hos dagplejemoren. Det oplever vi dog ikke herhjemme – vi synes, han er dejligt glad :-) Dog kan jeg godt genkende det, når hun siger, at han bliver ked, når man går fra ham – fx når jeg sætter ham i kravlegården og går ned i kælderen; men han kommer ret hurtigt fra det pylren, fordi han finder noget spændende at lege med. Eller også bare hvis jeg sætter ham ned for at lege på gulvet i stuen, og jeg går ud i køkkenet, så pylrer han også – men det går jo over. Jeg skal jo ud og lave det, jeg skal i fx køkkenet, og så må han lige lege alene – sådan er det (altså ment på den kærlige måde).
Dagplejemor siger, at hun aldrig har oplevet et så pylret barn i de næsten 20 år, hun har passet børn! Og det gør mig bare så ked af at høre. Min kæreste siger, at det kan jo ikke passe – så pylret er vores dreng altså heller ikke. Og det giver jeg ham altså ret i. Hun synes, han er SÅ dårlig til at spise selv. Og hun synes, at nu må han altså snart se at gå selv også. En anden dreng hos hende, to måneder yngre, han spiser selv! Og han er så småt begyndt at gå selv. Desuden vil vores dreng være den ældste hos hende inden for de næste par måneder, så han skal altså snart have styr på det med at spise kvarte selv, og selv gå rundt og uden at pylre, når man går fra ham. Hun oplever, at han ikke kan rumme de andre børn.
Det med, at han ikke kan rumme andre børn – det kan jeg ikke sige noget til, for vi har ikke andre med børn, så hos os er der bare ikke andre børn. Nogen gange møder vi jo nogen med et eller flere børn, og der oplever vi altså ikke det samme.. Der er bl.a. et barn i omgangskredsen, der er 2½ - ham leger han ikke så godt med; vores dreng kigger mest på ham, lidt lige som om han vil kopiere den store. Den store ...
... er dog lidt voldsom, og siger meget højt Nej! hele tiden, og vil ikke dele legetøj, lige meget om det så er vores drengs eget legetøj. Så nogen gange går vores dreng faktisk bare fra ham, for han må jo alligevel ikke noget i hans selskab.
Dagplejemor har også nævnt, at det måske er hans ører, der driller ham. Han fik jo lagt dræn i for et par uger siden, og de skal først tjekkes om godt to uger – men nu vil jeg ringe og spørge ørelægen, om han vil se ham en af de nærmeste dage. Dagplejemor mener, at han måske ikke kan rumme de andre børn, fordi ørerne driller. Hvis nu det ene eller begge dræn er faldet ud, eller sidder forkert..
Åh, jeg har det bare så svært med det, for jeg føler, vores dreng bliver presset mere end godt er. Jeg synes jo, at han er ham, og han skal have lov at følge sin helt egen udvikling. Han er ikke dum, og han er altså ikke unormal! Så det gør bare ondt at få at vide af dagplejemor, at hun oplever ham, som hun gør.
Vi har ellers og har hele tiden haft en rigtig god fornemmelse for, at vores dreng har det godt hos hende, og hun virker til virkelig at have styr på alt. De er meget aktive i dagplejen, og de mødes tit med de andre dagplejere i gruppen, og det er jo meget positivt. Efter vores mening i hvert fald. Vi har også kun hørt rigtig godt om hende, og vores dreng bliver altid så glad og vil over til hende om morgenen. Han er rigtig glad for hende, ingen tvivl om det. Og hun er også rigtig glad for ham – og vi er jo også glade for, at hun siger, når der er noget.
Jeg kommer bare til at føle nu, at jeg er en dårlig mor, der ikke formår at hjælpe mit barn med hans udvikling. Som om jeg ikke formår at guide ham ud i den store verden. Det gør mig virkelig ked af det, men har ikke lyst til at tale med dagplejemor om det. For jeg har heller ikke lyst til at bremse hende, så det måske ender med, at hun ikke har lyst til at fortælle mere etc.
Vores dreng er for det meste bare så dejligt glad :-) Han smiler, blinker med øjnene til én ;-) Griner meget, og plaprer (da han jo ikke kan tale endnu) meget, det lyder vildt skægt, og nogen gange lyder det til, det er rigtige ord, bare sagt lidt utydeligt :-D Han ser også meget interesseret på én, hvis man nu finder på en ny lyd; så kigger han meget intens på munden og så skal man bare sige det hele tiden.
Han er også rigtig god til at forbinde vores ord med noget bestemt. Fx hvis vi spørger: ”Hvad siger julemanden?” og så siger han: ”ho, ho, hoooo”, det er bare SÅ SØDT :’) Og hvis nu vi spørger, om han vil gynge, så kigger han derned og klukgriner, og det samme med bad (der bruger vi også Babytegn) og han klukgriner og kan næsten ikke vente med at få tøjet af. Det samme, hvis vi siger ”appelsiiiin”, så kigger han hen på bordet, hvor de plejede at stå :-) Vi oplever, at han faktisk forstår rigtig mange ting.
Undskyld, det blev lidt langt brev, men jeg håber, du kan give os nogle ord med på vejen, og måske nogle gode råd, hvis der er noget, vi gør forkert eller med fordel kunne gøre anderledes.
Jeg har dine bøger ’Dit Barns Udvikling’, ’Børn & Søvn’ og ’Børn & Mad’, men den sidste er desværre blevet væk for mig, men jeg leder videre. Låner den nu nok snart på biblioteket, så jeg har den, når nu jeg ikke kan finde min egen. Har også haft den med mig nogen gange, men synes nu ikke jeg kan have forlagt den et andet sted end herhjemme. Jeg bruger dem til at slå op i :-) og det er fedt også at bruge hjemmesiden til at søge på andre, der har oplevet noget lig det, man selv går og bøvler med. Så bare: Tak, Helen! Dine ord er guld værd :-)
Venlig hilsen
fra en bekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to






