Svar: Falde i søvn om aftenen
Kære Andrea
Tak for dit brev :)
For at svare på dit sidst spørgsmål først, så vil det være rigtig godt, hvis du nu begynder at amme 3 gange i døgnet og når jeres dreng bliver 10 måneder, vil det ofte være passende med 2 amninger. Disse to amninger kan med fordel ligge aften og sen aften og giver på den måde plads til mere rigtig mad og sikrer samtidig en del af hans behov for mælk/væske.
Hvorvidt du skal amme fra et bryst eller begge bryster afhænger lidt af hvordan hans behov virker. Lad det være et tilbud. Hvis han efter at have spist på et bryst falder helt til ro og virker mæt og tilfreds og er ved at falde i søvn, så er det sådan. Hvis han slipper, virker søgende og til at kunne spise mere, så lægger du ham til modsatte bryst.
Lige nu hvor jeres dreng er begyndt i dagpleje, så vil han naturligt være træt og have brug for at sove. Det er svært at sove og sove roligt, når han skal bearbejde alle dagens oplevelser. Og det er på samme måde rigtig svært at koble fra og slippe dagen, det er svært at finde roen både fysisk og mentalt og derfor tager det naturligt tid for ham at overgive sig til søvnen.
Han er også i separationsfasen og det betyder at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Samtidig er han måske begyndt at kravle og bevæge sig mere ud i verden på egen hånd og det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen. Og så er han derudover nu i dagpleje og dermed ekstra adskilt fra jer.
Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Han har brug for at mærke jer, han har brug for at vide at I er der for ham, at han trygt og roligt kan sove og her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at I bruger tid hos ham, når han skal sove og giver ham den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Det er rigtig fint hvis far kan få ham til at ...
... sove i løbet af 15-30 minutter. Du må også gerne lægge dig og amme ham i din seng og lade ham falde i søvn der - det er okay netop fordi han lige nu kan have behov for den ekstra nærhed. Det der er vigtigt er, at du prøver at få ham til at slippe brystet, før han sover. Så han dier, slipper, kikker på dig, smiler til dig, triller om på siden og sover. Han må gerne blive i din seng, du skal bare sikre at han ikke kan trille ud af sengen og komme til skade og så kan du amme ham inden du selv går i seng og først der flytte ham til egen seng, hvor han så sover indtil næste morgen tidlig.
Det kan også være en god idé at putte ham lidt senere end I gør lige nu og I kunne overveje at introducere en godnatgrød.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Afleveres i dagpleje
Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med grøntsagsmos med kød eller fisk, pastaskruer, stykker af frikadeller osv. Må også gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop lun mælk og puttes til middagslur ca 13.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop. Har måske brug for en gensynsamning lige nu, hvor han køres ind i dagpleje, men denne amning skal stille og roligt trappes helt ud.
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad, udgangspunktet er det I spiser, almindelige børnevenlige retter. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød som del af putteritualet.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre til næsten morgen uden at blive ammet yderligere ...
Jeg håber at ovenstående tanker giver lidt idé om, hvad der sker hos jer lige nu og at min plan for dagen også viser, hvordan I måske kan arbejde lidt videre :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig








