Brev:
2 år og bange
Hej Helen.
Først vil jeg lige give en opdatering på vores status med søvnen. Efter at have kæmpet med dårlige nætter i næsten to år, fik Leonora for tre måneder siden lagt dræn i ørerne og fjernet polypper. Fra den ene dag til den anden var hun som forandret og hendes søvn væsentlig forbedret. Grunden til at der gik så lang tid før hun fik lagt dræn, var at hun ikke led af mellemøresbetændelse og vi mistænkte derfor ikke ørene som problemet. Men da vi kom til ørelægen i forbindelse med anden sygdom fik hun konstateret væske på begge ørene. Det er jo ikke noget man tænker over at ens barn har, når der ellers ikke er nogle symptomer på det. Men jeg håber du vil have det i mente når du rådgiver andre som måske er i samme situation.
Grunden til jeg skriver i dag er fordi Leonora har været voldsomt bange på det sidste. Det startede nytårsaften med alle raketterne. Hun var så bange og ville kun sidde på skødet hele aftenen mens hun knugede sig ind til farmor, som passede hende herhjemme, og sagde at hun var bange også under hele maden. Og da hun skulle sove måtte farmor side hos hende i 11/2 time mens hun græd og ville op hver gang der lød en raket. Siden da har hun været umulig at putte. Hun har altid faldet i søvn alene. Hun er blevet lagt og vi har sagt godnat. Nogle aftner har vi gået frem og tilbage et par gange, men mest fordi hun ikke har villet sove ikke fordi hun har været bange.
Nu når vi skal putte hende vil hun ikke. Det er ikke fordi hun ikke vil sove, hun vil bare sove i vores seng. Når vi lægger hende spænder hun imod som en flitsbue, skriger nej nej nej. Hun rejser sig op med det samme og rækker armene mod os og græder og siger mor eller far indtil vi tager hende op. Hvis vi forlader rummet skriger hun fuldstændig hysterisk. Vi prøver at berolige hende, sige det er okay at være bange men vi er der og passer på hende. Vi anderkender hendes angst, synger for hende, men hun er helt ude af den. Vi sidder ved på en stol ved siden af hende og siger vi nok skal blive til hun sover. Til sidst falder hun til ro, knugende vores hånd i hendes. Det hele kan tage op til en time. hun vågner også 2 gange om natten hvor hun er helt ude af den og kalder på os. Det er meget svært at få hende til at sove igen, med mindre hun kommer ind i vores seng. så sover hun med det samme.
Det er det samme når vi skal spise. Midt under maden bliver hun pludselig bange for en skygge og græder og vil sidde hos os. Hvis vi prøver at sætte hende ...
... tilbage på hendes stol spænder hun igen som en flitsbue og skriger og græder. Vi fortæller hende at skygger ikke gør noget og viser hende hvordan forskellige ting laver skygger og vi har endda lavet en sang om skygger. Hun bliver rolig og griner af sangen men bliver igen helt hysterisk hvis vi prøver at sætte hende tilbage på hendes stol.
Hun vil heller ikke i bad mere. Vi plejede at måtte sige nej dagligt fordi hun ville i bad flere gange om dagen, men i den sidste uge nægter hun. Hun havde et uheld i badet hvor hun havde afføring og nu er hun bange. Hun vil gerne lege ved siden af badekaret og plaske med ænderne men hun skriger og spænder imod hvis vi prøver at løfte hende op. Vi har prøvet bare at tilbyde hende bruseren så hun ikke skal op i badekaret, men det vil hun heller ikke selvom hun plejer at elske den. Vi har prøvet med at tage hendes ynglings bamse i bad og andre legeting. Vi beroliger hende og trøster, men det hjælper ikke. Vi er begyndt at vise hende hendes afføring i bleen og rose hende og sige det er helt normalt. Men vi kan ikke få hende til at gå i bad.
Hun er også blevet mere bange for fremmede mennesker og vil op til os hvis nogen siger hej til hende. Selv når folk fra vores familie som hun kender godt kommer på besøg krammer hun sig ind til os det første kvarter og vil ikke sige hej.
Det skal lige tilføjes at hendes farfar døde for 3 uger siden. Det har påvirket os meget herhjemme, selvom vi har prøvet at skærme Leonora kan hun nok godt mærke noget er forandret. Hun plejede jo at se hendes farfar 1-2 gange om ugen. Han var syg inden så hun har ikke set ham i over en måned nu. Vi har fortalt hende at han ikke kommer mere, men det virkede ikke som om hun forstod det. Hun kan jo nok godt mærke at der er sket noget, og hendes farmor har jo også været her meget hvilket hun ikke plejer og slet ikke alene, men ved ikke om det kan være det som har ændret hende. I vuggestuen siger de at de ikke kan mærke den store forandring på hende.
Vi ved børn går igennem mange faser og tænker at dette måske bare er en af dem og ved ikke om vi kan gøre så meget anderledes. Men det fylder meget når vi ikke kan sidde og spise ordentligt, og putningen tager så længe. Det er jo også et problem at hun ikke vil i bad. På et tidspunkt bliver hun jo nødt til det, men jeg er bange for at gøre det være ved at tvinge hende. Så ville høre om du har nogle gode råd eller om vi bare skal holde ud lidt endnu.
Mange hilsner
De bekymrede forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.