Svar: Et lille skub i den rigtige vej
Hej med dig
Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker - jeg vil meget gerne prøve om jeg kan give et lille skub den rigtige vej ...:)
For det lyder som om at du allerede har ændret en del og det lyder som om at I er rigtig godt på vej i den rigtig retning. Det er rigtig dejligt, at det er gået op for dig at du har råbt for meget og skældt for meget ud og at du har lyttet til dette og nu har besluttet dig for at ændre på tingene - som forældre skal vi lære hele tiden og det er meget stort at indrømme, hvis man begår fejl og meget stort at gøre noget ved det, lave det om. Stort stort skulderklap for det :)
Det er dog stadig vigtigt at I har nogle regler og faste rammer. Det er vigtigt fordi det giver retfærdighed og netop retfærdighed betyder meget for jeres 5 årige dreng.
Sådan lidt firkantet, så taler man om 3 måder man kan være forældre på og ofte ser man to yderpoler skitseret:
De autoritære forældre: Her lægges vægt på myndighed og kontrol, der er klare forventninger til hvordan barnet skal opføre sig og hvis barnet ikke gør, som han har fået besked på, så falder der en straf. Det kan f.eks. være at man siger "hvis du ikke spiser din aftensmad, så må du gå i sulten i seng" ... Når disse forældre sætter regler op, så bliver de ofte ikke diskuteret eller forklaret, tingene er som de er, fordi vi som voksne ved bedst og det forventes at barnet følger reglerne og gør som vi siger uden at stille spørgsmål eller klage sig. Børn mister ofte respekten for de autoritære og kontrollerende forældre ...
De eftergivende forældre: Her stilles der meget få krav til barnet, han får lov til det meste og der er rigtig meget inkonsekvens. Faktisk bliver barnet ofte opmuntret til at handle impulsivt, for det har ingen nævneværdig konsekvens for barnet, hvis de bryder reglerne. Disse forældre er ofte åbne og varme, de lytter til børnene og ser ofte barnets behov, men der sættes ikke rigtig nogen grænser. Det kan f.eks. være at man siger "nej, nej, nej, jamen så gør det da ..", fordi det giver ro og alle er glade. Børn af ...
... eftergivende forældre vil ofte være mindre selvstændige, de vil være udforskende og de vil ofte mangle selvbeherskelse.
Og måske er jeres udfordring lige nu at du er gået fra at være en kontrollerende, autoritær forældre til at være en mere eftergivende forældre - og det er helt naturligt at det forvirrer jeres ældste dreng og at han føler sig rigtig usikker.
Og det du skal prøve at være er en myndig forældre. At være myndig forældre betyder at du sætter klare grænser for dit barns opførsel. Du forklare hvorfor det er nødvendigt med regler og du forklarer, hvorfor I har de regler I har. Du stiller krav som passer til dit barns alder og udvikling - du er realtiske omkring hvad du forventer. Du ser og anerkender dit barn, lytter til hvad barnet er, du indgår i dialog og finder en løsning, som tilgodeser begge parter og hvis ting er nødt til at være som du vil, så viser du stadig dit barn, at du forstår at barnet vil noget andet og anerkender dit barn, men du forklarer også hvorfor tingene er nødt til at være som du siger.
Børn der vokser op med myndige forældre vil vise stor selvstændighed og selvbeherskelse og de vil være glade og tilfredse. De er vokset op med at der er visse regler og de ved hvorfor reglerne er der. De er mødt ligeværdigt af deres forældre og de stoler på deres forældre. Derfor føler de en naturligt lyst til at gøre, det deres forældre siger, fordi de forstår at forældrene vil dem det bedste.
Med den alder jeres dreng har, så tænker jeg at I godt kan holde "et familiemøde" med ham, hvor I skitserer hvordan reglerne er hos jer og hvor I taler om, hvad I forventer af hinanden. Det er vigtigt at det netop er et ligeværdigt møde, hvor I også lytter til ham og de tanker han har - hvad han gerne vil, hvad han oplever og hvad han tænker. Det er netop vigtigt at I via dialog finder ud af, hvordan alle kan trives hjemme hos jer og hvad I hver især har brug for - netop for at få en god dag eller for at opleve at dagen slutter på en god måde for alle ...
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











