Brev:
Kan bryster ammes op?
Hej Helen
Jeg har små bryster (lille a-skål) men havde ikke problemer med at fuldamme min første datter 5½ md og supplere (til sidst bare med en hyggetår) til hun var 19mdr. Og jeg elskede det for hvor var det hyggeligt!
Da min ældste datter var 21 mdr. fik jeg endnu en datter som jeg glædede mig til at amme. Hun spiste fra starten og da hun lod til at have et stort suttebehov fik hun lov at få en sut allerede den første uge (storesøster fik først buddet efter 3 uger og da kunne hun ikke finde ud af at bruge den).
Lillesøster døjede med maveproblemer ca. 4 mdr som zoneterapi til sidst var med til at få has på. Jeg tror det var en del af forklaringen på uro når hun kom til brystet. Men der var heller aldrig nær så meget tryk på brystet som ved storesøster. Dengang gik jeg med ammeindlæg de første 5 måneder. Det gjorde jeg kun et par dage med lillesøster for der var intet der sev af sig selv. Tværtimod tog det nok ca. 20 sekunders sutten før der kom nedløbsrefleks og det havde lillesøster ikke tålmodighed til. Det var slet ikke spor hyggeligt med amning denne gang, det var en kamp hvor jeg sad stiv som et bræt når først lillesøster fik sat for den mindste bevægelse så blev hun "sur". Nogle gange ville hun ikke tage brystet men hvis jeg malkede lidt mælk på en teske og fik den i munden på hende så hun smagte mælken så virkede det som om hun kom i tanker om at hun var sulten.
Efterhånden var der mange gang ikke ret meget sidst på dagen. Jeg begyndte at malke ud med brystpumpe efter ca. 2½ måned og fik 40-80ml ud per gang (typisk om natten for om dagen gik jeg rundt med hende på armen pga. mavebøvl og kunne ikke malke noget ud imens. Hun faldt i vækstkurve og jeg aftalte lidt modvilligt med sundhedsplejersken at jeg skulle supplere med MME en gang om dagen - sidst på dagen - for at hun kunne blive mæt inden natten og min krop kunne få fred til at producere mælk. Jeg købte en elektronisk malkemaskine og følte mig som en anden ko med slanger sat på brysterne men ville så gerne kunne give min datter det ...
... "rigtige". Det som giver immunforsvar og rigtig næring og modvirker allergi hvilket også var vigtigt for mig første gang.
Men da hun var ca. 4 mdr. fik hun sidste dråbe modermælk. Produktionen var bare gået ned og ned. Jeg tror selv at noget skyldes at hun ikke fik stimuleret brystet nok pga. uro pga. mavebøvl. Jeg tror også det måske havde været godt hvis jeg havde fået mere søvn (typisk fik jeg 5 timer i døgnet). Men jeg har også opfattelsen af at der helst fra starten bare var mindre at komme efter - som sagt var der ikke brug for ammeindlæg denne gang, brysterne føltes ikke så spændte og fyldte.
Jeg tænker om hun mon havde suttet mere fra brystet hvis hun ikke havde fået sutten? Og så tænker jeg om brysterne simpelthen kan være blevet drænet af at jeg langtidsammede min ældste datter til 2 måneder før? (selvom andre præsterer at simultanamme!).
Min yngste datter har heldigvis taget på i vægt og er også kommet sig over de ekstra maveproblemer MMEen gav (øv øv). Hun døjer en del med førkølelse og tryk i ørerne og jeg kan ikke lade være at tænke om det havde været anderledes hvis hun havde fået "rigtig" mælk.
I dag er mine bryster fuldstændigt flade. Der er ikke nogle kirtler at mærke.
Hvis (og det er kun et indtil videre hypotetisk hvis) vi bestemmer os for at få barn nr 3 om nogle år vil du så tro at der er mulighed for at amme der? Eller skal jeg på forhånd indstille mig på at mit første barn "spiste brysterne op"?
Og ja det har gået mig meget på men fylder ikke helt så meget i dag selvom jeg stadig føler mig lidt snydt. Det skal siges at med sutteflasken vil hun også helst selv (og kan vel at mærke selv!) holde flasken. Så er måske et anderledes sindet barn som hellere vil selv end at skulle ammes med bryst eller flaske. Det betyder så også at jeg ikke har fået den "erstatningskontakt" det er at give en flaske.
Øv øv ja.
Nå må hellere slutte af med at sige at i modsætning til for 4 måneder siden så har vi i dag en utroligt glad pige med små fine folder. Og det er skønt.
Vil gerne høre dine tanker.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.