Brev:
Kan bryster ammes op?

Hej Helen
Jeg har små bryster (lille a-skål) men havde ikke problemer med at fuldamme min første datter 5½ md og supplere (til sidst bare med en hyggetår) til hun var 19mdr. Og jeg elskede det for hvor var det hyggeligt!
Da min ældste datter var 21 mdr. fik jeg endnu en datter som jeg glædede mig til at amme. Hun spiste fra starten og da hun lod til at have et stort suttebehov fik hun lov at få en sut allerede den første uge (storesøster fik først buddet efter 3 uger og da kunne hun ikke finde ud af at bruge den).
Lillesøster døjede med maveproblemer ca. 4 mdr som zoneterapi til sidst var med til at få has på. Jeg tror det var en del af forklaringen på uro når hun kom til brystet. Men der var heller aldrig nær så meget tryk på brystet som ved storesøster. Dengang gik jeg med ammeindlæg de første 5 måneder. Det gjorde jeg kun et par dage med lillesøster for der var intet der sev af sig selv. Tværtimod tog det nok ca. 20 sekunders sutten før der kom nedløbsrefleks og det havde lillesøster ikke tålmodighed til. Det var slet ikke spor hyggeligt med amning denne gang, det var en kamp hvor jeg sad stiv som et bræt når først lillesøster fik sat for den mindste bevægelse så blev hun "sur". Nogle gange ville hun ikke tage brystet men hvis jeg malkede lidt mælk på en teske og fik den i munden på hende så hun smagte mælken så virkede det som om hun kom i tanker om at hun var sulten.
Efterhånden var der mange gang ikke ret meget sidst på dagen. Jeg begyndte at malke ud med brystpumpe efter ca. 2½ måned og fik 40-80ml ud per gang (typisk om natten for om dagen gik jeg rundt med hende på armen pga. mavebøvl og kunne ikke malke noget ud imens. Hun faldt i vækstkurve og jeg aftalte lidt modvilligt med sundhedsplejersken at jeg skulle supplere med MME en gang om dagen - sidst på dagen - for at hun kunne blive mæt inden natten og min krop kunne få fred til at producere mælk. Jeg købte en elektronisk malkemaskine og følte mig som en anden ko med slanger sat på brysterne men ville så gerne kunne give min datter det ...
... "rigtige". Det som giver immunforsvar og rigtig næring og modvirker allergi hvilket også var vigtigt for mig første gang.
Men da hun var ca. 4 mdr. fik hun sidste dråbe modermælk. Produktionen var bare gået ned og ned. Jeg tror selv at noget skyldes at hun ikke fik stimuleret brystet nok pga. uro pga. mavebøvl. Jeg tror også det måske havde været godt hvis jeg havde fået mere søvn (typisk fik jeg 5 timer i døgnet). Men jeg har også opfattelsen af at der helst fra starten bare var mindre at komme efter - som sagt var der ikke brug for ammeindlæg denne gang, brysterne føltes ikke så spændte og fyldte.
Jeg tænker om hun mon havde suttet mere fra brystet hvis hun ikke havde fået sutten? Og så tænker jeg om brysterne simpelthen kan være blevet drænet af at jeg langtidsammede min ældste datter til 2 måneder før? (selvom andre præsterer at simultanamme!).
Min yngste datter har heldigvis taget på i vægt og er også kommet sig over de ekstra maveproblemer MMEen gav (øv øv). Hun døjer en del med førkølelse og tryk i ørerne og jeg kan ikke lade være at tænke om det havde været anderledes hvis hun havde fået "rigtig" mælk.
I dag er mine bryster fuldstændigt flade. Der er ikke nogle kirtler at mærke.
Hvis (og det er kun et indtil videre hypotetisk hvis) vi bestemmer os for at få barn nr 3 om nogle år vil du så tro at der er mulighed for at amme der? Eller skal jeg på forhånd indstille mig på at mit første barn "spiste brysterne op"?
Og ja det har gået mig meget på men fylder ikke helt så meget i dag selvom jeg stadig føler mig lidt snydt. Det skal siges at med sutteflasken vil hun også helst selv (og kan vel at mærke selv!) holde flasken. Så er måske et anderledes sindet barn som hellere vil selv end at skulle ammes med bryst eller flaske. Det betyder så også at jeg ikke har fået den "erstatningskontakt" det er at give en flaske.
Øv øv ja.
Nå må hellere slutte af med at sige at i modsætning til for 4 måneder siden så har vi i dag en utroligt glad pige med små fine folder. Og det er skønt.
Vil gerne høre dine tanker.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder









