Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise og sover dårligt


12. januar 2013

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sabrina

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og det som umiddelbart falder mig i øjnene, når jeg læser dit brev og ser beskrivelsen af jeres døgn, så får jeres dreng for meget mælk.

Selvom han er født lidt før tid og der skal korrigeres lidt i forhold til hans alder, hvad angår mad, så er det vigtigt at hans mælkeindtag nu sættes ned. Det er vigtigt at han begynder at indtage mere nærende mad og det kan han kun, hvis han indtager mindre mælk. Det vil være passende at han får 4 amninger i døgnet og disse vil jeg anbefale ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.

Det betyder at han nu også skal lære at sove uden at få brystet - han skal puttes til formiddagslur uden brystet først og lære at sove uden denne afhængighed. Det betyder også at han skal have små mellemmåltider i stedet for brystet om dagen og drikke mere vand af kop og du er nødt til at starte netop her. I takt med at du får ham fyldt lidt anderledes op i løbet af dagen og får indført lidt nye rutiner her, så vil han naturligt også bedre kunne lære at sove uden brystet om natten. Faktisk lyder det som om at han er ret god til at undvære brystet i nattetimerne - sutten er et andet problem, det kommer jeg til.

Så mit forslag er altså en dagsplan der ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden amning først.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller du kan købe mos fra glas eller frost. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30 som nu og må meget gerne sove et par timer her.

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Skal ikke ammes om eftermiddag

Aften 17.30-18: Grøntagsmos med kød eller fisk - udgangspunktet bliver nu mere og mere jeres mad, det vil f.eks. være rigtig godt at ...


Annonce

... begynde med risretter, som boller i karry eller ris med rødspætte og mild karrysovs. Suppleres med kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen osv. som han kan gumle på selv. Vand af kop.

Flaske med vælling og/eller ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen.

Det er vigtigt at han nu lærer at sove uden at have brystet i munden. Det betyder at han skal puttes fra din favn lige der, hvor han slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn. Det er rigtig fint at hans seng er koblet til din, det giver dig mulighed for stadig at berolige ham med dine hænder, nærhed osv. Han får brystet, men skal ikke længere falde i søvn med det i munden.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det samme gælder sutten. Det lyder som om at han er ved at få det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn, hvor han er blevet afhængig af at du giver ham sutten hele natten igennem. Han begynder således at vågne hver gang han taber sutten og kan kun sove videre, når du giver ham den i munden og ofte ved at du også tager ham op og vugger ham - det er hårdt arbejde du sætter dig selv på der ... Derfor er det vigtigt at du nu prøver at hjælpe ham videre i søvnen uden at give ham sutten, uden at amme ham og uden at vugge ham, men i stedet med nærhed, hænder, beroligende lyde, stillingskift osv. Men det kræver at du stille og roligt får indført nye rutiner allerede når du putter ham, hvor han forbinder det at skulle sove med ikke at have noget i munden, med at ligge ved siden af dig eller i sin seng og ikke at være i favn, at blive puttet uden afhængigheden af bryst i munden ...

Han skal have mad der smager af noget. Han skal væk fra babymaden, men skal have mere rigtig mad og mad med mere bid. Han skal have mad i hænderne, han skal selv deltage mere og mere i det at spise ...

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og forslag til hvordan I stille og roligt kommer videre med skemaden og hvad hans behov for mad er.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce