Svar: Sur, kaster med ting og slår

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der sker rigtig meget med jeres dreng og han udvikler sig rigtig meget lige nu. Selvom han nu er ældre og kan sætte flere ord på sine følelser, så er det stadig rigtig svært for ham at sige, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet, føler sig overset eller misforstået og det er rigtig vigtigt at I forsøger at lytte til ham og anerkende de følelser han har.

Hans hjerne er stadig meget umoden. Man siger at 90% af hjernen dannes de første 5 leveår og han vil derfor naturligt stadig have det rigtig svært nogle gange og have nogle reaktioner, som du måske ikke helt forstår.

Hans hjerne består af flere dele og du skal appellere til hans storhjerne. Det er den, du påvirker når du viser ham lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af vores hjerne og den er den der blandt andet gør ham kreativ og i stand til at bruge sin fantasi, den hjælper ham med at løse problemer, tænke over tingene og den har også betydning for hans evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det.
Det tager tid at lære at mestre sin vrede og styre sine følelser, uanet om det er fordi man føler sig uretfærdigt behandlet, forsvarer sig, har lært sig at det virker at slå, handler impulsivt eller hvad det nu drejer sig om.

Jeres dreng skal lære hvordan han aflæser andre. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer. Og han lærer det ikke ved at blive sendt på værelset eller få besked om at han kan komme tilbage, når han kan opføre sig ordentligt. Han lærer det ved at I viser ham det, som I gerne vil lære ham.

Du/I forældre styrker hans storhjerne ved at vise ham det, I gerne vil lære ham. Det vil sige ved at være lydhøre, rumme, forstå, sætte jer ind i hans situation, give ham idéer til hvordan I kan komme videre osv. Hvis I går fra ham, hvis I kalder ham hysterisk, hvis I via jeres kropssprog eller direkte siger at I ikke gider være sammen med ham eller lignende, så vil det påvirke hans mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, lyst til at lege, trang til at udforske osv.

De meget stærke følelser som udløses af mellemhjernen skal styres af storhjernen og det er dette samarbejde mellem den ene hjernedel og den anden hjernedel, der fortsat er meget umodent. Derfor er det så utroligt vigtigt at du med din storhjerne, din rationelle del af hjernen, formår at rumme ham, når hans mellemhjerne tager over. Hvis du tager ham op eller måske bare holder ham i hånden, eller tager ham med ind ved siden af og sætter dig med ham, møder ham med fysisk kontakt, nærhed og lytter til ham, så han føler sig forstået, så er du med til at danne de forbindelser i hans hjerne, som gør at ...

---

---

... han senere i livet vil kunne tolerere modgang, stress osv. uden at blive aggressiv...

Det lyder som om at din mand ikke er blevet mødt som han burde da han var lille og ikke har fået hjælp til at tackle de svære følelser, hjælp til at håndtere, når verden var svær og føltes uretfærdig - og det er rigtigt synd. Men det ændrer ikke på at det stadig vil gøre en stor forskel for jeres dreng, hvis I gør hvad I kan for at anerkende ham, vise ham at I forstår ham, møde ham - og faktisk er det, når børn har det aller mest svært, og opfører sig dårligst at de har allermest brug for os. Faktisk er det ofte der, hvor det er sværest at være der, at vi netop skal være der og hjælpe dem igennem det, så de senere kan selv ...

Jeres dreng skal naturligvis ikke kaste med ting, rive billeder ned af væggen, skubbe ting ned af bordene osv. Men det er vigtigt at du er klar over, at når han gør dette, så er det symptom på noget andet. Der er et eller andet som udløser denne reaktion og det er for det første vigtigt at du forsøger at afkode, hvad det er der gør, at han reagerer så voldsomt, så du kan forebygge at det sker, men dernæst er det vigtigt at du rummer ham, når det sker og ikke sender ham ind på værelset.

---

---

Du skriver at han råber og skriger til han får en reaktion og hvis I lader ham være, så råber han eller banker ting ind i væggen. Hvis I henvender jer til ham, prøver at trøste osv. så slår han ud efter jer. Det lyder for mig som en meget ulykkelig lille dreng, der har det rigtig svært og som rigtig gerne vil ses. Så prøv, når der er ro på en dag, at tale med ham om, hvorfor han nogle gange bliver så ked af det og så vred. Hvad der gør ham glad, hvordan I kan hjælpe ham. Tal også med ham om regler og hvad der er okay og hvad der ikke er og lad ham også vide igen og igen, hvor meget han betyder for jer.

Brug rigtig meget energi på at vise ham positiv opmærksomhed, og fortæl ham hvor meget I nyder det, når I hygger jer sammen. Det lyder som om at bølgerne kan gå højt hjemme hos jer nogle gange og nogle gange sker det, at børn oplever næsten kun at få skæld ud .. husk derfor også at være opmærksomme på alt det som er godt og som jeres dreng gør hver dag, som glæder jer - og sig det til ham, så han ved at I ser det og mærker det :)

Og så tænker jeg også at I skal tale med institutionen om hvordan de oplever jeres dreng og hans temperament, ligesom jeg tænker at I måske skulle undersøge muligheden for at få en familievejleder hjem til jer. Jeg ved fra dine tidligere breve at I har haft en del af slås med undervejs og jeg tænker at det måske ville være rart for jer ikke bare at få lidt tanker, men også at få lidt hjælp udefra ...

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---