Brev:
Dumme mor
Kære Helen,
Det er et helt år siden jeg sidst skrev til dig ang. vores yngste dreng, som nu er 3½ år. Sidst jeg skrev handlede det bl.a. om hans til tider voldsomme reaktioner, når han blev fortvivlet. Jeg synes vi fik godt styr på at rumme ham og møde ham med forståelse, og det klingede gradvist af, så der gik længere tid imellem at han 'tændte af' og hans frustrationsudbrud varede kun i ganske kort tid før han faldt ned igen. Så tak for dine gode råd dengang :-)
Men nu synes jeg det er ved at eksalere lidt igen, uden at jeg helt kan sætte en finger på, om noget har ændret sig for ham i hverdagen. I børnehaven har de ikke registreret at han har ændret adfærd overfor kammeraterne, så jeg tænker at det må være hans verden herhjemme, at vi må kunne gøre bedre for ham.
Det gode er, at han nu har langt mere sprog til at sige fra (typisk overfor storebror), og det sætter en dæmper på deres konflikter. De to (storebror er nu 6 år) er blevet super gode til at finde på nogle rigtig gode lege sammen, faktisk kan det være helt svært at komme afsted om morgenen, fordi de allerede er i gang med en god leg, og det synes jeg er fantastisk at opleve.
Jeg synes også at han og jeg har nogle gode snakke, når den 'dumme situation' er lidt på afstand. Min mand og jeg har også gjort et større nummer ud af at lave ting med de to dreng hver for sig, da det giver et roligere tempo for den lille, hvilket han har det meget bedre med - end altid at forsøge at følge storebror noget opskruede tempo og ofte mere vilde leg.
Men vi vil gerne være bedre til at dæmme op for de situationer, hvor han fortvivler fuldstændigt og alt bare bliver til 'dumme mor, dumme farmor osv' - det skriges af lungernes fulde kraft, så man ikke kan være i tvivl og tit forfølges det af at han enten marcherer ind på sit værelse, smækker med døren og kaster rundt med sit legetøj eller at han går i gang med at slå.
Når han går ind for sig selv giver vi ham lov til at rase ud og ...
... spørger så lidt efter om han er klar til at komme ud og være med igen, og det virker egentlig ok for ham.
Det er når han slår, at han kan være svær at takle - han er jo efterhånden også stærk - og slår for at ramme. Jeg er meget bevidst om at tale roligt men bestemt til ham, at jeg ikke vil have at han slår, og så holde hans arme væk. Men han er svær at få til ro, når det først er røget ud af den tangent. Hvis jeg går ind i et andet værelse, bliver han dybt ulykkeligt og reagerer nærmest med endnu flere slag. Så jeg prøver at holde mig i nærheden, hvilket dog oftest ender med at han forsøger at kaste ting eller legetøj efter mig. Så jeg synes det er svært at trække grænsen med at sige klart fra - og stadig være til stede for ham. Hvordan gør jeg det bedre?
Han har det bedst, når han er forberedt på en situation. Dvs. f.eks. før vi skal afsted om morgenen, siger jeg at 'om 5 minutter skal vi ud og have tøj på, så hvis han skal have legetøj med i børnehave, kan han finde det nu' og i børnehaven følger de op med at forberede ham på samme måde, når der skal spises, hviles osv. På den måde undgår vi en del frustrationer.
Derfor kan det alligevel vælte. Et eksempel er vores ugentlige mor-barn svømning. Han er kæmpe vandhund, enormt modig og elsker det. Derfor er det også svært, når vi skal op efter lektionen på kun 25 minutter. Kun få gange har det virket at sige 'om 5 minutter skal vi op, så er det de andres børns tur', og når jeg siger at jeg sagtens kan forstå at han gerne vil blive i længere tid, så er det næsten som om han tænder endnu mere af. Jeg kan jo ikke gå fra ham i bassinet, og det ender ind i mellem som et virvar af arme og ben, når vi skal op. Han er så gal og vil bare slå løs. Vi kan godt tale stille og roligt og lave en aftale om det på forhånd, men han er stadig bare så lille, at det er gået fløjten, når vi så står i situationen.
Håber du har et råd til mig, så jeg kan dæmme op for det inden det situationen når dertil?
Kærlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.