Svar: Smage på maden? Sige be om?

---

Kære mor til to

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig - der er dog nok ligeså mange holdninger til dine to spørgsmål, som der er forældre. Men her kommer midt bud :)

Som udgangspunkt så skal børn tilbydes samme mad som vi voksne. Og de skal naturligt spise og dermed smage den mad, som serveres. Det er ikke noget man diskuterer eller stille spørgsmålstegn ved, fra barnet er ganske lille, så tilbydes det familiemad og ikke specielretter og lærer naturligt at spise samme mad som vi voksne.

Men så kommer der naturligt tidspunkter i børns liv, hvor de lukker munden, drejer hovedet, skubber maden væk - og her er det rigtig vigtigt at man prøver at afkode hvad det handler om. I starten vil det ofte være nok at vise barnet, hvad det er man ønsker barnet skal "ind i munden skat, mam mam, smager godt" i stedet for at skælde ud eller at presse barnet, ligesom det ofte også er udtryk for at barnet hellere vil spise selv end at mades. Og i takt med at barnet bliver ældre, så kommer der naturligt mere vilje og selvstændighed ind - og ja, med et barn på 3 år som jeres datter er, så vil der være ting hun ikke spiser.

Og jeg synes det er rigtig vigtigt at vi ikke presser vores børn til at spise og dermed ikke presser dem til at smage. Du kan sagtens, når I sidder og spiser tale om maden og hvor godt den smager og du kan spørge "har du smagt på sovsen, jeg synes den smager godt" osv. ligesom I kan tale om kødet der er mørt, krydderierne der er brugt osv. så jeres datter hører at det at spise og dermed også smage er noget I sætter pris på, det er noget der har betydning. Men hvis der er noget bestemt hun ikke spiser, så får I hende ikke til at spise det ved at kræve at hun smager.

Jeg er derfor større tilhænger af at man serverer forskellige fødevarer og giver barnet valgmuligheder. I jeres datters alder er det ofte rart med adskilt mad og hun vil højst sandsynligt ikke bryde sig om gryderetter. Men hvis maden er adskilt, så grøntager, kød, kartofler, pasta, ris, sovs osv. ligger adskilt på tallerkenen, så vil hun nogle gange spise mere af det ene end det andet og til næste måltid spiser hun nok noget andet. Det kan altså være en god idé at se på hendes indtag over flere dage, fordi I så får et indblik i om hun spiser lidt fra alle fødevaregrupper.

Hvis der er noget bestemt som I gerne vil have at hun lærer at spise, så ...

---

---

... lærer hun det ikke ved at blive tvunget til at smage, men i stedet ved at få det serveret igen og igen sammen med mad, som hun kender og er tryg ved. Hvis hun f.eks. skal lære at spise ærter, så skal hun ikke have en skål ærter foran sig, som hun skal tvinges til at smage på. I stedet skal ærter indgå jævnligt i det tilbud der er, så når I får frikadeller, kartofler og sovs, så får I også lidt ærter. Når du servere rugbrød til frokost, så får hun lidt ærter, rød peberfrugt og gulerod sammen med. Og tilsidst, når hun er tryg ved ærterne og har set dem sammen med mad, som hun er glad for at spise, så vil hun af sig selv smage på ærterne.

Der sker ikke noget ved at de i børnehaven gør det anderledes. Hun kan godt skelne mellem at der i børnehaven er andre regler end der er derhjemme :)

---

---

Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld, sige be om osv. Det er i princippet let nok at lære børn dette ... Det der er interessant at lære børn er, hvordan man spørger ind til andre, så de føler sig værdsat, så de føler sig set, så de føler sig interessante. Det er vigtigt at lære børn, hvordan de ser at andre er kede af det eller vrede, hvordan de trøster andre, hvad der gør andre glade. Ligesom de skal lære at mærke disse følelser hos sig selv. Det er ikke noget børn kan lære ved at få det at vide, men det lærer de ved måden vi forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Børn lærer at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem.

Jeg er enig med dig i, at visse høflighedsfraser vil barnet lære ved at spejle sig i forældrene, men der er også visse ting, som du godt må lære din datter. F.eks. at hilse, når man kommer, at sige tak for en gave eller vinke farvel, når man går. Ligesom børn skal lære at være stille, når nogen holder tale til familiefesten, af respekt for den der taler og den der tales til. Hun ser naturligt at du gør disse ting, men du må godt lære hende at det hører sig til og netop lærer hende hvorfor. At det er pænt at sige "tak for mad" til mormor, som har lavet maden, eller at det er pænt at sige "tak for gaven", til den som har købt den. Ligesom at det kan være pænere at sige "må jeg be om" i stedet for at sige "gi mig den" ...

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---