Annonce

Annonce

Svar: Spisning 6 måneder


8. januar 2013

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig vigtigt at finde balancen mellem at give både skemad nok og mælk nok. Det er vigtigt at jeres dreng får flere og flere forskellige fødevarer og stille og roligt kommer igang med mere og mere mad, men samtidig er det vigtigt at hans behov for mælk og dermed væske stadig stilles.

De fleste børn vil i jeres drengs alder have behov for ca 800-1000 mælk mælk i døgnet ved siden af deres skemad. Omkring 6 måneders alderen kan ofte gives 3 måltider skemad dagligt og netop i 6 måneders alderen er det tid til at introducere nye fødevarer.

Det er bedre at give "lidt og tit" end "få og store" portioner - det gælder faktisk både skemad og flaske. Det er således bedre at give ham f.eks. ¾ dl skemad 2 gange dagligt end 1 ½ dl. en gang dagligt, selvom mængden er den samme. Ligesom det er bedre at give ham lidt flere flasker fordelt over døgnet, end at give ham meget store mængder mælk på en gang. Du skriver at I nogle gange giver ham 270 ml og det synes jeg lyder af meget ... Måske har han et stort suttebehov og kan nøjes med måske 200-230 ml og derefter en sut :)

I 6 måneders alderen kan han få alle typer grød, det er havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Det kan være hjemmelavet eller købt grød og du kan mikse forskellige typer af mel og flager for at variere så meget som muligt. Han må i 6 måneders alderen også gerne begynde at få mad i hånden som han kan sidde med og sutte på, opbløde med spyt og suge saften ud af. Det vil styrke ham mundmotorisk og da mange børn også ofte får tænder i denne alder, vil det også være dejligt med lidt at gumle på på de ømme gummer :)

Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv.

Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder. Det betyder at det kun bør udgøre 1/10 af portionen og laver du f.eks. en kartoffel-sellerisuppe, hvor selleri udgør en større del, så bør der gå 14 dage inden han får det igen.

I 6 måneders alderen begyndes også med lidt kød eller fisk. Du kan f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give ham det ned i mosen, ligesom sovs også er godt til at give smag. Hvis I skal have en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, og det er krydret med ...


Annonce

... løg, timian, oregano eller lignende milde krydderier, så må han faktisk gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos.

I takt med at din dreng begynder at spise mere skemad, så vil hans indtag af mælk naturligt nedsættes. Han har stadig brug for at få sine flasker, men hvor han nogle gange måske drikker 200ml mælk, så vil han nu begynde at drikke måske 150 ml af gangen, fordi han har fået grød eller mos forinden. Han vil altså skulle have samme antal flasker, som han hidtil har fået, men mængden i hver flaske vil sandsynligvis hos jer skulle nedsættes stille og roligt. Og når han så bliver 7 måneder, så vil han kunne få færre flasker i løbet af døgnet og hans indtag af skemad vil fylde mere.

Mit forslag til en dagsplan til et barn på 6 måneder, der sikrer både mad og mælk nok og som samtidig tager hensyn til dine angivne tider, vil se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover måske lidt videre - netop fordi han får mælk om morgenen kan han måske sove lidt længere og hans lur i løbet af dagen vil således også rykke sig lidt ... måske, bare en tanke:)

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Flaske og puttes til første lur ca 8.30-9

Alt efter hvor lang luren er, kan han om formiddagen få lidt frugtmos og frisk frugt i hånden at gumle på, når han vågner. Eller han kan få frokost, når han vågner.

Frokost 11: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til middagslur ca 12-12.30.

Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på. Og får også her en flaske

Sover powernap

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19

Sen aften 23-24: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne. Sover herefter til næste morgen tidlig uden yderligere mælk.

Hvis I skønner at han og I trives bedre med en rytme, hvor han sover sit længste søvnstræk mellem kl 19 og 02, i stedet for mellem 23.0 og 05, så er det helt okay. Han må gerne sove længst tid om aftenen. Men hvis I skønner at det kunne være dejligt at han sov fra midnat og frem, så kunne det være en idé at prøve med en flaske sen aften inden I selv går i seng ...

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad", i den finder du opskrifter, dagsplaner osv. fra nu og til din dreng er 18 måneder gammel :)

Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce