Brev:
Søvn og tvillinger

Hej Helen.
Vi har stadig søvnproblemer. Sidst jeg skrev, var jeg oppe 15 gange om natten primært med min søn (hvor det nu ”kun” er ca. 5 gange) og stod op kl. 3 med min datter (som nu ”først” står op mellem kl. 4.30-6.00).
Men da vi venter et barn til om 3 uger, så er det bare stadig ikke nok søvn, jeg frygter at blive mor igen og have 3 børn der sover så dårligt. Jeg kan ikke se hvordan jeg selv skal hænge sammen!
Vores døgnrytme er pt. Som følger:
Datter vågner kl. 5 (hvis hun vågner tidligere kommer hun ind i vores seng, hvor hun møfler rundt men ingen af os sover videre.
Søn vågner kl. 6 kommer ind og sover videre i vores seng med sin far til kl. 6.30-7.00 (er for det meste sur når han bliver vækket af at far skal på arbejde)
Jeg står op med vores datter, går ned i stuen og sætter fjernsyn på (af og til har jeg overskud til at læse en bog med hende, men de fleste morgener er jeg bare for træt, hun hygger sig gevaldigt her om morgenen, men som tvilling er det jo også sjældent at man har mors fulde opmærksomhed, og det virker som om hun nyder det hver morgen, så jeg forsøger at se på denne tid som noget positivt, det ville bare være mere positivt hvis hun sov til kl. 6 og ikke vækkede mig kl. 4.30)
Om dagen har vi privat børnepasning her hjemme hvor de som oftest er i legestue eller på legeplads om formiddagen.
Frokost kl. 11
Middagslur kl. 12-13.30 (De bliver vækket efter 1,5 time, for ellers er vores nætter endnu mere umulige. Men gav vi los kunne min datter sagtens sove op til 3 timer til denne lur! Men efter 1,5 time er de som oftest rimelig glade og vi kan holde den ”kørende” til de skal i seng om aftenen)
Spiser frugt, rugbrød, rosiner og ost om eftermiddagen. De får en del mad, men spiser alligevel ret meget til aftensmad.
Aftensmad Kl. 17.30
Aften grød eller yoghurt med havregryn kl. 19.00
Puttes kl. 19.30 (Her er de som regel død trætte og glade for at komme i seng, min datter får stadig mælk på flaske af og til, hvis hun ikke har spist så meget grød, men hun kan også falde i søvn uden, det tager bare lidt længere tid!)
De sover som regel efter maks. 30 min. Jeg sidder inde på værelset hos dem, og arbejder på min computer til de sover.
Vi er i en situation hvor vi holder os strengt til de her tider, vi tør ikke ændre dem.. Der hvor vi kan se andre forældre afslappet holder jul, lader ungerne sove så længe de vil osv. sidder vi febrilske og holder os til vores ”tider og skemaer”, uden det virker helt optimalt.. Men afviger vi fra dem (fx juleaften hvor det hele gik op i hat og briller, selvom vi forsøgt at holde rytmen, eller kører hjem fra mine forældre efter aftensmad og børnene når en lur i bilen) så har vi to grædende børn de efterfølgende dage og nætter!
Jeg ville være helt tilfreds med at stå op kl. 6 med min datter, hvis min søn ville sove igennem. Jeg skal have dem begge tjekket for øre problemer i morgen, men frygter lidt at der ikke er noget galt med deres øre.. for hvad gør vi så!
Vi har prøvet at jeg sover hos dem, at jeg ikke sover hos dem, at de sover hver for sig, at min mand lægger sig ind til vores søn om natten, at vi laver en stor seng vi alle sover i (dette blev lidt for hyggeligt og ungerne troede bare vi skulle lege, så de kørte ...
... hinanden helt op og fjollede rundt ind til jeg tog konsekvensen og lagde dem ind på deres eget værelse igen), at jeg sover inde ved min mand og så flytter ind til dem om natten når min søn vågner første gang, indføre aftengrød, indføre vand om natten, skifte dem når de vågner, give dem et hav af sutter de selv kan finde om natten, indføre putte ritualer (virker godt og de falder fint i søvn om aftenen), forlænge deres middagslur så de kan komme senere i seng (2 timers middagslur og så i seng kl 20).. men det sidste hjalp absolut ikke bortset fra at de var ekstra trætte om aftenen og derfor lidt lettere at lægge.. Men om morgenen vågnede min datter alligevel kl. 4.30!
Hvad gør vi galt? Bliver de ikke kørt nok trætte om dagen? Skåner vi dem for meget? Er vi for fikseret på at holde faste rytmer?
Min mand har ikke mulighed for at tage dem en hel nat grundet hans arbejde. Så det er mig der har 3 børn om natten når vi får et lille barn til, og jeg ved ikke hvordan jeg skal klare mig igennem natten.
Børnene trives om dagen, de virker glade og holder meget af hinanden, de leger og virker harmoniske.. Når de passes hos mine forældre oplever de slet ikke de samme problemer, selvom de kører samme dagsrytme der, som hjemme hos os..
Vi forsøget at opdrage med kærlighed, efter dine bøger, uden for mange ”nej” og masse kys og kram. Børnene får ikke lov til at græde sig i søvn og jeg forsøger at være der så meget for dem som jeg kan. Vi prioriterer dem meget højt. De er født 1,5 mnd for tidlig, men vi har kun haft få problemer i henhold til dette.. Med mindre at disse soveproblemer skyldes deres for tidlige fødsel.. så har vi et STORT problem:)
Skal jeg være ”hård” og så lade dem græde lidt, så jeg ikke kommer løbende så snart de vågner og stiller sig op i sengen? De er jo vant til at jeg er der så snart de kalder fordi jeg er så nervøs for at de vækker hinanden eller våger for meget op og gør de det har jeg ikke en chance for at få dem begge til at sove igen når jeg står alene med dem. I det hele taget synes jeg det er svært at få dem til at sove igen når de først har rejst sig op i sengen.. Om natten når de vågner og bare sidder op, kan jeg sige til dem at de skal lægge sig ned igen og så lægger de sig og sover videre.. for det meste!
Vores søvn underskud har resulteret i at børnene ser for meget fjernsyn, de får sut om dagen, selvom de ikke har behov ”bare for at få fred”, min mand og jeg drikker alt for meget cola og vi kommer for lidt ud. Jeg kan knap overskue at få gæster og endnu mindre at skulle ud af døren. I går var jeg så svimmel om aftenen pga. træthed da børnene var lagt i seng at jeg måtte sidde på gulvet fordi jeg var bange for at besvime.
Alle siger at børn på denne alder ”burde sove igennem” men igen fortæller os hvad vi gør galt! Vi har ansat to barnepiger som kommer på skift og hjælper mig om eftermiddagen indtil min mand kommer hjem (jeg har været sygemeldt med min nuværende graviditet) så vi får hjælp, men hvorfor kan vi/jeg ikke klare det selv? Jeg begynder at spekulere på om det er noget jeg gør galt som mor!
Håber du kan hjælpe os. Din bog slutter ved -12-18 mdr. så derefter er man lidt på den:-) Kunne du overveje at skrive en bog om større børn.. bare et forslag.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









