Svar: Har jeg en fødselsdepression eller er jeg normal?

---

Kære du

Tak for dit brev og din ærlighed og åbenhed. Det er rigtig godt du skriver.

Det lyder for mig som om at du måske har fået en efterfødselsreaktion eller at den måske er ved at udvikle sig ... Dette kan vise sig på mange forskellige måder - det kan f.eks. give angst, det kan også give en depression og så kan det give fysiske symptomer.

Det er en meget stor omvæltning at blive forældre og det er helt naturligt at reagere med bekymring og uro, når man pludselig står med ansvaret for så lille et menneske. Det er helt normalt at du kan få mareridt, hvor du skal "redde dit barn", det er helt normalt at du føler det nødvendigt lige at tjekket hende en ekstra gang, for at sikre at hun stadig trækker vejret, det er også helt normalt at du får tanken "bare jeg nu ikke taber hende", når du går ned af en trappe med hende i favnen. Men, når det er sagt, så er der dog også en grænse for hvor mange negative, urolige, bekymrede tanker man bør have, ligesom det er begrænset, hvor mange fysiske symptomer man skal have efter en fødsel. Og det er rigtig svært at definere præcist, hvor denne grænse går.

Hos dig lyder det som om at dine tanker fylder en del. Du har svært ved at lægge dig til at sove og sover ofte først et par timer efter du er gået i seng, - fordi du for dit indre blik ser ting ske, ting som kan skade din datter. Du fortæller også at du ikke er i stand til at glemme tankerne, selvom din mor siger at du skal skubbe det fra dig så er det ikke muligt - tankerne bliver ved med at være der.

Tankemæssige forstyrrelser handler ikke nødvendigvis om at du vil gøre din datter skade, det kan også sagtens være tanker om at hun på anden måde skal blive udsat for noget. Du kan også være bange for at gå ud med hende, føle at I er mest sikre ved at blive hjemme og holder jer derfor indendøre. Du kan også føle at du er nødt til at tjekke bestemte ting omkring hende flere gange, for hele tiden at være sikker på at alt er godt nok og at hun ikke mangler noget, ikke tager skade osv.

Du kan også have følelsesmæssige forstyrrelser. Det kan være at du går rundt og er ked af det. Du kan ikke rigtig sætte ord på hvorfor, du føler at du egentlig burde være glad, nu hvor du er blevet mor, men alligevel går du rundt og er trist. Du vil måske føle at du ikke er god nok, at du ikke er en god nok mor, du er i tvivl om, hvorvidt du kan tage dig godt nok af din datter, nogle gange vil du måske føle at du hellere ville være uden barn ...

Du kan også have skyldfølelse, du kan have en følelse af at alt virker håbløst. Du glemmer måske ting og ...

---

---

... føler at du ikke rigtigt har kontrol, du er forvirret og mangler det overblik, som du normalt har. Det kan føles som om at verden passerer forbi dig uden at du rigtigt deltager i det der foregår ...

Og så kan du også have fysiske forstyrrelser. Her vil du f.eks. kunne have ondt i hovedet eller i maven. Nogle beskriver at de føler at der sidder en jernring omkring hovedet og presser, andre fortæller at de hele tiden har en knugende fornemmelse i maven og atter andre fortæller at de føler at have en klump i halsen. Nogle oplever også at hjertet slår hurtigere, de lægger mærke til deres hjerteslag, de synes også det kan være svært at trække vejret og lignende.

Man behøver ikke have alle disse symptomer for at have en efterfødselsreaktion og for mange vil reaktionen komme hen af vejen. En efterfødselsreaktion kan og vil ofte starte i det små og så udvikle sig lidt efter lidt. Derfor er det rigtig vigtigt at du selv forsøger at mærke efter, hvordan du har det og hvor vedvarende dine tanker og følelser er.

Man kan forebygge at det udvikler sig ved f.eks. samtaler og derfor er det rigtig vigtigt at du er åben omkring hvordan du har det. Det er rigtig godt at du allerede har talt med din mor, men tal også med din mand/kæreste om, hvordan du har det. Og så synes jeg også at du skal tale med din læge. Det er rigtig synd at du ikke føler at du kan bruge din sundhedsplejerske, men du kan bruge din læge. Hvis du synes det er for svært at forklare lægen - så tag det brev med, som du har sendt til mig og lad lægen læse det :)

---

---

Man ved ikke præcist, hvor mange der får en efterfødselsreaktion. Men man skønner at det er ca. hver 3. - hver 4. kvinde der får en reaktion, som varer ud over de første 14 dage efter fødslen. En fødselsreaktion eller depression kan begynde når som helst efter fødslen, men hos mange starter det, når barnet er mellem 3-6 måneder gammel. Dette ofte fordi ressourcerne her er ved at slippe op, måske har barnet grædt meget, sovet dårligt osv.

Det bedste man kan høre er nogle gange at "det stopper igen". Det er ikke sådan at man vil have reaktionen altid - men det er dog sådan, at jo før man får behandling, jo får vil man også få det bedre og hos nogle kvinder kan reaktionen vare 2 år eller mere og derfor er det vigtigt at være opmærksom og åben omkring hvordan man har det, så behandling kan blive sat igang. Netop derfor er det så godt at du skriver og rigtig godt, hvis du kan tale med din læge.

Se også gerne hjemmesiden gaia-instituttet.dk.

Håber du kan bruge dette lidt videre - og sender dig et stort knus :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---