Brev:

8 mdrs personlighedsskift og fremtidspsyke

Kære Helen.

Tak for svar på mit sidste spørgsmål. Uddfaldet blev at jeg bliver hjemme med min dreng og venter med evt udd til han er faldet godt til i dagplejen ; )

Nå men jeg skriver til dig nu fordi jeg søger forklaring evt lidt hjælp til hvorfor min søn gør som han gør og hvordan jeg hjælper ham (mig selv) bedst.

Han har haft en lang periode ca fra 6-8 mdr hvor han faktisk sov fra 21.30 til 4-5 stykker for at få en flaske også sove videre til en 6.30-07 ca. Og hold da fest det var da bare skønt.
De sidste 2 uger har han skulle have flaske 2 gange om natten, (han spiser næsten op af den første 120 ml) og den næste spiser han kun ca 50 ml) og de sidste tre nætter har han faktisk ligget og halv brokket sig fra kl 04 til 07 og været vågen og sparket med benene. og så skulle man tro at han så tog nogle ordentlige skravere i dagtimerene, men nej, det sker heller ikke! ØV.

Kan det være fordi at han ved at når han brokker sig i sengen så kommer han over ved siden af mig i vores seng? Ved godt at han på ingen måde er udspekuleret og gør det for at være irriterende, men måske han bare vil være tæt på mig om natten også??
Det er det der lige er pt med hans søvn.

Noget andet er at han i et stykke tid har brokket sig lidt når han skulle have tøj af og på og det er vist ganske naturligt, men han er virkelig begyndt at skælde ud og ligge an til gråd, det er den helt store fanfare nogle gange. Men ligeså snart jeg sætter ham op er det et kæmpe smil han får på.??? Totalt humørsvingning altså. Og jeg vil også lige sige at der er forskel på den gråd, det er lidt skuespil tror jeg for der er ingen tårer og han anstrenger sig virkelig for at se sur ud. Og igen jeg ved godt at han ikke er udspekuleret ; ) Også alligevel på den gode måde?

Er dette en fase? Er der noget jeg skal passe på med at gøre for ikke at fremelske det? Eller skal jeg bare som jeg gør nu smile lidt og trøste lidt og give ham en sut og vente til han igen acceptere hele showet lidt bedre??

En helt ny ting som kun har varet i et par dage er at han klynker enormt meget overfor mig. farmand kan sidde med ham og hygge mens jeg er i bad fx, og når jeg kommer ind i stuen så begynder han lidt på samme måde at "græde" og blive vildt utilfreds og vil op til mig, nogle gange stopper han så og andre gange bliver han lidt ved. Og jeg ved ikke hvad jeg har gjort anderledes for at han pludselig er blevet sådan? Har jeg gjort noget galt? ...

... Mangler han noget fra mig?

Mad situationen er også blevet lidt mere besværlig end før, han åbner ikke bare op på samme måde som han plejer, og han er begyndt at slå til skeen og koppen så det er simpelthen et svineri uden lige ; ) Det er godt man kan grine af det ; ) Men i det store hele vil jeg gerne have et par råd, så jeg ikke forværre noget som måske bare er et lille udviklingsspring, er der noget jeg kan gøre for at han igen spiser lidt bedre og er der noget jeg bestemt ikke må gøre så det fx udvikler sig til et virkelig spise/sove/ græde problem? Ved godt det er lidt åbent spørgsmål men jeg håber du alligevel forstår hvad jeg mener. ; )

I overskriften skrev jeg også fremtidsspyke, og det er fordi jeg pludselig er begyndt at tænke på hvordan (hvis man kan) påvirke ham så han tager det bedst muligt at starte i institution/børnehave og i skole når den tid kommer. Grunden til at jeg egentlig bekymre mig lidt om det er fordi at jeg selv har haft det så ufattelig svært ved netop dette. Min dagplejemor (der hvor min søn også skal gå) har fortalt at jeg var ked af det i 7 uger efter at være startet og at hun ikke måtte gå fra rummet uden at jeg blev ked af lige ledes i 7 uger, når vi skulle i større forsamlinger med andre dagplejemødre ville jeg kun være hos hende og var dybt ulykkelig. Hun sagde til min mor dengang at hun var bekymret for når jeg skulle i skole fordi jeg på ingen måde var et flokdyr.

Børnehave gik vist lidt lettere men havde stadig lang indkøreings fase før jeg var tryg.

Og hele det første år i børnehaveklassen græd jeg hver morgen inden jeg skulle i skole. Jeg ønsker for alt i verden ikke at min søn skal have det på samme måde som jeg havde. Er det arveligt?? Eller kan jeg forhindre det? Eller må man vente og se og så tage den defra? Jeg var 14 mdr før jeg kom i dagpleje. Og har aldrig manglet kærlighed fra hverken min mor eller far så det undre mig egentlig set med voksne øjne at jeg havde det så skrækkeligt.

Til sidst vil jeg lige tilføje, at min dreng generelt er super glad og tilfreds og han er i øvrigt rigtig nem, det kan hurtigt komme til at lyde som om det hele er kaos, det er det bestemt ikke. Men der er helt klart sket et eller andet de sidste par uger med de ovennævnte emner.

Tak for en vidunderlig brevkasse.
Og tak for den gode bog "de bedste bedste forældre", den er rigtig god og sjov og er givet videre til mormor og morfar ; )

Kærlig hilsen
mig.

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar

11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder - vil ikke sove i egen seng

Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...

Læs hele brevet og Helens svar

11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Udfasning af flasker og søvn

Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...

Læs hele brevet og Helens svar

27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: