Svar: Kost til min datter på 9 mdr
Kære Rikke
Det er stadig meget vigtigt at din datter tilbydes varieret mad med den alder hun har, simpelthen fordi hun i alderen 9-12 mdr. stadig har en naturlig nysgerrighed og samtidg bevæger sig meget. Når hun bliver et år er det straks sværere at servere nye ting/madretter og hun vokser ikke længere så meget og har ikke samme sult.
Det er altid en god idé at tilbyde en tallerken med forskellige ting, som appelerer til synet. Det vil sige at man sammen med en kedelig rugbrødsmad og tilbyder en skefuld majs, ærter, rød pebberfrugt mv. således at der på tallerkenen er både røde, gule og grønne farver og så den ofte lidt grå mad.
Det er rigtig godt at din datter er glad for sin havregrød, morgenmaden er jo et vigtigt måltid for dagen. Da hun godt kan live havregryn og smagen af dem, så kunne du måske prøve at bage nogle havregrynsboller, som hun så kan spise til frokost.
Havregrynsboller laver du sådan:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 minutter.
Det er ikke alle børn der kan lide rugbrød og her er det helt fint med en portion A38 og rugbrødsdrys. Ellers kan du købe brød som er fiberrigt og uden kerner, som hun måske bedre kan lide.
Som du selv er inde på så kan din datter jo med den ...
... alder hun har nu spise stort set det samme som I andre. Hun har dog stadig behov for mange og små hypige måltider, for at få sit energibehov dækket.
Jeg hører ofte andre forældre sige at hvis barnt får mad om efteriddagen, så er det ikke sultent om aftenen. Det kommer naturligvis an på, hvor tidligt man spiser til aften, men det kommer også an på hvad barnet tilbydes om eftermiddagen. Et eftermiddagsmåltid skal være noget let. Det kan godt være frugt, men det kan bestemt også være en tallerken med lidt grønt, som jeg nævnte til frokost. Fordelen ved dette er at mange børn er rigtig sultne når klokken nærmer sig 17 og når klokken 19, så er de trætte og orker næsten ikke at spise. Har de fået lidt grønt kl 17 behøver man derfor ikke koncentrere sig så meget om hvad der glider ned til aftensmaden, lidt er i orden.
Det er en rigtig fin grøntsagsmos I laver og jeg kan godt forstå at hun godt kan lide denne. I kan godt bibeholde mosen lidt endnu en gang imellem, men efterhånden som hun bliver bedre til at tage små stykker (ærter, majs mv.) så kan hun også godt spise de samme grøntsager som I andre. Det handler jo om øvelse.
Gode retter til børn kan være kylling, kalkun, hamburgerryg, laks, frikadeller (kød/fisk), boller i Karry, ris, pasta, grøntsager (let kogt og gerne adskilt, så farverne appellerer), æggepandekager (æg og mælk piskes og vendes på panden) med grøntsagstilbehør osv.
Det er klart at hun i begyndelsen ikke vil kunne spise store stykker, som I andre, men små stykker kan hun godt klare, både små stykker kød og grøntsager.
Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







