Svar: Bange for at være alene

---

Kære Sarah

Tak for dit brev og dejligt at høre at du kunne bruge mit sidste svar :)

Når man er 4 år gammel, så begynder man at udvikle en livlig fantasi. Din datter elsker at lege, klæde sig ud og spille forskellige roller, det er sjovt at lege at man er en anden person. Som et led i denne fantasiudvikling, så begynder mange 4 årige også at interessere sig for "overnaturlige væsner" og ofte væsner eller ting, som kan være potentielt farlige. Det kan være at lege "politi og røvere" eller lege "ridder og drager", "prinsesser og onde dronninger" osv. Det hører altså med til din datters udvikling at have mere og mere fantasi.

Og netop på grund af dette, så vil mange fireårige også vise behov for at tjekke døre og vinduer, de vil være helt sikre på at der ikke kommer "tyve i løbet af natten", ligesom de pludselig kan blive bange for at gå ind i et rum, hvor der ikke er tændt lys, de kan begynde at blive bange for mørke - eller bange for at være ovenpå alene, hvis ikke du også er der ...

Historier om nisser på loftet er ikke nødvendigvis sødt i denne alder. Det kan være sjovt i dagtimerne, hvor man kan pjatte og grine af det, men når mørket falder på og man skal overgive sig til søvnen, så bliver fantasien større og det bliver pludselig svært at være på afstand af jer forældre, det bliver svært at være i mørket og det er svært at være alene. Derfor vil rigtig mange fireårige protestere over at skulle i seng om aftenen, de vil protestere over at skulle være alene.

Det er rigtig vigtigt at du forklarer din datter at hun kan være helt tryg og helt rolig. At du passer på hende og at der ikke sker hende noget.

Den konkrete situation om drillenissen, kan du være nødt til at forklare ikke passer. At det kun er en historie ...

---

---

... og at nisserne ikke findes, at det er noget I leger og du kan give hende eksempler på andre ting, som hun leger.

Det er samtidig vigtigt ikke at tale alt for meget om nisser. Det går et år inden hun vil møde nisser igen og det er vigtigt at hun nu får det lidt på afstand. Det er vigtigt at du lytter til hende og anerkender de følelser hun har, men samtidig prøver at finde en balance, hvor du ikke gør det mere interessant end det trods alt er. Lidt ligesom hvis hun er bange for tyve, der skal komme ind om natten, så kan du godt forklare at dørene er låst og at ingen kan komme ind, men hvis du begynder at tage hende med rundt, vise hende at hasperne er på vinduerne og dørene låst så bliver det for meget. Så er du i stedet med til at bekræfte, at der er noget udenfor, som vi skal være bange for.

Øv at være på værelset om dagen, når det er lyst. Lav små aftaler om at du lige går nedenunder, henter noget og kommer tilbage igen, så hun stille og roligt prøver at være på værelset alene. Og så hun mærker at kunne stole på dig, når du siger at du kommer tilbage om lidt, så gør du det :)

---

---

Lad hende kalde på dig, så hun kan høre at du er der og på den måde ikke føler sig alene. Forklar hende også hvad du laver og hvor du er, så hun ved at hun kan finde dig, hvis hun bliver usikker. Og igen - gør ikke det at være på værelset til noget der kan være potentielt farligt, tag det så naturligt som du nu kan, så hun mærker at du anerkender hendes følelser, men så hun samtidig ikke "hænger fast i" at det kan være slemt at være ovenpå alene ...

Håber du kan bruge dette videre :)

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om gråd og trøst", hvori jeg netop beskriver forskellige ting, som børn kan være bange for og hvordan vi kan hjælpe dem bedst :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---