Svar: Sprogbrug hos dagplejemor
Kære du
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af dine tanker :)
Som udgangspunkt er jeg helt enig med dig og jeg synes det er nogle rigtig fine tanker du gør dig. Det er nogle rigtig gode overvejelser, og der er ingen tvivl om at du er meget bevidst om, hvordan du møder dine børn bedst. Det kan godt være at du "bare har været mor i 2 år" - men det gør dig bestemt ikke til en mindre god mor. Du lyder til at have ret godt styr på, hvordan du skal anerkende, lytte og være der for din datter og naturligvis også sætte grænser, når det er nødvendigt. Det er super dejligt at læse!:)
Du fortæller at I er glade for jeres dagplejer. Hun er en ældre dame, der har passet børn i flere år, hun er stille, rolig og meget omsorgsfuld - og jeg tænker at det må være det vigtigste. Det betyder mest, at jeres datter bliver passet, er glad for at være der, får den omsorg hun har behov for, trøstes når hun er ked af det osv. Og ja - så kan man naturligvis diskutere, hvorvidt det er pædagogisk rigtigt at sige at børnene er "sure som citroner" eller "søde som hindbær" eller "hun har været sur i dag".
Faktisk tænker jeg, at det er måden hun håndterer det på og det er okay. Hun bruger jo netop ordet "sur" og forsøger at lære børnene om "frugter og bær", drager nogle paralleller, - og jeg tror hun gør det, fordi hun forsøger at undgå ord som "hysterisk", "umulig", "trodsig", "hidsig", "irriterende" eller lignende. Det er netop fordi hun ikke bryder sig om at sætte sådanne prædikater på børnene, at hun er gået over til at håndtere det med "sur".
Det ...
... samme, når hun f.eks. siger til et barn "lad nu være med at være så sur ellers kilder jeg dig" - det er hendes måde at aflede på, få barnet til at glemme modstanden mod øvertøjet - og afledning på denne måde kan sagtens være okay.
Det betyder ikke nødvendigvis at jeres datter og de andre børn ikke bliver forstået og mødt eller at de får at vide, at de har "forkerte følelser", det er blot måden dagplejer tackler hverdagen på og igen - hun gør det sandsynligvis af et godt hjerte.
Netop fordi din datter har så gode forældre, der lytter, anderkende, møder, sætter ord på, forklarer osv. Så sker der ikke noget ved at hun i dagplejen, hos bedsteforældre, på besøg hos andre venner og bekendte osv. bliver mødt på en anden måde. Hun lærer blot at vi som mennesker er forskellige og ser meget forskelligt på ting ... Og hun tager ikke skade af det du fortæller. Men naturligvis ville det være fantastisk, hvis alle voksne var i stand til at se, hvad barnet reagerer på og kunne sætte ord på barnets følelser :)
I skal naturligvis fortsætte alt det gode I allerede gør og også sætte ord på og forklare, hvordan I tror lillesøster har det, hvad hun reagerer på og hvorfor hun nogle gange græder. Og nogle gange græder hun jo, fordi hun er sur, andre gange fordi hun er træt, har ondt i maven, skal skiftes eller noget helt andet. Og på den måde lærer storesøster naturligt at det ikke er korrekt altid at sige "hun er sur", fordi det faktisk kan handle om noget andet.
Jeg håber du kan bruge mine tanker her lidt videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig glædelig jul til jer alle :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder











