Brev:

Sprogbrug hos dagplejemor

Hej Helen

Vores 2 årige datter går i dagpleje og vi er MEGET glade for vores dagplejemor som er en ældre, stille og rolig og meget omsorgsfuld kvinde. Vi håber derfor også at lillesøster kan få plads samme sted næste år.

Men... Nu har jeg læst en del forskellige bøger om opdragelse mv og bl.a. omkring selvværd og selvtillid. Og vi er derfor meget opmærksomme på at kritisere handlingen og ikke personen hvis vores datter gør noget forkert (altså ikke "du er en gris" men "det er noget gris" hvis der f.eks. bliver spildt) så hun ikke får påklistret et mentalt prædikat om at være på en speciel måde (dum, en gris e.l.). Og vi prøver at være rummelige når hun f.eks. får et frustrationsanfald eller ikke lige vil som os. VI er ikke perfekte men vi prøver.

Vores datter er meget god til at snakke og hun har nu et par gange fortalt at nogle af de andre børn i dagplejen er sure som citroner (ifm at vi var ude og handle og kom forbi netop citroner). Vi studsede noget første gang. Vores datter er meget glad og dagplejemoren fortæller som regel at hun har været nem og glad når vi kommer og henter. Og har også nogle gange fortalt at de andre har været noget sure men at vores datter heldigvis har været nem og glad.
Et par gange har vores datter sagt om lillesøster at hun var sur når hun græd, hvor vi så har forklaret at nej hun er ked af det.

Selvfølgelig er det dejligt med glade børn, men jeg synes også det er vigtigt at der er plads til en "off-day" hvor man ikke lige er på toppen, ikke har lyst til at lege, måske er lidt tvær og ked af det. Og derfor har jeg det ret svært med at dagplejemoren bruger betegnelsen sur. Flere af de andre forældre kalder også deres børn sur (åh - har du været sur i dag) så dem gør det åbenbart ikke noget.

Jeg er sikker på at dagplejemoren trøster hvis der er nogle der græder men det går mig alligevel lidt på. Et par enkelte gange har vi også fået at vide at vores datter har "været sur i dag" hvor jeg så har svaret at "ja det skal der jo også være plads til" uden at gøre mere ud af det. Den ene dag kunne jeg forstå på dagplejemoren at vores datter havde været en del på tværs - drillet de ...

... andre, ikke gjort som dagplejemoren sagde osv. Hvor hun så altså blev kaldt sur.

Dagplejemoren snakker med børnene om at nogle af dem er sure og mens de andre har spist hindbær og er søde og jeg er sikker på hun ikke siger "sur" i nogen ond mening, men vel nærmest prøver at lege det lidt væk ved så at sige at de skal spise hindbær (altså imaginære hindbær) for at blive søde (og glade) igen. Og jeg tror slet ikke hun vil kunne forstå mig, hvis jeg prøver at snakke med hende om det. Jeg tror vores forældre også vil synes det er en lidt søgt/teoretisk diskussion om ord.

Den anden dag hvor jeg kom og hentede vores datter gav dagplejemoren en anden pige tøj på, hun protesterede og græd og dagplejemoren sagde "åh XXX, lad nu være at være så sur ellers så kilder jeg dig", jeg spurgte om XXX var blevet ked af ikke at kunne lege, mere hvor dagplejemoren svarede at XXX var i den alder, hvor hun selv ville bestemme.

Jeg synes også det er træls når vores datter ikke vil som jeg og kan også godt blive irriteret, men jeg synes der skal være plads til at børnene bliver frustrerede og at de ikke skal have at vide at de har "forkerte" følelser. Jeg prøver i stedet at lære vores datter at hun skal fortælle (eftersom hun snakker så godt) hvad der er i vejen i stedet for at give sig til at græde sådan at vi kan hjælpe.

Jeg tror ikke problemet er så stort ifht. vores ældste datter da hun normalt er glad men hvad nu hvis lillesøster ikke er det på samme måde. Skal hun så have at vide at hun er sur som citroner.

Vi fortæller jo noget andet herhjemme så måske gør det ikke noget. Men omvendt er det jo meget tid børn tilbringer i dagplejen. Jeg er ikke konfliktsky, men jeg er bange for at dagplejemoren slet ikke vil kunne forstå det, hvis jeg prøver at forklare hvad det er jeg ikke kan lide (hvis hun var på kursus men en garvet person som dig eller en anden med papir på viden om børn kunne hun måske omvendes, men jeg har jo bare haft børn i 2 år, mens hun har arbejdet med dem i mange år) og jeg er bange for at det vil kunne ødelægge et ellers udmærket forhold. Men jeg ønsker heller ikke at mine børn "tager skade".

Hvad tænker du?

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Forberede barn på flytning

Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...

Læs hele brevet og Helens svar

4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.

Hurtig pottetræning

Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: