Brev:
Sprogbrug hos dagplejemor
Hej Helen
Vores 2 årige datter går i dagpleje og vi er MEGET glade for vores dagplejemor som er en ældre, stille og rolig og meget omsorgsfuld kvinde. Vi håber derfor også at lillesøster kan få plads samme sted næste år.
Men... Nu har jeg læst en del forskellige bøger om opdragelse mv og bl.a. omkring selvværd og selvtillid. Og vi er derfor meget opmærksomme på at kritisere handlingen og ikke personen hvis vores datter gør noget forkert (altså ikke "du er en gris" men "det er noget gris" hvis der f.eks. bliver spildt) så hun ikke får påklistret et mentalt prædikat om at være på en speciel måde (dum, en gris e.l.). Og vi prøver at være rummelige når hun f.eks. får et frustrationsanfald eller ikke lige vil som os. VI er ikke perfekte men vi prøver.
Vores datter er meget god til at snakke og hun har nu et par gange fortalt at nogle af de andre børn i dagplejen er sure som citroner (ifm at vi var ude og handle og kom forbi netop citroner). Vi studsede noget første gang. Vores datter er meget glad og dagplejemoren fortæller som regel at hun har været nem og glad når vi kommer og henter. Og har også nogle gange fortalt at de andre har været noget sure men at vores datter heldigvis har været nem og glad.
Et par gange har vores datter sagt om lillesøster at hun var sur når hun græd, hvor vi så har forklaret at nej hun er ked af det.
Selvfølgelig er det dejligt med glade børn, men jeg synes også det er vigtigt at der er plads til en "off-day" hvor man ikke lige er på toppen, ikke har lyst til at lege, måske er lidt tvær og ked af det. Og derfor har jeg det ret svært med at dagplejemoren bruger betegnelsen sur. Flere af de andre forældre kalder også deres børn sur (åh - har du været sur i dag) så dem gør det åbenbart ikke noget.
Jeg er sikker på at dagplejemoren trøster hvis der er nogle der græder men det går mig alligevel lidt på. Et par enkelte gange har vi også fået at vide at vores datter har "været sur i dag" hvor jeg så har svaret at "ja det skal der jo også være plads til" uden at gøre mere ud af det. Den ene dag kunne jeg forstå på dagplejemoren at vores datter havde været en del på tværs - drillet de ...
... andre, ikke gjort som dagplejemoren sagde osv. Hvor hun så altså blev kaldt sur.
Dagplejemoren snakker med børnene om at nogle af dem er sure og mens de andre har spist hindbær og er søde og jeg er sikker på hun ikke siger "sur" i nogen ond mening, men vel nærmest prøver at lege det lidt væk ved så at sige at de skal spise hindbær (altså imaginære hindbær) for at blive søde (og glade) igen. Og jeg tror slet ikke hun vil kunne forstå mig, hvis jeg prøver at snakke med hende om det. Jeg tror vores forældre også vil synes det er en lidt søgt/teoretisk diskussion om ord.
Den anden dag hvor jeg kom og hentede vores datter gav dagplejemoren en anden pige tøj på, hun protesterede og græd og dagplejemoren sagde "åh XXX, lad nu være at være så sur ellers så kilder jeg dig", jeg spurgte om XXX var blevet ked af ikke at kunne lege, mere hvor dagplejemoren svarede at XXX var i den alder, hvor hun selv ville bestemme.
Jeg synes også det er træls når vores datter ikke vil som jeg og kan også godt blive irriteret, men jeg synes der skal være plads til at børnene bliver frustrerede og at de ikke skal have at vide at de har "forkerte" følelser. Jeg prøver i stedet at lære vores datter at hun skal fortælle (eftersom hun snakker så godt) hvad der er i vejen i stedet for at give sig til at græde sådan at vi kan hjælpe.
Jeg tror ikke problemet er så stort ifht. vores ældste datter da hun normalt er glad men hvad nu hvis lillesøster ikke er det på samme måde. Skal hun så have at vide at hun er sur som citroner.
Vi fortæller jo noget andet herhjemme så måske gør det ikke noget. Men omvendt er det jo meget tid børn tilbringer i dagplejen. Jeg er ikke konfliktsky, men jeg er bange for at dagplejemoren slet ikke vil kunne forstå det, hvis jeg prøver at forklare hvad det er jeg ikke kan lide (hvis hun var på kursus men en garvet person som dig eller en anden med papir på viden om børn kunne hun måske omvendes, men jeg har jo bare haft børn i 2 år, mens hun har arbejdet med dem i mange år) og jeg er bange for at det vil kunne ødelægge et ellers udmærket forhold. Men jeg ønsker heller ikke at mine børn "tager skade".
Hvad tænker du?
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire