Brev:
2 år og ofte vred og ked i vuggestuen
Hej Helen.
Jeg har et spørgsmål ang. vores 2 årige dreng.
Han var den nemmeste lille baby. Sov godt og var tryg "blot" han var nær ved mig :-) Men i det hele taget var han en meget glad baby.
Jeg bar ham meget i slynge som helt lille - og han har altid haft et stort "putte-behov".
Han havde en fin start i VS og var som nævnt en meget glad baby.
Men det sidste halve år har noget ændret sig.
Han vil ikke ind i VS om morgenen, så allerede når vi skal ud af bilen er han ked.
Han vil ikke selv gå ind fra bilen - han vil løftes :-/
Vi går altid ind i børnehaven med storebrors ting først, og der er han ofte sur/ked af det når vi kommer ind. Han græder og vil op.
Han hjælper med at fylde drikkedunk, og det skal der IKKE ændres på :-) Det vil han gerne.
Herefter skal vi en lille tur rundt med madpakke mm. inden vi skal ned i VS med lillebrors ting. Han vil ALDRIG gå ned gennem BH og VS. Der vil han løftes.
Når han kommer ned bag VS-området (ved garderoberne) kan jeg igen sætte ham ned, og han går rundt og kender de forskellige rutiner med at madpakken skal i køleskabet (det vil han dog ikke selv gøre:-/) Overtøj af, hjemmesko på, sut i kassse mv. Nogle dage er han meget opsat på at gøre det selv, andre dage har han brug for hjælp.
Når vi så skal hen på "torvet" i VS (der hvor børn og voksne sidder og spiser morgenmad, vores drenge spiser dog hjemme, men de skal afleveres ved det fælles morgenbord) vil han igen op til mig.
Nogle dage afleveres han til en voksen uden de store protester - andre dage er han meget ked af det.
Faktisk kommer det ret meget an på hvem han afleveres til.
Især en "ny" pædagog har han svært ved at acceptere - hun har været der i ½ år nu, men hun beskriver at hun har meget svært ved at komme ind på livet af ham. Han vil ikke med på tur, hvis det er hende der skal med, græder hvis jeg afleverer ved hende mv. Hun virker meget velmenende, men er nok en lidt mere striks personlighed end den hun erstattede. Ved ikke om det kan have noget at sige, eller om han blot ikke kan overskue flere nye voksne?
Personalet i VS beskriver også, at han er en dreng med et STORT temperement, han kan blive meget sur og er meget stædig hvis der er noget han ikke vil (fx. have forklæde på, når de skal male). Hvis han falder bliver han ked af det, men ofte vil han ikke rigtig trøstes og bliver vred i stedet.
De beskriver at han i perioder (også gerne i perioder af dagen) har en meget kort lunte og kan græde så tårerne pisker hvis et barn rører ham. Andre perioder går det fint.
Om morgenen/eftermiddagen på vores tur rundt i institutionen bliver han gerne vred hvis der står børn og kigger på ham. Så råber/siger/skriger han "NEj, NEJ, kig mig".
I dag beskrev pæd. for mig, at de først nu er ved at se, at han får lidt med de andre børn. MEn er det noget vi skal bekymre os over? Er det ikke først nu de sådan begynder rigtigt at danne venskaber? Jeg synes nemlig jeg har set og hørt dem beskrive, at han har været glad for andre af børnene før.
Jeg kan sagtens genkende beskrivelsen hjemmefra. Men der er stor forskel på dagene. Nogle dage hvor vi får besøg af andre med børn, er der ingen grænser for hvor mange knus de skal have, ting de skal låne mv. Andre dage skal man knapt kigge på ham før han bliver vred/ked.
Min bekymring går på, hvorfor denne udvikling? Jeg tænker at det må være et ...
... udtryk for noget hjemme hos os, der ikke fungere optimalt, og det er i den refleksion, jeg kommer til kort.
Dog har der været den ændring, at jeg har længere arbejdsdage. De afleveres hver dag kl. 6.45 og hentes kl. 16, så det er nogle lange dage. Jeg tænker på, at han jo må samle det med at råbe op et sted, men det synes jeg bare ikke vi gør hjemme. Ind i mellem hæver vi dog stemmen, for at understrege at vi mener noget (det er overfor storebror). Men sådan at råbe det gør vi virkelig sjældent/aldrig.
Om eftermiddagen er der faktisk altid mindst en af os der er omkring børnene, leger, læser, danser, ser tv med dem el.lign. Men det er jo få timer vi når at være sammen, inden det er godnat-tid.
Storebror er en meget kærlig dreng og han elsker sin lillebror overalt. Han besøger ham gerne daglig i VS. Men storebror vil også gerne drille lidt, og tror nogle gange at lillebror kan/vil mere end tilfældet. Så har vi ofte skullet stoppe det med at sige "Nej eller STOP" og det kan jeg høre lillebror kopiere. Og der skal ikke meget til før den lille råber STOP, NEJ el. lign. Og indrømmet er det ikke altid at storebror stopper 1.gang. Kan det stamme derfra?
Jeg tænker også på hvad vi gør bedst når han bliver meget vred?
Fx. her til aften ville han gerne sidde på køkkenbordet - han "hjælper", kigger ud af vindue, piller ved ting, leger med vand el.lign. Da han havde siddet lidt der, var jeg nødt til at være et andet sted, og jeg sagde at han skulle ned fra bordet. Han sagde nej og jeg sagde at det var han nødt til, da jeg skulle hjælpe storebror og jeg tog ham ned. Det blev han meget vred og ked over. Han ligger på gulvet og græder, og jeg siger til ham, at han gerne må komme over til os. Men hver gang jeg siger noget er det nærmest som at det optrapper situationen og nærmer jeg mig, intensivere han sin reaktion. Efter ca 15 min. går jeg hen til ham og siger at jeg gerne vil trøste ham o han gør tegn til at vil op til mig. Herefter sidder han lidt ved mig og lidt ved far, og så er der ikke mere.
Det kunne også være når vi spiser, så kan han pludselig blive vred og kaste med sin ske el.lign. Når vi samler den op ryger den ned igen og han skriger "Nej" ret højt! Få gange har vi sat ham ned på gulvet fx. i gangen eller på værelset med åben dør, naturligvis som en time-out. Men er han for lille til det? Ofte kommer han hurtigt ud, og når vi taler om, at vi ikke kaster med ting, råber el.lign. siger han pænt og stille "nej" og så er han med under de "regler".
Han har et flot sprog til sin alder og forstår mange ting.
I VS har de lidt problemer med at få ham til at spise sin madpakke. Fast-føde har altid været lidt en udfordring med ham.
Han vil ikke spise rugbrød, og han lader det bare ligge og rører det ikke :-/ Han har dog haft få dage ind i mellem, hvor han pludselig spiser det.
Han elsker grød og knækbrød. Men af pålæg er det kun spegepølse der dur :-)
Vi/VS forsøger at få ham til at spise rugbrød ved at sige, at det er det han kan få. Men nu tænker jeg på om hans vrede/sårbarhed overfor kammerater kan skyldes, at han ikke får sin mad/mangler den energi?
Skal han blot have lov til at spise sit grove knækbrød med smørreost eller spegepølse? Eller en grovbolle? Han er vild med æbler, men rører ikke grøntsager :-/
En masse tanker :-)
Med venlig hilsen
mor til den kærligste dreng på 2 år :-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.