Annonce

Annonce

Svar: Søvn og putteritual


27. november 2012

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Marianne

Tak for dit brev og stort tillykke med at I har fået en lillebror - hvor dejligt!:)

Vaner eller ej - det er i hvert fald en god idé at give barn tryghed og nærhed og at ligge i mors favn, mærke din vejrtrækning, din varme, lytte til dit hjerte osv. er naturligt det mest trygge for jeres lille dreng. Det kender han jo fra tiden i din livmoder og derfor sover han allerbedst der! :)

Hos spædbørn gælder ingen andre regler end at give dem masser af nærhed, tryghed og fysisk kontakt. Han skal være hos dig, have mælk, mærke dig og dufte dig - jo mere han er hos dig, jo mere lærer I hinanden at kende og det er vigtigt. Men stille og roligt skal han naturligvis også lære at sove lidt for sig selv og i første omgang, så går det faktisk rigtig fint om dagen - det er godt :) Det viser jo at han godt kan og det giver naturligt dig lidt tid til at få lavet lidt praktisk.

Når han har særlig svært ved at sove for sig selv om aftenen, så skyldes det flere ting - både at der naturligt er mere uro i hjemmet om aftenen. Far og større søskende kommer hjem, der er naturligt mere støj, fjernsynet kører, mad skal laves osv. Og den uro, bliver jeres lillebror naturligt påvirket af. Samtidig så har han naturligt ofte brug for at blive fyldt lidt ekstra op med mælk til natten og små børn vil naturligt ofte die hyppigt om aftenen - det kan godt føles som om at han sidder mere eller mindre fast på brystet hele tiden.

Det er sådan at du har mest mælk først på dagen, - mælkevolumen er større først på dagen og sidst på dagen er din mælk mere koncentreret. Det er ret smart, for netop når han dier hyppigt, så får han små mængder af koncentreret mælk og bliver dermed fyldt op med lidt ekstra mættende mælk til natten og vil således kunne sove et lidt længere søvnstræk der.

Det er også sådan at du naturligt producerer ekstra mælkestimulerende hormon om natten, så at amme om natten er også med til at øge din mælkemængde og holde mælkeniveauet stabilt. Derfor er natamning vigtig :)

Du kan naturligvis godt forsøge at amme ham lidt hyppigere i løbet af dagen, for at se om du på den måde lettere vil kunne få ham fra din favn i løbet af aftenen - du kan f.eks. prøve at amme ham af to omgang, ...


Annonce

... med en skiftning imellem, for at se om det vil gøre en forskel - altså amme fra et bryst, skifte ham, amme fra modsatte bryst og derefter putte ham.

Det vil også være en rigtig god idé at du forsøger at svøbe ham, præcis som du allerede gør - og det kan her være en god idé at svøbe ham, før du lægger ham til anden gang. Det vil sige - amme fra et bryst, skifte ham, svøbe ham og så lægge ham til modsatte bryst svøbt, hvorefter du så flytter ham fra din favn og ned hvor du ønsker han skal sove. Det at være svøbt vil hjælpe ham til at komme fra favnen uden at skiftet føles for stort og han vil stadig føle sig omsluttet, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme.

Det er vigtigt at du flytter ham inden han sover alt for dybt. Se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning og flyt ham der, hvor han næsten sover helt, men stadig lige registrerer at han lægges i liften, i barnevognen eller i sengen. Stå ved ham, hold dine hænder på ham, lul ham lidt frem og tilbage - ligger han i liften, så sving den lidt, ligger han i barnevognen, så tril den lidt. Lige nu lyder det som om at han falder for godt i søvn i jeres arm, før han flyttes og derfor har svært ved at klare skiftet fra favn til seng, vågner op, registrerer at han ligger et andet sted, føler sig utryg og derfor søger dig igen :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du kan give ham en sut, det kan også være en måde at få ham lullet til ro på :) Gerne koblet sammen med en klud, der dufter af dig.

Hjertelyd vil virke beroligende på nogle børn og du kan købe f.eks. en DooDoo bamse eller downloade en app med beroligende lyd til babyer - på den måde kan du også være heldig at han lettere vil kunne sove lidt på afstand af dig ... Undersøgelser viser, at hjertelyd blandt andet hjælper med at modne barnets umodne nervesystem, og giver barnet en følelse af tryghed og sikkerhed, hvilket igen påvirker søvnen positivt. Børn sover længere tid ad gangen og mere roligt end de børn, der ikke lytter til f.eks. hjertelyd.

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og søvn" - hvor du kan læse om søvnen hos spædbørn og de større børn og hvad du kan forvente hvornår - herunder også hvad der er "gode vaner" og "mindre gode vaner" :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce