Annonce

Annonce

Svar: Sovevaner - 12 mdr.


20. november 2012

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Malene

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at I har en dreng, der trives og som er igang med en rigtig god udvikling. Han er lige startet i dagpleje og med dette følger naturligt urolig nattesøvn, behov for at sove lidt ekstra og ofte også forkølelse - og at han inden har sovet urolig, hænger sandsynligvis sammen med separationsfasen og den store udvikling han går igennem. Det du beskriver lyder altså meget normalt for en 1 årig dreng, der oplever alt det han gør ...

Og det samme gælder hans behov for jer om aftenen, når han skal sove. Han er stadig så lille at han ikke ved hvor I går hen, når I går ud af værelset, han kan ikke forholde sig til at I er lige ude på den anden side af væggen. Når han ikke kan se jer, så føler han sig naturligt forladt og alene - de fleste børn begynder først omkring 16 måneders alderen at have en lille smule fornemmelse for at I ikke er forsvundet, selvom I ikke kan ses ...

Og han oplever jo at I er væk om dagen, netop starten i dagpleje og dermed adskillelsen fra jer i dagtimerne - også selvom det ikke er ret længe af gangen endnu - gør naturligt at han søger jer ekstra om aftenen, søger ekstra fysisk kontakt og nærhed - og det må og bør I naturligvis give ham.

Derfor er det i princippet helt okay at I lige nu lader ham falde i søvn i jeres seng og derefter flytter ham over, hvis han sover trygt og godt på denne måde og hvis det betyder at putningen forløber godt. Det er en god idé at prioritere dette fremfor at kæmpe i en time eller mere, fordi han partout skal sove i egen seng ... Men, når det er sagt, så har I jo også en dreng, der altid har kunne sove i egen seng og har været tryg ved dette og det er også vigtigt at bibeholde. Derfor skal I prøve at finde grænsen mellem at give ham trygheden og nærheden og samtidig også lære ham at sove i egen seng.

Nogle gange fungerer det fint at han i løbet af natten vågner i egen seng og også vågner i egen seng om morgenen - så forbinder han sengen med stedet, hvor han sover også selvom han er faldet i søvn i jeres seng. Andre gange vil det være nødvendigt at han lærer at falde i søvn i egen seng, for ikke at søge jeres seng igen og igen hele natten igennem ...

En måde kan også være at fjerne den ene side af tremmesengen og koble hans seng til jeres seng - naturligvis sikre jer at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan han lære at sove i egen seng, men er stadig helt tæt på jer, kan beroliges med hænder, kærtegn osv. i løbet af natten og mærke at han ikke er alene - og han kan i ...


Annonce

... princippet også kravle over og putte sig ind til jer, hvis han har behov for det.

Jeg tænker også at det måske ville hjælpe jer hvis I puttede ham en lille smule senere - tættere på kl 20 end 19.30. Dette fordi han jo sover op til fire timer samlet i løbet af dagen, hvilket han naturligvis gerne må. Men det kan godt gøre at han ikke er helt parat til at sove allerede 19.30, så hvis I putter ham lidt senere, så vil han måske lettere kunne overgive sig til søvnen.

Samtidig vil jeg også anbefale at I forsøger med en godnatgrød som en del af hans putteritual og også meget gerne et bad de aftener, hvor det kan lade sig gøre. Badet må meget gerne ligge godt en time før han puttes, så virker det bedst. Det vil sige at hvis I spiser aftensmad kl 18, kommer ham i bad 18.30, giver ham godnatgrød kl 19.30 og putter ham kl 20 med en flaske, så vil han måske være mere parat til at skulle sove og vil lettere kunne overgive sig til søvnen.

I kan give ham flasken i sengen, elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt og så give ham flasken i hans seng, hvor I ønsker han skal sove. I løbet af de næste par måneder skal flasken trappes ud og erstattes af en kop med mælk. Hans ritual skal også ændres, så han får børstet tænder inden han puttes og ikke får mælk lige før - af hensyn til tænderne, men lige nu er flasken god at give i sengen, fordi han så ikke oplever det skift der er fra favn og ned i seng. I skal her fjerne flasken lige der, hvor han smiler til jer, triller om på siden og falder i søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

At sidde hos ham, holde ham i hånden, synge en sang, måske begynde at indføre en godnathistorie hvor han så naturligt ligger i sin seng, lytter til jeres stemme osv. vil være en god idé med den alder han har nu. Det er langt bedre at bruge 10-15 minutter på at side der og gøre ham tryg på denne måde end at gå og han så bliver helt ulykkelig.

Så der er lidt forskelige muligheder og I må prøve at finde ud af, hvad der vil fungerer bedst hos jer. Det er vigtigt at jeres dreng hele tiden er tryg og forbinder det at komme i seng med noget dejligt og rart. Hvis han har fået eller får lov til at græde for meget i sin seng, så vil han naturligt ikke være der og derfor er det vigtigt at I igen forsøger at få skabt nogle rutiner, hvor sengen er et dejligt sted at være :)

Håber I kan bruge ovenstående videre - og ja det er helt okay at han sover allerede 1½ time efter han er stået op om morgenen, netop fordi der udviklingsmæssigt og i hans hverdag sker så meget lige nu :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce