Svar: Mad - alt skal siges 20 gange
Kære M
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå du synes det kan være lidt svært ved middagsbordet, når I sidder mor og søn sammen og han naturligt let får opmærksomhed - men det er rigtig vigtigt at du giver ham madro og det er rigtig vigtigt at du holder op med at kommentere på hvad han spiser og hvordan han spiser.
Jeg går heller ikke ind for at man tvinger børn til at smage på maden - "du skal smage, du kan ikke sige du ikke kan lide det, hvis ikke du har smagt det!" og det er naturligvis rigtig. Men der er bare ingen børn, der tvinges til at smage, som bagefter udbyder "ih ja mor, det har du ret i, det smager jo super godt" ... Sådan fungerer det desværre ikke og det ødelægger stemningen for jer begge.
Jeg vil foreslå at du lader din dreng være med til at lave mad. Han er knap 5 år og kan sagtens deltage. Han kan både være med til at dække bord og gøre klar til at I skal spise - det giver en bevidsthed om at det at spise sammen er noget I prioriterer og at det netop skal være hyggeligt. Og han kan også sagtens være med til at lave mad.
En god tommelfingerregel, som jeg hørte en ernæringsekspert sige for et par uger siden, er at børn skal kunne lave det antal retter, som de er i år. Det betyder at jeres dreng bør kunne lave 5 retter. Det er naturligt i denne alder små retter, men han bør f.eks. vide, hvordan man koger et æg, rister et brød, koger pasta, eller pynter en pizza.
Jeg synes du skal købe en børnekogebog med nogle lette og børnevenlige retter. Og så skal du tale med din dreng om hvad I skal lave og han skal være med. Det vil naturligvis tage længere tid at lave aftensmaden klar - men nogle gange kan I måske lave dobbelt portion og næste dag så spise rester og have mere tid til så at lege, spille et spil eller andet.
Du skal lade ham smage på maden undervejs i tilberedning. Når han skærer grøntsager ud til salat, skræller gulerødder eller lignende, så må han meget gerne smage. Jo mere han har spist af disse ting imens I tilbereder maden, jo mindre behøver du at fokusere på hans indtag ved middagsbordet. Hvis han har spist lidt grøntsager før, så er det helt okay at han kun spiser frikadellen eller pastaskruerne, når I sidder ved bordet.
Børn i denne alder bryder sig ofte ikke om at maden er rodet sammen, de vil helst have adskilt mad, og vil selv bestemme hvad de så spiser af det - og det skal der være plads til.
Børn i denne alder vil ofte også gerne have lidt dyppelse eller sovs - og det er ...
... også helt okay.
Du skal sørge for at han drikker vand og ikke saft, sodavand, cacaomælk eller lignende. Han skal drikke vand og morgen og aften kan han også få et glas mælk, så han får kalk til sine knogler.
Hans trang til det søde skal sikres ved at du f.eks. laver en råkostsalat til ham om eftermiddagen, når I kommer hjem fra børnehave. Du kan skrælle gulerod, æble, lidt spidskål, og drysse med lidt rosiner, appelsinstykker - evt hælde lidt appelsinsaft over. Det er sundt og stiller lysten til sødt og igen behøver du ikke bekymre dig helt så meget om hans indtag af grønt til aften, hvis han har spist råkost om eftermiddagen.
Og så skal du ikke blive siddende i timer ved bordet. Hvis han ikke er færdig med at spise efter ½ time, så må du prøve at vurdere, om han skal sidde lidt selv, for at blive færdig eller om han ikke er mere sulten. Det er vigtigt at anerkende, hvis han siger at han er mæt og ikke presse ham til at spise op.
Du skal sørge for at han får mange små måltider dagen igennem - de tre hovedmåltider skal være morgen, frokost og aften, men derudover må han gerne få lidt om formiddagen, lidt om eftermiddagen og måske også lidt inden sengetid. Adskilt fra aftensmaden, men så han ikke går sulten i seng. Han behøver ikke spise store måltider, lidt har også ret og spiser han ikke så meget til det ene måltid, så spiser han nok mere til det næste.
Brug aldrig slik og usunde fødevarer som belønning for at spise sund mad - det skaber en fordeling hvor der er de "usunde lækre" modsat det "sunde, som ikke er så lækkert" og det går ikke. Derfor er det f.eks. ikke nogen god idé at sige "du skal spise dine kartofler, ellers får du ikke dessert" ...
Og nogle gange er det også helt okay at I spiser rugbrød om aftenen - kold mad kan være ligeså sundt som varm mad ...:)
Idéer til kogebøger til børn kan nævnes f.eks. "Børnenes Køkken" af Katrine Klinken, "Børnenes verdenskøkken" Politikens Forlag, "Haps" og "Vupti" af Anne Jul Nielsen, "Frk. Jensens Kogebog for børn" fra Gyldendal, "Marthas måltider" af Nikolaj Løngreen, "Ælle bælle frikadelle" af Camilla Plum ... der findes rigtig mange. Prøv at se om ikke bibliotekerne har nogle af dem og tjek også din lokale boghandler. Det er vigtigt at vælge en bog med tydelige billeder af retten og et "børnevenligt udtryk", så han naturligt fanges af det han ser ...
Håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke og fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







