Annonce

Annonce

Svar: Ble på ved afføring


16. november 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til:)

Rigtig mange børn beder om at få ble på, når de skal lave afføring. De har svært ved at "give slip", som du præcist selv skriver. Det kræver modenhed både mentalt og fysisk og nogle børn har brug for mere tid.

Det kan være svært at sætte ord på, hvorfor man synes bleen er nødvendig. Ofte er det jo en følelse barnet har og det er rigtig svært at beskrive sine følelser. I børnehaven kan det handle om at han ikke bryder sig om at sidde på et "åbent toilet", hvor der ofte er skifteplads og mange børn på toilettet på samme tid. Hvis han er lidt blufærdig, så er det ikke rart at skulle lave afføring der.

Nogle børn bryder sig heller ikke om at det plasker lidt i numsen med vand fra kummen, atter andre børn oplever at det gør ondt og at det er ubehageligt - hvorfor de holder sig og det gør ofte problemet værre. Der er også børn der oplever det så grænseoverskridende, måske fordi de er blevet presset for hurtigt, at de nærmest er panisk angste over at skulle af med afføring .. årsagerne er mange og som sagt er det altid svært at vide, hvad det handler om, fordi barnet selv har så svært ved at beskrive det.

Det kan være en rigtig god idé at du hjælper ham til at få lidt blød afføring. Det er vigtigt at han ikke har tendens til hård mave. Netop fordi det ikke må gøre ondt at skulle af med det. Han skal naturligvis ikke have tynd mave, for det er vigtigt at han stadig kan holde på sin afføring, men den må godt være så blød, at han næsten ikke kan holde den tilbage, så når han sidder på toilettet for at tisse og du så beder ham prøve at slå en prut, så kommer der pludselig lidt afføring og han oplever "helt tilfældigt", at det slet ikke var slemt.

Du kan også prøve at kikke på hans numse og se omkring hans endetarmshul om han har små rifter eller tegn på at det kan gøre ondt eller svie - og det skal naturligvis behandles. Ligesom du også skal lægge mærke til, hvordan hans afføring normalt er i konsistensen. Hvis han svinger meget mellem at have knoldet og hård afføring og så har diarré lignende afføring, så er det en god idé at få ham ...


Annonce

... undersøgt.

Du kan give ham f.eks. lidt laktulose i en periode, for at holde maven igang og ellers naturligt medtænke kosten du giver ham. Det er også vigtigt at han drikker vand og får vand nok, for at holde maven igang.

Det vil være en rigtig god idé at du læser bøger for ham om hvordan kroppen virker. Hvad der sker med maden vi spiser, hvordan den kommer igennem munden, maven, tarmene osv. og ud som afføring, så det bliver så naturligt som muligt.

Det vil på samme måde være en rigtig god idé at læse bøger om afføring - der findes forskellige børnebøger om emnet f.eks. "muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" eller "Gæt en lort" af Sebastian Klein. Igen for at gøre det med afføring, hvordan det ser ud, lugter osv. noget helt naturligt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og så skal du sætte dig ned og tale med ham om det med afføring i ble og i toilet og forklare ham stille og roligt at du vil hjælpe ham med det. Du skal vise ham, at du forstår ham, at du godt ved at det er svært og at du ikke forventer at det kan lykkes fra en dag til en anden - men at I vil gøre det sammen. Du vil støtte ham, så han tilsidst kan og tør - og det er her rigtig vigtigt at du fortæller ham, at der ikke er noget i vejen med ham, det er ikke fordi han er forkert eller ikke er god nok, men han har en "drilletarm" som I sammen skal hjælpe med at finde ud af det.

Og det første skridt efter snak, læse i bøger, holde gang i maven, blive enige om at arbejde på det osv. er at han i første omgang har sin ble på, men sidder på toilettet med bleen, når han laver afføring. Han får på den måde trygheden ved bleen, men også oplevelsen af hvad det egentlig betyder at sidde på toilettet og fokus bliver netop at han havde afføring der - og ikke i bleen. Når han kan sidde på toilettet og have afføring i sin ble netop der, når han er tryg ved det, så kan I gå over til at han kan prøve uden ble og netop turde det. Du er der stadig for ham, hjælper ham, støtter ham osv. så det hele tiden er et samarbejde :)

Er det helt umuligt og han går helt i spåner over det, så synes jeg du skal drøfte det med jeres læge.

Håber du kan bruge dette videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce