Svar: Selvværd!

---

Kære Du

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Der er ingen tvivl om at jeres datter tænker rigtig meget, at hun er en pige, der lægger meget mærke til nuancer og som tænker over hvad hun ser, hører, oplever. På mange måder er hun en meget moden pige, der gør sig meget umage med at "opføre sig ordentlig". Hun er meget opmærksom på at gøre andre glade, lægger mærke til deres tøj og roser det hun kan lide, hun kommenterer deres navn, hvis hun synes det er flot osv. Og hun er meget bevidst om at gøre ting helt rigtigt.

Nu har jeg jo været så heldig at følge jeres familie gennem flere år og jeg oplever ikke at din pige har et lavt selvværd. Derimod tænker jeg at det handler om at hun er det man kalder for "særligt sensitiv", som ikke betyder at hun er skrøbelig, men som betyder at hun nogle gange tager tingene ind med store følelser. Det betyder, at hun er lidt mere bevidst om "sine svagheder" og tænker mere over dem, end mange gør - uden at det behøver være negativt. For vi ved jo alle, hvad vi er gode til og hvad vi er mindre gode til.

Din datter er elsket, fordi hun er den hun er - ikke fordi hun har særlige talenter eller er specielt dygtig til noget bestemt, men fordi hun er som hun er. Jeg har en fornemmelse af at jeres datter helt grundlæggende har en oplevelse af at hun er god som hun er. Og hun har også en forventning om, at når hun kan lide nogen, så kan de lide hende tilbage - og derfor falder det hende helt naturligt at fortælle andre, når hun synes de har pænt tøj, hår, navn osv. Hun bliver glad, når nogen taler pænt til hende og hun glæder andre ved at tale pænt til dem. Det er super.

De særligt sensitive mennesker har ofte lidt tendens til at nedvurdere sig selv og det de kan. Hvor andre måske ser ting uden at være særligt realistiske og springer ud i ting uden at tænke særlig meget, så kan særligt sensitive godt have den modsatte holdning til tingene og de er ofte meget perfektionistiske. De vil gerne gøre tingene perfekt i første forsøg - og det kan man jo ikke altid - og her træder sensitivitet så igennem, for de er nogle gange næsten for realistiske og det kommer så til udtryk som "jeg kan heller ikke noget" eller "jeg er dum til".

Derfor kan disse børn også ...

---

---

... nogle gange trække sig eller virke meget forsigtige, fordi de, netop fordi de er så realistiske som de er, ved at tingene kan gå galt eller at ting kan være svære. Eller de kan blive kede af det, fordi de pludselig ikke føler sig gode nok, fordi det er så smertefuldt at erkende, at man ikke kan være perfekt til alt.

Og det betyder ikke at din datters selvværd ikke er i orden, det handler mere om at hun i den situation har brug for at du viser hende, at det er okay at forsøge. Der sker ikke noget ved ikke at kunne hver gang - og at du også viser hende, at du nogle gange ikke kan det hele. Ligesom du naturligvis skal bekræfte hende i at det ikke er hende der er dum, men at nogle ting er dumme eller svære. At lære hende at sige "jeg kan, jeg skal, jeg vil" kan nogle gange være en sætning, som gør at hun bryder sin usikkerhed og tør prøve og igen tror på at det sagtens kan lade sig gøre og at hun rent faktisk kan.

Og så kan du naturligvis også prøve at lave nogle aftaler med hende i den helt konkrete situation, hvor hun skal i seng til fast tid, om hvordan det skal lykkes, så I sammen opnår det I begge gerne vil. Det kan her være en rigtig god idé at forsøge at gøre hende selvstyrende, så hun føler at hun kan selv. Det kan man gøre ved f.eks. at lave nogle kort af de ting der skal gøres - nattøj på, børste tænder, finde den godnathistorie der skal læses, så hun hver aften kan se "nu skal jeg gøre sådan" - uden at du behøver stå og råbe af hende ... I kan sammen lave kort/tegninger, som kan bruges.

---

---

Det kan også være en god idé, hvis hun kender de større tal, at vise hende uret (evt. digitaluret), når klokken står på xx:30 så skal du være færdig med at børste tænder. Så hun kan følge med 22, 23, 24 ....29, 30 - så det ikke er dig der råber på hende, men så hun selv kan følge tiden og dermed igen styrere det og har en følelse af at kunne og dermed være "god nok", hvilket hun naturligvis hele tiden er :) Hun er sandsynligvis lidt for lille til det med tallene - men så har du det råd med dig til senere hen, når hun starter i skole :)

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad jeg tænker omkring jeres datter og hvad det kan handle om hos jer ...

Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---