Svar: Vil ikke fortælle når hun har lavet stort

---

Kære Sigrids mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Man kan sige at renlighed har tre faser:

1. Barnet registrerer at det har brug for en ny ble og kommer og beder om at få en ren og tør ble på.

2. Barnet registrerer selve vandladningen og siger "nu tisser jeg!".

3. Barnet når at sige til lige inden og løber med hjælp for at nå potte eller toilet i tide.

Og hos jer lyder det ikke som om at jeres datter er kommet til disse faser endnu. Det er ikke fordi hun ikke vil, men fordi hun rent fysiologisk og mentalt ikke er parat. Og her hjælper det desværre ikke at tvinge hende eller tage bleen af hende ...

Når det nogle gange kan være en idé at udnytte sommeren og tage bleen af barnet, så er det fordi det kan 'skubbe' lidt til faserne og give hende en opmærksomhed på, hvad der egentlig foregår. Hvis hun står i haven i et par bikinitrusser og pludselig tisser, så vil hun naturligt kikke ned, hun vil mærke at vandet løber, hun vil måske blive lidt forskrækket over det og I vil kunne sige "nu tisser du" så hun på den måde ved, hvad det betyder og hvad det er hun skal være opmærksom på. Hun kan på den måde få en bevidsthed omkring det - og hos jer, lyder det ikke som om at det har virket eller også har hun fået nederlag med sig på vejen og det har derfor skubbet i den forkerte retning...

Renlighed skal være et samarbejde og det bedste udgangspunkt er hvis barnet selv kommer og meddeler at det har lyst til at tisse på toilet eller har lyst til at prøve at være uden ble.

Og når man så begynder, så anbefaler jeg altid at man bibeholder bleen på og i stedet indfører faste toilettider. Jeg ikke tilhænger af at man tager bleen af for tidligt i selve renlighedstræningen. Jeg tror på at man kommer længere med den succesoplevelse det er at ha en tør ble, fremfor det nederlag det er, hver gang man står med våde bukser.

Derfor foreslår jeg at man indfører faste toilettider, så hun følges på potte eller toilet på de tidspunkter, hvor vi andre også tisser normalt. Det vil sige, som det første når vi står op om morgenen, det sidste vi gør inden vi går i seng (med børn kan det ofte være i forbindelse med aftenbadet), inden vi kører op for at handle, går en tur eller lignende.

Og det er her rigtig vigtigt at du ikke spørger din datter om hun skal tisse, for så kan du være helt sikker på at hun siger nej. I stedet skal du tage hende i hånden og følge med hende på toilettet og sige "kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører" og så tisser I, som en helt naturlig regel der gælder både for børn og voksne. Kommer der noget, så er det super flot og rigtig dejligt. Er bleen tør, så er det super godt, så roses hun for det, så kan bleen bruges igen (selv små dryp kan ikke ...

---

---

... mærkes i en ble) - så bleen bruges på den måde som et par trusser, der trækkes op og ned. Og har hun så tisset i bleen og den skal skiftes, så var det jo godt at hun havde den på.

Det handler hele tiden om at signalere ro og at I er der, hjælper hende og støtter hende. Bleen er en sikkerhed og hun føler sig ikke forkert uanset om det lykkes at tisse eller lave på toilettet eller om det kommer i bleen.

Og så er det en rigtig god idé at læse bøger om renlighed og tale om det som noget helt naturligt. Der findes rigtig mange gode børnebøger om emnet. Og det er vigtigt også at tale med hende om, at I synes I er nået dertil nu, at I vil hjælpe hende med det, støtte hende og være der for hende. At I godt ved at det er svært og at I derfor vil lave nogle aftaler med hende om hvordan, så hun stille og roligt finder ud af det. Nogle gange kan det være en god idé at tale om "drilleblæren", at I skal finde ud af at få den til at opføre sig rigtigt og at I vil være sammen om dette. Det er ikke hende, der er skyld i at det er svært, det er drilleblærens skyld.

Og så er det også sådan at børn ofte bliver renlige med vandladning før de bliver det med afføring - og det skal der være plads til. Ligesom børn også bliver renlige om dagen før de er det om natten.

---

---

Årstiden taler ikke for at træne renlighed hos jer. Det er næsten dømt til at mislykkes, for fra hun mærker at hun skal tisse eller have afføring til det kommer, går kun ganske kort tid og har hun en flyverdragt på eller er ude at lege, så kan hun ikke nå det ... - og så får hun let følelsen af nederlag, skuffelse og ikke være god nok.

Hos jer tænker jeg at det i første omgang handler om at læse for hende og tale med hende om, hvordan kroppen fungerer. Og ikke stille krav, som hun ikke kan honorere, men prøve at se om der efter lidt tid måske kommer en åbning for samarbejde. Andre i børnehaven er renlige og hun vil naturligt spejle sig i dem og stille og roligt blive bevidst om at det er en mulighed - og her skal I så være parate til at hjælpe hende og hele tiden vise hende, at I er der, og at det her er noget I gør sammen, at I ved at det er svært, men at I netop med jeres støtte og omsorg, også ved at det kan lade sig gøre:)

Når jeres datter er tryg ved det hele, ikke føler sig forkert, men har en oplevelse af at hun faktisk godt kan, netop fordi I hjælper hende og støtter hende i processen, så vil hun naturligt også gerne gå på toilettet og arbejde for at blive renlig. Så vil du naturligt kunne lave små aftaler med hende om faste toilettider, måske kan hun få et lille skema, hvorpå der sættes stjerner, hver gang det lykkes eller lignende og når papiret er fyldt, så udløser det et eller andet hyggeligt ...:)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

---

---

---

Viden om børn:

---